Sange


Jeg elsker at synge! Jeg møder Gud med toner og ord, som tilsammen udtrykker min glæde, sorg, tak, tilbedelse osv. I sang og musik finder jeg et udtryk for enhver situation.
Drømmen om at skrive sange kom tidligt. Men jeg troede kun, jeg kunne “ord”, ikke melodier… Så da tidspunktet kom, hvor jeg måtte udleve drømmen, så var det i et samarbejde med Timon Müller, som har lavet melodierne til mine første sange.
Senere forsøgte jeg selv… Jeg sad ved flyglet og legede med tonerne. Pludselig var der en melodi. Til min egen overraskelse og glæde. Og jeg kunne li’ den! Dejligt. Sammen med teksten blev det en respons fra mig til Gud!
Lad os synge sammen – så brug dem! Der er både noder og lydfiler.
Sangoversigt
Anemonebrud
Node og tekst: Anemonebrud
Personligt: Anemonerne om foråret som det hvide tæppe - jeg elsker det! Jan og jeg blev gift i april - og et par uger før brylluppet gik vi i anemoneskoven. At tænke mig brudekjole og -slør sammensmeltet med anemonerne... Det er så smukt!
Bølgerne mod stranden slår
Node og tekst: Bølgerne mod stranden slår
Personligt: Jan og jeg gik på Lønstrup Strand. Naturen var betagende. Naturens kræfter, særligt vinden. Og jeg kom til at tænke på, at når Helligånden sammenlignes med vinden, så betyder det, at der virkelig er kraft bag. En kraft, som formår at omforme og rykke på os.
Da brændte ordet i hjerter ind
Node og tekst: Da brændte ordet i hjerter ind
Personligt: Jeg holder utrolig meget af den historie. Jesus, han åbnede ikke bare deres øjne, så de kunne se, at det var Jesus, de var sammen med. Jesus ledte dem igennem et bibelstudie, der fortalte, at han var Jesus. Det fortæller mig, at jeg også kan se og møde ham igennem mine bibelstudier.
Den klippe er for høj for mig
Node og tekst: Den klippe er for høj for mig
Personligt: Jeg kan godt lide de bibelvers, der fortæller mig, at jeg ved Guds hjælp kan magte det, som for mig synes umuligt...
Døren i himlen er åben for dig
Node og tekst: Døren i himlen er åben for dig
Personligt: Er der noget større, end at døren i himlen er åben? Og tænk, det bekræftes hver gang vi får nadvervinen.
Du er mit svar
Node og tekst: Du er mit svar
Personligt: Jeg var så begejstret for denne melodi, at jeg tænkte: Den må vi bruge tit! Så blev det til sangen: "Du er mit svar" - for det er aktuelt i enhver sammenhæng.
Du skal ikke være bange
Node og tekst: Du skal ikke være bange
Personligt: Budskabet i Johannesevangeliet 14-17 bliver meget personlig for mig i denne sang. Sangen udtrykker virkelig en nærhed mellem Jesus og mig, og hvordan Jesus er der med al sin styrke til mig!
En lille spurv
Node og tekst: En lille spurv
Personligt: Denne melodi er bare så glad! Og spurven så jeg på vej til arbejde... og den blev Guds budbringer til mig!
En søndag morgen
Node og tekst: En søndag morgen
Personligt: Denne melodi er så sprød og fin, synes jeg. Lige som jeg forestiller mig, at Maria har været, da hun sørgende og i tårer kom ud til graven. Og lige præcis der - der mødte Jesus hende!
Fader, hold om mig
Node og tekst: Fader, hold om mig
Personligt: Melodien er i mol, den er dyb og uendelig skøn! Men - jeg måtte lytte til den i nogle dage, for da mit billede af Gud er i "dur" - hvordan skulle denne melodi så bruges. Så slog det mig pludselig, at Guds kærlighed til os også møder en enorm smerte, fordi Jesus måtte dø. Og der står i Bibelen, at arrene fra naglerne vil være der altid. Hvad er det, som Gud på den måde bærer altid i sin kærlighed? ... Og hans kærlighed stod bare som noget endnu større i mit sind.
Først af alt vil jeg se Jesus
Node og tekst: Først af alt vil jeg se Jesus
Personligt: Den største grund til at komme til himlen - det er, at Jesus er min ven! Som jeg længes efter at være sammen med.
Fra din himmel
Node og tekst: Fra din himmel
Personligt: Dette er også en melodi i mol. Synden har også bragt smerte. En smerte der får englene til at græde... og hvor jeg kan være lille og skræmt. Men i det - så lader Gud både engle og mennesker mærke - at han altid er med os i det svære, og at hans kærlighed er langt større end smerten.
Frieri
Node og tekst: Frieri
Personligt: Denne sang er for mig en intens fordybelse i Guds kærlighed til mig. En kærlighedserklæring fra ham til mig, som overgår alt, hvad jeg kan forestille mig. Skrevet i det menneskelige sprog med et frieri som billede på, hvor meget Jesus ønsker at give mig sin kærlighed, at jeg vil tage imod hans kærlighed - og gengælde den. Da jeg havde skrevet den, var jeg dybt rørt. Jeg bøjede mig ind over flyglet og bad: "Kære Gud, bring dette budskab til hele verden, at de må vide hvor meget du elsker dem!"
