Jeg mærkede roen brede sig i mig. Det havde været travle dage. Jeg havde nået meget. Meget var tjekket af. Overblikket mere fuldstændigt. Dejligt. Jeg hvilede i alt det, jeg havde gjort. Det var tilfredsstillende. Og – vi er vel skabt sådan – som Salomo siger: “Mit hjerte havde glæde af alt mit slid, og det var lønnen for alt mit slid” (Præd 2,10). Men som jeg lå i min seng, tidligt om morgenen ved at blive klar til en ny etape, en ny dags travlhed, kom jeg til at stille mig selv spørgsmålet: Hvad nu, hvis jeg en dag, flere dage pludselig ikke klarer at nå nok til at…

Jeg kan godt blive vældig begejstret, når jeg i Bibelen møder en struktur, som ligesom ligger omme bagved, og som viser en særlig pointe. Her kommer en, som jeg, da jeg skrev gårsdagens stykke, tænkte, at jeg også måtte dele med dig: Her er teksten, samtidig med at jeg fremhæver strukturen, en såkaldt chiasme eller omvendt parallel:“a: Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. b: På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført,c: og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.d: Gud velsignede den syvende dag og helligede den,c’: for på den dag hvilede han efter…

Gud hvilede efter at have skabt verden. Gud hvilede efter at have bragt frelse til verden. To sabbatter hvor Gud hvilede, og hvor mennesker hvilede sammen med ham. “Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte” (1 Mos 2,1-3). “De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans…

Slaver. Så er man virkelig fortabt. Israelitterne var slaver i Egypten. Fortabte indtil Gud tog dem ud i sin store magt. Og vi er slaver af synden. Fortabte – og Gud må tage os ud. Vi kan ikke selv. Det handler om, at vi hviler i det, som han gør for os. At vi overgiver os til ham. I går kiggede vi på den vidunderlige gave, som sabbatten er, og som Gud fortæller om i det fjerde bud. Buddene står i 2 Mos 20,9-11. Og nu til en forunderlig fin ‘detalje’. De ti bud finder vi også i 5 Mos 5, og her er sabbatsbuddet omskrevet en smule. Således i…

Der stod de – midt i Sinajs ørken. De havde forladt Egypten og et liv som slaver. Slave. Ingen beslutningskraft over egen tid og eget liv. 24/7. Og tænk, så minder Gud dem om den ugentlige dag til hvile, som han havde givet dem lige fra skabelsen af. Han lægger sabbatshvilen ind i de ti bud – at hvile i ham er en vigtig del af vores tilbedelse. Tænk at stå der – frisatte slaver – og høre disse vidunderlige ord (2 Mos 20,9-11): “Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren…