For ikke så længe siden læste jeg en bog om bøn, som havde et kapitel om at angre eller bekende overfor Gud. Jeg oplevede ikke lige, at der var noget ugjort os imellem – men jeg knælede alligevel ned og bad Gud om at vise mig, hvis der var noget os imellem. Har du tillid til mig? spurgte han… kærligt, varmt… Åh… nej, undskyld Jesus, jo, Jesus, jeg giver dig min tillid… Jeg vil virkelig leve i tillid til… at du formår med din kraft, der virker i mig, at gøre langt ud over alt, hvad jeg beder om eller forstår! (Ef 3,20) Og jeg mærkede, at Jesus bare trak…