-
Jeg dropper tilliden til mig
Er det nu ikke så voldsomt? Jo, det er det. Og til tider ganske svært, faktisk. Ja, for nu at være ærlig… Altså, jeg elsker min daglige stund med Gud… Jeg vil ham gerne… Men valget om, hvorvidt det skal være ham eller mig, er der nok stort set hver eneste dag. Fra dagens begyndelse. For mig kan det se sådan her ud: Jeg kommer hen til min sofa. Jeg har min Bibel. Jeg glæder mig til at skrive noget her. Jeg har måske allerede nogle ideer. Og – så er der noget inden i mig, som har tendens til at ‚jappe‛. At jeg suser derudaf med mit uden rigtig…
-
Han lyttede til Guds alarmklokke: væk fra lysthuset
Han læste i bogen Hans plan og min skrøbelighed – „Hans plan var at leve blandt syndere‟ (side 86), og han delte en historie fra sit liv – „ja, leve blandt os!‟ – sagde han. Han fortalte, at han i 1995 var gået ud ad porten i Vartov og havde mødt Jesus – og han fik et helt nyt liv! Siden har han levet et liv fyldt af så meget glæde og begejstring for Jesus! I 2001 gik han ud ad en anden port. Han fortæller: „Jeg var taget til domkirken og universitetet i Lund, som jeg gerne ville se. Da jeg kom ud fra domkirken, så jeg en gul…
-
Har du tillid til mig?
For ikke så længe siden læste jeg en bog om bøn, som havde et kapitel om at angre eller bekende overfor Gud. Jeg oplevede ikke lige, at der var noget ugjort os imellem – men jeg knælede alligevel ned og bad Gud om at vise mig, hvis der var noget os imellem. Har du tillid til mig? spurgte han… kærligt, varmt… Åh… nej, undskyld Jesus, jo, Jesus, jeg giver dig min tillid… Jeg vil virkelig leve i tillid til… at du formår med din kraft, der virker i mig, at gøre langt ud over alt, hvad jeg beder om eller forstår! (Ef 3,20) Og jeg mærkede, at Jesus bare trak…