Gå bort og synd ej mere
Node og tekst: Gå bort og synd ej mere
Personligt: Først får hun først en stemme kær, så er det hans specifikke stemme, så er det frelseren og til sidst ham, som har givet hende sin kærlighed. Jeg holder så meget af dobbeltheden i, at det var for hende som at få livet, at blive født på ny. Indeni havde hun jo set døden i øjnene... og på samme måde må vi faktisk se vores død i øjnene, hvis det ikke var for vores frelser.
Gud er for dig
Node og tekst: Gud er for dig
Personligt: En kær veninde var besøg hos mig den aften, hvor jeg lige var blevet færdig med sangen. Vi delte den, og hun var begejstret. Dagen efter måtte hun med sin ene lille søn på sygehuset, fordi han var i et allergisk anfald overfor nødder, som han havde fået ved en fejl. Inde på sygehuset kom melodien til hende i sindet. Tre gange, inklusive harmonierne. Og hun havde hverken kunnet huske den før eller siden. Da hun fortalte det, sagde jeg: "Det har da været Gud, som ville vise dig, at han var der og havde alt i sine hænder." Sangen handler om Guds enorme kærlighed til os. Og her var jeg vidne til, at Gud gav sin omsorg til en mor i tårer. Hvilken kærlig Gud!
Gud selv modtager dig
Node og tekst: Gud selv modtager dig
Personligt: Gud viste Jesus - og omverdenen - sin kærlighed på en særlig måde, da Jesus blev døbt. Jeg kan lide at tænke på, at Gud på samme måde favner os i kærlighed, når vi giver os selv til ham.
Gud, du mig ser
Node og tekst: Gud, du mig ser
Personligt: Sangen er inspireret af beretningen om Hagar. Den stakkels egyptiske kvinde som kom ind i et trekantdrama med Sara og Abraham. Men - Gud så hende! Og han ser dig og mig.
Gud, her er jeg med sejrens glæde
Node og tekst: Gud, her er jeg med sejrens glæde
Personligt: Da jeg gik og lyttede til denne melodi, var jeg dybt betaget af den - og det er jeg stadig. Det blev til en sang om det, Gud giver den sejrende menighed i Åbenbaringen kapitel 2-3. Et vers for hver af de syv menigheder.
Han vil ud og møde sin Gud
Node og tekst: Han vil ud og møde sin Gud
Personligt: Jeg synes, at Jesus er fantastisk som vores forbillede. Den måde han søgte sin far på, er den samme måde, som vi må søge Gud. Og - læg mærke til det kærlighedsforhold der er imellem dem.
Hør Peter
Node og tekst: Hør Peter
Personligt: Jeg kan lide en sang, som tager mig med igennem en bibelsk historie. Peters historie spejler på den måde stærkt ind i mit liv. Jesus ser ind i mine øjne, når jeg svigter. Og det er mig, som Jesus giver en opgave på ny, efter jeg har taget imod hans tilgivelse.
Jeg sad ved vejen
Node og tekst: Jeg sad ved vejen
Personligt: Den blinde mand lærer mig at være udholdende i forhold til at få kontakt med Jesus... Og frimodighed i forhold til, hvad jeg ønsker, at Jesus gør for mig.
Jesus han mellem syndere
Node og tekst: Jesus han mellem syndere
Personligt: Jeg er betaget af Jesu omsorg for alle dem omkring ham, imens han selv hænger der på korset. Hvilken kærlighed!
Jesus, du i din helligdom
Node og tekst: Jesus, du i din helligdom
Personligt: I sangen fortæller jeg om et kærlighedsforhold mellem Jesus og mig. Det betyder, at vi er nær hinanden - selvom der er en fysisk afstand. Fordi der er kontakt! Jeg mærker hans nærhed.
Kære Jesus
Node og tekst: Kære Jesus
Personligt: Bøn er tovejs. Når jeg beder til ham, lytter jeg også til, hvad han siger til mig i mit hjerte.
Kærlige hænder brødet nu ta’r
Node og tekst: Kærlige hænder brødet nu ta'r (c dur) eller Kærlige hænder brødet nu ta'r (des dur)
Personligt: Frelsen handler også om at jeg må tygge og fordøje, så brødet giver næring til hele min krop... Det, tænker jeg, er en parallel til, at jeg bruger tid sammen med Guds ord - ikke bare sådan hurtigt, men fordybelse - så får jeg mest næring.
Kom nu snart
Node og tekst: Kom nu snart
Personligt: Teksten, som den sang er bygget over, handler om en lunken menighed... Vejen til at blive varm - det er, at Jesus kommer ind i mit hjerte! Jeg længes efter mere af ham, at han helt må have mit hjerte!
Kom til mig
Node og tekst: Kom til mig
Personligt: Inspireret af livets træthed og en tekst fra Bibelen blev denne sang skrevet.
Læg garnet ud på dybet
Node og tekst: Læg garnet ud på dybet
Personligt: Det her handler virkelig om overgivelse! At jeg skal give slip på min styring og give Jesus lov!
