-
Du siger det – for at jeg skal tro
“Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker” (Joh 14,29). For ca. to år siden var der en, der spurgte mig: Skal du ikke skrive en børnebog? Du har skrevet en andagtsbog for voksne, der er sådan brug for en til børn. Det kan da godt være, svarede jeg, det må jeg lige tænke og bede over – hvis Gud giver mig en idé, så vil jeg gerne skrive en. Jeg sagde det til Gud. Inden sengetid havde jeg en idé. Dagen efter skrev jeg de første par stykker. Børnene kunne lide dem. Og i løbet af ti dage havde…
-
Energi lige til jeg kom hjem
Jeg var ude for at prædike et stykke væk fra mit hjem, så jeg besøgte samtidig en veninde. Det var dejligt. Jeg kom i seng samme til samme tid, som jeg plejede, men det blev en af de nætter, hvor jeg sidst på natten blev holdt vågen af nogle tanker i stedet for at sove. Selvom jeg lå i min seng, til jeg skulle op, var min nat blevet lidt kortere. I min morgenstund med Gud overgav jeg det hele til ham. Ja, hvis ikke han gør forskellen – så gør en prædiken ingen forskel. Og jeg bad ham også om energi til dagen. Det fik jeg. Da min veninde…
-
Livsrejsen – med ham i hånden
Hun kiggede på mig, og jeg fornemmede noget særligt over hende. Måske havde hun allerede sagt, “der er noget, jeg må fortælle dig.” Jeg kunne ikke helt aflæse hendes følelser. Bare dette særlige. En vis alvor. En tøven eller søgen efter de ‘rigtige’ ord. “Jeg skal på en ny livsrejse…” hun holdt en lille pause… “det er spændende, hvad Gud har til mig på den…” hun kigger mig lige i øjnene: “jeg har fået brystcancer.” Det var så uventet. Det var 12 år siden, hun havde haft brystcancer i det andet bryst. 10 år efter havde de sagt, at hun var helt rask, og at man ikke ville forvente brystcancer…
Du vil muligvis også synes om
Har Gud sine udvalgte favoritter?
Har du tillid til Gud eller Djævelen?
Gud bygger et evigt kongerige
-
At hvile i hans plan
Jeg kan hvile i hans plan – med jublende glæde – og også give slip, når jeg ikke forstår. Den ene aften var jeg ‘på’. Nå, nej, der var også vigtige ting dagene før og efter – men lige den aften ville det være ret bøvlet, om jeg ikke var der. Dagene op til var jeg forkølet. Natten efter fik jeg tandpine. Tilfældigt? Op til havde jeg faktisk været ret ubekymret – Gud havde lagt løftet i mit sind: “For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” (Ef 2,10). Ja, vi havde bedt om…
Du vil muligvis også synes om
Fjendskab – hvor sidder det henne?
Anderledes krigsførelse – det var ikke menneske
Jesus har en plan – du kan have tillid til ham
-
Vær ikke bekymrede – sig tak!
Det her er tillid i virkeligheden: “Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak” (Fil 4,6). Ja. To dage før jeg skulle rejse til Norge og være taler på en kvindeweekend, mærkede jeg noget, der kunne minde om begyndelsen på forkølelse. “Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus” (vers 7). Og hvordan så det? Gud havde forberedt mig på det. Ja, han havde givet mig så meget allerede, som fortalte mig, at situationen var hans – og at jeg nok skulle blive klar. Ugen forinden havde jeg hørt…
Du vil muligvis også synes om
Umuligt bare fordi du er født sådan?
Kærlighedens risiko
Skrøbelig i det store vilde
-
Jeg var nøgen foran Gud – og blev dækket af kærlighed
Der er noget grænseoverskridende og angstprovokerende i at være nøgen foran Gud. Hvilket samtidig er lidt bizart – for Gud ved jo allerede, hvad der er inderste inde – og så elsker han mig i øvrigt uendelig højt! På min sommerferie havde jeg en stund, hvor jeg følte mig helt nøgen foran Gud. Ja, ved hans nåde, faktisk. Han brugte min fysiske tilstand – ondt i et ben, hvor jeg ikke vidste, hvor meget jeg ville kunne gå. En begrænsning, som jeg ikke brød mig om. Ja, i øjeblikket føltes det som en trussel mod min livslykke. Jeg lå i min seng i mørket og kæmpede. Lagde det frem til…
Du vil muligvis også synes om
Gennemskyllet af hans velsignelser
Gud kender dine hemmeligheder – og elsker dig
Skrevet ind i Guds aftale
-
Bønnesvar i nattens stilhed i mit trætte sind
Det var sengetid. Jeg knælede ved min seng. Lagde alt det, der var i mit sind, frem for ham. Det som gjorde ondt. Det som bekymrede. Jesus, du må åbenbare dig for mig! Jesus, jeg orker ikke at bære det mere! Han gav mig ord fra Bibelen, som mættede mit sind, og i hans arme lagde jeg mig til at sove. I løbet af natten kom et par strofer fra en sang i mit sind, noget med brød og vin, og at han gør min byrde til sin. Melodien var der også. Det var ikke en, jeg havde sunget de sidste uger – og jeg var ikke i tvivl om,…
Du vil muligvis også synes om
Lokket med ømhed
Mød livet i dag fra det allerbedste afsæt
Hvad er i grunden let for Gud?
-
Favnet af ham, fyldt af hans Ånd
I løbet af sommeren er det blevet til mange badeture i Storebælt. Jeg elsker det. Særlig de stille morgener hvor jeg har øjeblikke, hvor jeg er der helt alene ved stranden. Jeg går ned i det kølige vand, er næsten helt stille med min krop, og så ser jeg ofte mod solen i øst og er i hans egen lysstråle. Ja, og jeg kommer til at tænke på dåben og Ånden: “Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet glæder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud…
Du vil muligvis også synes om
Guds hjælp – bedre end menneskers
Bøn – sådan skal du (ikke) gøre!
Verdslige?
-
Jeg dropper tilliden til mig
Er det nu ikke så voldsomt? Jo, det er det. Og til tider ganske svært, faktisk. Ja, for nu at være ærlig… Altså, jeg elsker min daglige stund med Gud… Jeg vil ham gerne… Men valget om, hvorvidt det skal være ham eller mig, er der nok stort set hver eneste dag. Fra dagens begyndelse. For mig kan det se sådan her ud: Jeg kommer hen til min sofa. Jeg har min Bibel. Jeg glæder mig til at skrive noget her. Jeg har måske allerede nogle ideer. Og – så er der noget inden i mig, som har tendens til at ‘jappe’. At jeg suser derudaf med mit uden rigtig…
Du vil muligvis også synes om
Anderledes krigsførelse – det var ikke menneske
Djævelen kommer altid af sig selv
En Gud, der gør, hvad han vil
-
Han lyttede til Guds alarmklokke: væk fra lysthuset
Han læste i bogen Hans plan og min skrøbelighed – “Hans plan var at leve blandt syndere” (side 86), og han delte en historie fra sit liv – “ja, leve blandt os!” – sagde han. Han fortalte, at han i 1995 var gået ud ad porten i Vartov og havde mødt Jesus – og han fik et helt nyt liv! Siden har han levet et liv fyldt af så meget glæde og begejstring for Jesus! I 2001 gik han ud ad en anden port. Han fortæller: “Jeg var taget til domkirken og universitetet i Lund, som jeg gerne ville se. Da jeg kom ud fra domkirken, så jeg en gul…
