Sange

Jeg elsker at synge! Jeg møder Gud med toner og ord, som tilsammen udtrykker min glæde, sorg, tak, tilbedelse osv. I sang og musik finder jeg et udtryk for enhver situation.

Drømmen om at skrive sange kom tidligt. Men jeg troede kun, jeg kunne “ord”, ikke melodier… Så da tidspunktet kom, hvor jeg måtte udleve drømmen, så var det i et samarbejde med Timon Müller, som har lavet melodierne til mine første sange.

Senere forsøgte jeg selv… Jeg sad ved flyglet og legede med tonerne. Pludselig var der en melodi. Til min egen overraskelse og glæde. Og jeg kunne li’ den! Dejligt. Sammen med teksten blev det en respons fra mig til Gud!

Lad os synge sammen – så brug dem! Der er både noder og lydfiler.

Sangoversigt

Node og tekst: Bølgerne mod stranden slår

Personligt: Jan og jeg gik på Lønstrup Strand. Naturen var betagende. Naturens kræfter, særligt vinden. Og jeg kom til at tænke på, at når Helligånden sammenlignes med vinden, så betyder det, at der virkelig er kraft bag. En kraft, som formår at omforme og rykke på os.

Node og tekst: Den klippe er for høj for mig

Personligt: Jeg kan godt lide de bibelvers, der fortæller mig, at jeg ved Guds hjælp kan magte det, som for mig synes umuligt…

Node og tekst: Døren i himlen er åben for dig

Personligt: Er er noget større, end at døren i himlen er åben? Og tænk, det bekræftes hver gang vi får nadvervinen.

Node og tekst: En lille spurv

Personligt: Denne melodi er bare så glad! Og spurven så jeg på vej til arbejde… og den blev Guds budbringer til mig!

Node og tekst: Født af vand født af Ånd

Personligt: En niece boede hos os, da jeg skrev sangen. Jeg introducerede flere mulige slutninger for hende. Slutakkorden som den er, var hendes forslag – det er vældig godt.

Node og tekst: Først af alt vil jeg se Jesus

Personligt: Den største grund til at komme til himlen – det er, at Jesus er min ven! Som jeg længes efter at være sammen med.