Levende vand
Node og tekst: Levende vand
Personligt: Jeg synes, at melodien udtrykker en glæde, der passer til levende vand. Teksten udtrykker min jubel: At glæden plasker, og min jubel sprøjter! En jubel - som kommer, fordi Jesus elsker mig, slukker min tørst, heler mig, bærer mine byrder, giver mig fred, fylder mig osv.
Lidt eller lille
Node og tekst: Lidt eller lille
Personligt: En sang i barnehøjde... Men som fortæller os et stærkt budskab fra Gud: Jeg kan bruge dig! Alt hvad du giver til mig, bliver til mere, når jeg velsigner det.
Løftebøn
Node og tekst: Løftebøn
Personligt: Jeg er meget fascineret af Bibelens ord om, at Elias og vi har præcis det samme rammer for at bede... Og selvfølgelig har vi det - for Gud er jo den samme, og det er ham, det handler om. Men det understreger for mig, at jeg ikke skal holde mig tilbage fra at bede store bønner... Store bønner, som er inspireret af Guds løfter til os!
Månen lyser fuldt
Node og tekst: Månen lyser fuldt
Personligt: Det er fantastisk at tænke på, at månen lyser så klart - og så er den bare en refleks! Derfor blev månen et stærkt billede for mig, hvordan jeg kan reflektere Gud... Selvom jeg er noget så grå i mig selv...
Maria
Node og tekst: Maria
Personligt: Denne sang er så anderledes for mig. Jeg havde skrevet teksten først - jeg har ellers mest gjort det omvendt - og måtte bare lave en melodi med masser af dybde og ømhed... Melodien udtrykker, hvordan Jesus virkelig elsker Maria og tager imod hendes kærlighed der, hvor andre håner hende...
Med kærlige hænder, Jesus mig rører
Node og tekst: Med kærlige hænder, Jesus mig rører
Personligt: Jesus rører jo hele mit liv, når han rører mine fødder. Fodtvætningen er et symbol på, at han fjerner alt ondt, syndigt og smertefuldt fra mit liv. ... Og så elsker jeg melodien...
Mer af dig
Node og tekst: Mer af dig
Personligt: Jeg synes, at jeg kender Jesus... og så længes jeg samtidig efter at kende ham endnu mere. Det sker, når jeg møder ham i hans ord. I naturen. Sammen med andre mennesker - og her var det faktisk min genbo, jeg tænkte på, og vores gode gåture og snakke om dybe ting. I bøn til ham. Og flere endnu...
Min kære fader i himlen
Node og tekst: Min kære fader i himlen
Personligt: Fadervor er en personlig bøn for mig. Her uddyber jeg den lidt.
Når livet det er hårdt Gud
Node og tekst: Når livet det er hårdt Gud
Personligt: Når jeg får en melodi af Timon, så går jeg og lytter til den, lærer den at kende - og så ved jeg pludselig, hvad den skal handle om... Så melodien fortæller den samme historie som teksten: Gud åbenbarer sig for Jakob - og for dig - og så siger han: Jeg elsker dig!
Når sol går ned
Node og tekst: Når sol går ned
Personligt: Sabbatten begynder ved solnedgang om fredagen - så det bliver jo tidligt om vinteren. Og det er bare så dejligt! Så kommer freden tidligt, og jeg kan bare sidde og kigge på skumringen i stedet for at styrte rundt og have travlt med alt muligt. Dette gør vinteren til noget særligt for mig!
Nu Jesus kommer gående på vandet
Node og tekst: Nu Jesus kommer gående på vandet
Personligt: Jeg elsker dynamikken i denne sang - mol i verset og dur i koret, hvor Jesus kommer til mig. Så løfter han mig virkelig op! Og... der er er også en anden særlig ting med denne sang... Jan og jeg kommer af og til hos Pottekonen i Kerteminde. Jan fik hende til at lave en skål med klavertangenter og en nodelinje fra verset i denne sang. Tak!
Skumringen sig sænker
Node og tekst: Skumringen sig sænker
Personligt: Det var vinter og fredag aften. Solen var ved at gå ned. Jeg sad i sofaen og nød skumringen. Spurgte Gud, hvordan han havde lyst til at være sammen... skulle jeg læse lidt, bede, spille, skrive sang... Melodien til Skumringen sig sænker havde jeg lavet, men ikke teksten. Pludselig var temaet i mit hoved - den skulle handle om skumringen. Jeg satte mig ved flyglet og lavede teksten - på en særlig måde sammen med Gud.
A
B
D
- Da brændte ordet i hjerter ind
- Den klippe er for høj for mig
- Døren i himlen er åben for dig
- Du er mit svar
- Du skal ikke være bange
E
F
G
- Gå bort og synd ej mere
- Gud er for dig
- Gud selv modtager dig
- Gud, du mig ser
- Gud, her er jeg med sejrens glæde
H
J
K
L
M
- Månen lyser fuldt
- Maria
- Med kærlige hænder, Jesus mig rører
- Mer af dig
- Min frugt jeg får fra dig hver dag
- Min kære fader i himlen