-
Sammen, uden nogen ser os
Ja, Gud, det er stille morgen, og her er jeg alene… sammen med dig. Du har sagt det… “Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig” (Matt 6,6). Ja, du har sagt, at her – hvor ingen ser mig – så ser du mig. Du ser, at jeg længes efter dig. Du ser, at jeg beder til dig. Jeg ser ikke dig… sådan, rigtigt… Men jeg mærker, at du fylder mit hjerte med fred… Tak fordi det er så enkelt, lige til……
-
Lær mig at kæmpe
Jeg hører Paulus’ ord ind i mit hjerte: “Jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens kærlighed, til at kæmpe sammen med mig i jeres bønner for mig til Gud” (Rom 15,30). Ja, for jeg har netop gået og været optaget af forbønnen… Forbønnen for Guds værk. Forbønnen for tjenesten for Gud… At jeg selv lægger min tjeneste frem for kære medtroende, så de kan kæmpe sammen med mig… I bøn… Forbøn for mig… Jeg finder et vers mere: “når også I hjælper til med forbøn for os” (2 Kor 1,11). Det er Gud, som gør forskellen! Og han har lært os at bede… … ja,…
-
Du skal høre Herrens vejledning
Ja, Gud har lovet dig: “Han viser dig nåde, når du råber til ham; når han hører det, svarer han dig” (Es 30,19). Bed – og du skal få svar! Et tydeligt svar… måske ikke bare nemt… måske gør det rivende ondt på vejen derhen… Men Gud har ikke forladt dig! Og han svarer dig! “Herren giver jer ulykkesbrød og trængselsdrik;men din vejleder vil ikke mere holde sig skjult.Med egne øjne skal du se din vejleder.Med egne ører skal du høreet ord, der lyder bag dig:‘Her er vejen, den skal I følge’!’ “(Vers 20-21) Måske kan man endda sige ud fra verset, at selvom vi er i ulykke – så…
-
Nåde – når du beder om det
I går kiggede vi på dette vers: “Men Herren venter på at vise jer nåde;han vil rejse sig for at forbarme sig over jer,for Herren er rettens Gud.Lykkelig hver den, der venter på ham!”(Es 30,18) Og her kommer fortsættelsen: “Du folk på Zion,der bor i Jerusalem,græd ikke!Han viser dig nåde, når du råber til ham;når han hører det, svarer han dig.”(vers 19) Så i vers 18 får vi at vide, at det er godt at vente på Guds nåde. Og i vers 19 at vi får den – når vi beder om det. Så ventetid er bønnens tid. For Gud svarer os, når vi beder. Ja, vi ikke behøver at…
-
Kæmp i forbøn
Jeg ville gerne kende Epafras… Jeg ved ikke meget om ham… Men da jeg læste dette, så tænkte jeg med varme på ham: “Hilsen fra jeres Epafras, Kristi tjener, som alid kæmper for jer i sine bønner” (Kol 4,12). … og jeg tænkte, at jeg gerne vil have en Epafras i mit liv. En, som kæmper for mig i sine bønner… Og jeg blev taknemmelig for dem, jeg ved, der beder for mig! Epafras bad, “for at I kan stå fast, fuldkomne og med sikker forvisning om, hvad der i alle forhold er Guds vilje”. Ja… det kommer ind i kernen af, hvad jeg har brug for. Hvor let kan…
-
Giv mig Helligånden
Bøn med forventning om at få! Med forventning om at få virkelig meget. Ja, faktisk langt mere end jeg kan forstå… Gud viser mig en kontrast… bare for at jeg ikke skal være i tvivl… … ja, for tvivler vi nogen gange på, at Gud hører vores bønner… om Gud vil give os det gode, vi beder ham om… om Gud har glemt os… om han virkelig vil os det allerbedste… Jesus laver en lille historie. Det handler om plageri og besvær, og om en som til sidst hjælper en anden, fordi han er så træls – bare for at få fred! Med historien vil Jesus sige: “Bed, så skal…
-
Lær mig at bede
Herre, lær mig at bede! Lær mig min bøn i dag. Mine tanker er fattige, mine ord tomme. Jeg mærker længslen efter dig, men evner ikke at connecte… eller mærke dig… Hvor har jeg bedt den bøn mange gange… og mærket at Gud allerede er her! Som om han siger: Line, jeg er her allerede, jeg elsker dig – det er mig, som åbenbarer mig for dig… Du skal ikke bekymre dig om at finde mig… det hænger slet ikke sådan sammen… for det er mig, som viser mig for dig… også lige nu… Disciplene havde set og hørt Jesus bede… De mærkede hans nærhed med hans himmelske far… Og…
-
Morgen – bedestund
“Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér” (Mark 1,35). Gud, denne tidlige morgen kommer jeg til dig… Du var her, før jeg kom… du længes efter at være sammen med mig… og jeg længes efter at være sammen med dig… Denne dag, Far, er en skøn gave fra dig… jeg mærker dens muligheder, jeg ønsker en dejlig dag, men jeg kan også være lidt urolig, fordi jeg så gerne vil have så meget ud af den… Jeg er måske lidt optaget af at nå… ikke bare være… Og så kan jeg nogle gange…
-
Bøn og kamp
Overgivelse og vores egen kamp – det er ikke modsætninger – men to sider af samme sag. Som fx på Nehemias’ tid, hvor de var i kamp for at bygge Jerusalems mure op, fordi de mødte en masse modstand fra lokale folkeslag. Der står: “Men vi bad til vor Gud og satte vagtposter imod dem til værn for byen dag og nat” (Neh 4,3). Bøn og vagtposter. Og senere i samme kapitel: “Da Gud således havde kuldkastet deres plan, vendte vi alle tilbage til muren, hver til sit arbejde. Fra da af var den ene halvdel af mine folk beskæftiget med arbejdet, mens den anden halvdel stod væbnet med lanser,…
-
Bønhørelse
Der var urolige forhold, da Ezra og en gruppe israelitter skulle rejse til Jerusalem fra Babylon. Gud havde åbnet dørene for dem. Han havde stemt kong Artxerxes for dem. Så de havde også sagt til kongen: “Vor Guds hånd hviler beskyttende over alle, der søger ham” (Ezra 8,22), så derfor skammede Ezra sig over “at anmode kongen om ryttere til at hjælpe os med fjenden undervejs”. Men det fjernede jo ikke udfordringen med fjenden. Så hvad gjorde de nu? De bad. “Derpå lod jeg ved floden Ahava udråbe en faste; vi skulle ydmyge os for vor Gud og bede ham om god rejse for os og vores børn og alle…