Sange

Jeg elsker at synge! Jeg møder Gud med toner og ord, som tilsammen udtrykker min glæde, sorg, tak, tilbedelse osv. I sang og musik finder jeg et udtryk for enhver situation.

Drømmen om at skrive sange kom tidligt. Men jeg troede kun, jeg kunne “ord”, ikke melodier… Så da tidspunktet kom, hvor jeg måtte udleve drømmen, så var det i et samarbejde med Timon Müller, som har lavet melodierne til mine første sange.

Senere forsøgte jeg selv… Jeg sad ved flyglet og legede med tonerne. Pludselig var der en melodi. Til min egen overraskelse og glæde. Og jeg kunne li’ den! Dejligt. Sammen med teksten blev det en respons fra mig til Gud!

Lad os synge sammen – så brug dem! Der er både noder og lydfiler.

Sangoversigt

Node og tekst: Anemonebrud

Personligt: Anemonerne om foråret som det hvide tæppe – jeg elsker det! Jan og jeg blev gift i april – og et par uger før brylluppet gik vi i anemoneskoven. At tænke mig brudekjole og -slør sammensmeltet med anemonerne… Det er så smukt!

Node og tekst: Den klippe er for høj for mig

Personligt: Jeg kan godt lide de bibelvers, der fortæller mig, at jeg ved Guds hjælp kan magte det, som for mig synes umuligt…

Node og tekst: Gud, du mig ser

Personligt: Sangen er inspireret af beretningen om Hagar. Den stakkels egyptiske kvinde som kom ind i et trekantdrama med Sara og Abraham. Men – Gud så hende! Og han ser dig og mig.

Node og tekst: Kære Jesus

Personligt: Bøn er tovejs. Når jeg beder til ham, lytter jeg også til, hvad han siger til mig i mit hjerte.

Node og tekst: Kom nu snart

Personligt: Teksten, som den sang er bygget over, handler om en lunken menighed… Vejen til at blive varm – det er, at Jesus kommer ind i mit hjerte! Jeg længes efter mere af ham, at han helt må have mit hjerte!

Node og tekst: Løftebøn

Personligt: Jeg er meget fascineret af Bibelens ord om, at Elias og vi har præcis det samme rammer for at bede… Og selvfølgelig har vi det – for Gud er jo den samme, og det er ham, det handler om. Men det understreger for mig, at jeg ikke skal holde mig tilbage fra at bede store bønner… Store bønner, som er inspireret af Guds løfter til os!