Sange

Jeg elsker at synge! Jeg møder Gud med toner og ord, som tilsammen udtrykker min glæde, sorg, tak, tilbedelse osv. I sang og musik finder jeg et udtryk for enhver situation.

Drømmen om at skrive sange kom tidligt. Men jeg troede kun, jeg kunne “ord”, ikke melodier… Så da tidspunktet kom, hvor jeg måtte udleve drømmen, så var det i et samarbejde med Timon Müller, som har lavet melodierne til mine første sange.

Senere forsøgte jeg selv… Jeg sad ved flyglet og legede med tonerne. Pludselig var der en melodi. Til min egen overraskelse og glæde. Og jeg kunne li’ den! Dejligt. Sammen med teksten blev det en respons fra mig til Gud!

Lad os synge sammen – så brug dem! Der er både noder og lydfiler.

Sangoversigt

Node og tekst: Den klippe er for høj for mig

Personligt: Jeg kan godt lide de bibelvers, der fortæller mig, at jeg ved Guds hjælp kan magte det, som for mig synes umuligt…

Node og tekst: Døren i himlen er åben for dig

Personligt: Er er noget større, end at døren i himlen er åben? Og tænk, det bekræftes hver gang vi får nadvervinen.

Node og tekst: Født af vand født af Ånd

Personligt: En niece boede hos os, da jeg skrev sangen. Jeg introducerede flere mulige slutninger for hende. Slutakkorden som den er, var hendes forslag – det er vældig godt.

Node og tekst: Gud selv modtager dig

Personligt: Gud viste Jesus – og omverdenen – sin kærlighed på en særlig måde, da Jesus blev døbt. Jeg kan lide at tænke på, at Gud på samme måde favner os i kærlighed, når vi giver os selv til ham.

Node og tekst: Gud, du mig ser

Personligt: Sangen er inspireret af beretningen om Hagar. Den stakkels egyptiske kvinde som kom ind i et trekantdrama med Sara og Abraham. Men – Gud så hende! Og han ser dig og mig.

Node og tekst: Han vil ud og møde sin Gud

Personligt: Jeg synes, at Jesus er fantastisk som vores forbillede. Den måde han søgte sin far på, er den samme måde, som vi må søge Gud. Og – læg mærke til det kærlighedsforhold der er imellem dem.