Sange

Jeg elsker at synge! Jeg møder Gud med toner og ord, som tilsammen udtrykker min glæde, sorg, tak, tilbedelse osv. I sang og musik finder jeg et udtryk for enhver situation.

Drømmen om at skrive sange kom tidligt. Men jeg troede kun, jeg kunne “ord”, ikke melodier… Så da tidspunktet kom, hvor jeg måtte udleve drømmen, så var det i et samarbejde med Timon Müller, som har lavet melodierne til mine første sange.

Senere forsøgte jeg selv… Jeg sad ved flyglet og legede med tonerne. Pludselig var der en melodi. Til min egen overraskelse og glæde. Og jeg kunne li’ den! Dejligt. Sammen med teksten blev det en respons fra mig til Gud!

Lad os synge sammen – så brug dem! Der er både noder og lydfiler.

Sangoversigt

Node og tekst: Anemonebrud

Personligt: Anemonerne om foråret som det hvide tæppe – jeg elsker det! Jan og jeg blev gift i april – og et par uger før brylluppet gik vi i anemoneskoven. At tænke mig brudekjole og -slør sammensmeltet med anemonerne… Det er så smukt!

Node og tekst: Han vil ud og møde sin Gud

Personligt: Jeg synes, at Jesus er fantastisk som vores forbillede. Den måde han søgte sin far på, er den samme måde, som vi må søge Gud. Og – læg mærke til det kærlighedsforhold der er imellem dem.

Node og tekst: Jesus han mellem syndere

Personligt: Jeg er betaget af Jesu omsorg for alle dem omkring ham, imens han selv hænger der på korset. Hvilken kærlighed!