Sange

Jeg elsker at synge! Jeg møder Gud med toner og ord, som tilsammen udtrykker min glæde, sorg, tak, tilbedelse osv. I sang og musik finder jeg et udtryk for enhver situation.

Drømmen om at skrive sange kom tidligt. Men jeg troede kun, jeg kunne “ord”, ikke melodier… Så da tidspunktet kom, hvor jeg måtte udleve drømmen, så var det i et samarbejde med Timon Müller, som har lavet melodierne til mine første sange.

Senere forsøgte jeg selv… Jeg sad ved flyglet og legede med tonerne. Pludselig var der en melodi. Til min egen overraskelse og glæde. Og jeg kunne li’ den! Dejligt. Sammen med teksten blev det en respons fra mig til Gud!

Lad os synge sammen – så brug dem! Der er både noder og lydfiler.

Sangoversigt

Bølgerne mod stranden slår

Node og tekst: Bølgerne mod stranden slår

Personligt: Jan og jeg gik på Lønstrup Strand. Naturen var betagende. Naturens kræfter, særligt vinden. Og jeg kom til at tænke på, at når Helligånden sammenlignes med vinden, så betyder det, at der virkelig er kraft bag. En kraft, som formår at omforme og rykke på os.

Den klippe er for høj for mig

Node og tekst: Den klippe er for høj for mig

Personligt: Jeg kan godt lide de bibelvers, der fortæller mig, at jeg ved Guds hjælp kan magte det, som for mig synes umuligt...

En lille spurv

Node og tekst: En lille spurv

Personligt: Denne melodi er bare så glad! Og spurven så jeg på vej til arbejde... og den blev Guds budbringer til mig!

Født af vand født af Ånd

Node og tekst: Født af vand født af Ånd

Personligt: En niece boede hos os, da jeg skrev sangen. Jeg introducerede flere mulige slutninger for hende. Slutakkorden som den er, var hendes forslag - det er vældig godt.

Gud, du mig ser

Node og tekst: Gud, du mig ser

Personligt: Sangen er inspireret af beretningen om Hagar. Den stakkels egyptiske kvinde som kom ind i et trekantdrama med Sara og Abraham. Men - Gud så hende! Og han ser dig og mig.

Hans mesterværk

Node og tekst: Hans mesterværk

Personligt: Da jeg havde skrevet denne melodi, var jeg i første omgang tom på, hvad teksten skulle være. En amerikansk veninde hørte melodien over Skype. Hun havde med det samme et forslag. Og sådan blev det. Endda selvom hun havde foreslået på engelsk "His masterpiece" - så matchede det også for mig på dansk.

Kære Jesus

Node og tekst: Kære Jesus

Personligt: Bøn er tovejs. Når jeg beder til ham, lytter jeg også til, hvad han siger til mig i mit hjerte.

Kom nu snart

Node og tekst: Kom nu snart

Personligt: Teksten, som den sang er bygget over, handler om en lunken menighed... Vejen til at blive varm - det er, at Jesus kommer ind i mit hjerte! Jeg længes efter mere af ham, at han helt må have mit hjerte!

Leret i pottemag’rens hånd

Node og tekst: Leret i pottemag'rens hånd

Personligt: Jeg holder utrolig meget af at forestille mig, hvordan Guds hænder er om mig og former mig, ligesom en pottemager former ud af leret. Kærlige hænder, varme hænder, omsorgsfulde hænder, hænder fyldt med vilje og skaberkraft. Hænder, der bliver ved indtil det lykkes.

Løftebøn

Node og tekst: Løftebøn

Personligt: Jeg er meget fascineret af Bibelens ord om, at Elias og vi har præcis det samme rammer for at bede... Og selvfølgelig har vi det - for Gud er jo den samme, og det er ham, det handler om. Men det understreger for mig, at jeg ikke skal holde mig tilbage fra at bede store bønner... Store bønner, som er inspireret af Guds løfter til os!

Månen lyser fuldt

Node og tekst: Månen lyser fuldt

Personligt: Det er fantastisk at tænke på, at månen lyser så klart - og så er den bare en refleks! Derfor blev månen et stærkt billede for mig, hvordan jeg kan reflektere Gud... Selvom jeg er noget så grå i mig selv...

Mer af dig

Node og tekst: Mer af dig

Personligt: Jeg synes, at jeg kender Jesus... og så længes jeg samtidig efter at kende ham endnu mere. Det sker, når jeg møder ham i hans ord. I naturen. Sammen med andre mennesker - og her var det faktisk min genbo, jeg tænkte på, og vores gode gåture og snakke om dybe ting. I bøn til ham. Og flere endnu...

Min kære fader i himlen

Node og tekst: Min kære fader i himlen

Personligt: Fadervor er en personlig bøn for mig. Her uddyber jeg den lidt.

Skumringen sig sænker

Node og tekst: Skumringen sig sænker

Personligt: Det var vinter og fredag aften. Solen var ved at gå ned. Jeg sad i sofaen og nød skumringen. Spurgte Gud, hvordan han havde lyst til at være sammen... skulle jeg læse lidt, bede, spille, skrive sang... Melodien til Skumringen sig sænker havde jeg lavet, men ikke teksten. Pludselig var temaet i mit hoved - den skulle handle om skumringen. Jeg satte mig ved flyglet og lavede teksten - på en særlig måde sammen med Gud.

Til en velsignelse

Node og tekst: Til en velsignelse

Personligt: Denne melodi minder mig sådan om Schweiz i klangene. Jeg kan dog ikke forklare hvorfor, det ligger bare indeni efter mange ferier i Schweiz.