Sange

Jeg elsker at synge! Jeg møder Gud med toner og ord, som tilsammen udtrykker min glæde, sorg, tak, tilbedelse osv. I sang og musik finder jeg et udtryk for enhver situation.

Drømmen om at skrive sange kom tidligt. Men jeg troede kun, jeg kunne “ord”, ikke melodier… Så da tidspunktet kom, hvor jeg måtte udleve drømmen, så var det i et samarbejde med Timon Müller, som har lavet melodierne til mine første sange.

Senere forsøgte jeg selv… Jeg sad ved flyglet og legede med tonerne. Pludselig var der en melodi. Til min egen overraskelse og glæde. Og jeg kunne li’ den! Dejligt. Sammen med teksten blev det en respons fra mig til Gud!

Lad os synge sammen – så brug dem! Der er både noder og lydfiler.

Sangoversigt

Anemonebrud

Node og tekst: Anemonebrud

Personligt: Anemonerne om foråret som det hvide tæppe - jeg elsker det! Jan og jeg blev gift i april - og et par uger før brylluppet gik vi i anemoneskoven. At tænke mig brudekjole og -slør sammensmeltet med anemonerne... Det er så smukt!

Bølgerne mod stranden slår

Node og tekst: Bølgerne mod stranden slår

Personligt: Jan og jeg gik på Lønstrup Strand. Naturen var betagende. Naturens kræfter, særligt vinden. Og jeg kom til at tænke på, at når Helligånden sammenlignes med vinden, så betyder det, at der virkelig er kraft bag. En kraft, som formår at omforme og rykke på os.

Da brændte ordet i hjerter ind

Node og tekst: Da brændte ordet i hjerter ind

Personligt: Jeg holder utrolig meget af den historie. Jesus, han åbnede ikke bare deres øjne, så de kunne se, at det var Jesus, de var sammen med. Jesus ledte dem igennem et bibelstudie, der fortalte, at han var Jesus. Det fortæller mig, at jeg også kan se og møde ham igennem mine bibelstudier.

Den klippe er for høj for mig

Node og tekst: Den klippe er for høj for mig

Personligt: Jeg kan godt lide de bibelvers, der fortæller mig, at jeg ved Guds hjælp kan magte det, som for mig synes umuligt...

Døren i himlen er åben for dig

Node og tekst: Døren i himlen er åben for dig

Personligt: Er der noget større, end at døren i himlen er åben? Og tænk, det bekræftes hver gang vi får nadvervinen.

Du er mit svar

Node og tekst: Du er mit svar

Personligt: Jeg var så begejstret for denne melodi, at jeg tænkte: Den må vi bruge tit! Så blev det til sangen: "Du er mit svar" - for det er aktuelt i enhver sammenhæng.

Du skal ikke være bange

Node og tekst: Du skal ikke være bange

Personligt: Budskabet i Johannesevangeliet 14-17 bliver meget personlig for mig i denne sang. Sangen udtrykker virkelig en nærhed mellem Jesus og mig, og hvordan Jesus er der med al sin styrke til mig!

En lille spurv

Node og tekst: En lille spurv

Personligt: Denne melodi er bare så glad! Og spurven så jeg på vej til arbejde... og den blev Guds budbringer til mig!

En søndag morgen

Node og tekst: En søndag morgen

Personligt: Denne melodi er så sprød og fin, synes jeg. Lige som jeg forestiller mig, at Maria har været, da hun sørgende og i tårer kom ud til graven. Og lige præcis der - der mødte Jesus hende!

Fader, hold om mig

Node og tekst: Fader, hold om mig

Personligt: Melodien er i mol, den er dyb og uendelig skøn! Men - jeg måtte lytte til den i nogle dage, for da mit billede af Gud er i "dur" - hvordan skulle denne melodi så bruges. Så slog det mig pludselig, at Guds kærlighed til os også møder en enorm smerte, fordi Jesus måtte dø. Og der står i Bibelen, at arrene fra naglerne vil være der altid. Hvad er det, som Gud på den måde bærer altid i sin kærlighed? ... Og hans kærlighed stod bare som noget endnu større i mit sind.

Først af alt vil jeg se Jesus

Node og tekst: Først af alt vil jeg se Jesus

Personligt: Den største grund til at komme til himlen - det er, at Jesus er min ven! Som jeg længes efter at være sammen med.

Fra din himmel

Node og tekst: Fra din himmel

Personligt: Dette er også en melodi i mol. Synden har også bragt smerte. En smerte der får englene til at græde... og hvor jeg kan være lille og skræmt. Men i det - så lader Gud både engle og mennesker mærke - at han altid er med os i det svære, og at hans kærlighed er langt større end smerten.

Frieri

Node og tekst: Frieri

Personligt: Denne sang er for mig en intens fordybelse i Guds kærlighed til mig. En kærlighedserklæring fra ham til mig, som overgår alt, hvad jeg kan forestille mig. Skrevet i det menneskelige sprog med et frieri som billede på, hvor meget Jesus ønsker at give mig sin kærlighed, at jeg vil tage imod hans kærlighed - og gengælde den. Da jeg havde skrevet den, var jeg dybt rørt. Jeg bøjede mig ind over flyglet og bad: "Kære Gud, bring dette budskab til hele verden, at de må vide hvor meget du elsker dem!"

Gå bort og synd ej mere

Node og tekst: Gå bort og synd ej mere

Personligt: Først får hun først en stemme kær, så er det hans specifikke stemme, så er det frelseren og til sidst ham, som har givet hende sin kærlighed. Jeg holder så meget af dobbeltheden i, at det var for hende som at få livet, at blive født på ny. Indeni havde hun jo set døden i øjnene... og på samme måde må vi faktisk se vores død i øjnene, hvis det ikke var for vores frelser.

Gud er for dig

Node og tekst: Gud er for dig

Personligt: En kær veninde var besøg hos mig den aften, hvor jeg lige var blevet færdig med sangen. Vi delte den, og hun var begejstret. Dagen efter måtte hun med sin ene lille søn på sygehuset, fordi han var i et allergisk anfald overfor nødder, som han havde fået ved en fejl. Inde på sygehuset kom melodien til hende i sindet. Tre gange, inklusive harmonierne. Og hun havde hverken kunnet huske den før eller siden. Da hun fortalte det, sagde jeg: "Det har da været Gud, som ville vise dig, at han var der og havde alt i sine hænder." Sangen handler om Guds enorme kærlighed til os. Og her var jeg vidne til, at Gud gav sin omsorg til en mor i tårer. Hvilken kærlig Gud!

Gud selv modtager dig

Node og tekst: Gud selv modtager dig

Personligt: Gud viste Jesus - og omverdenen - sin kærlighed på en særlig måde, da Jesus blev døbt. Jeg kan lide at tænke på, at Gud på samme måde favner os i kærlighed, når vi giver os selv til ham.

Gud, du mig ser

Node og tekst: Gud, du mig ser

Personligt: Sangen er inspireret af beretningen om Hagar. Den stakkels egyptiske kvinde som kom ind i et trekantdrama med Sara og Abraham. Men - Gud så hende! Og han ser dig og mig.

Gud, her er jeg med sejrens glæde

Node og tekst: Gud, her er jeg med sejrens glæde

Personligt: Da jeg gik og lyttede til denne melodi, var jeg dybt betaget af den - og det er jeg stadig. Det blev til en sang om det, Gud giver den sejrende menighed i Åbenbaringen kapitel 2-3. Et vers for hver af de syv menigheder.

Hør Peter

Node og tekst: Hør Peter

Personligt: Jeg kan lide en sang, som tager mig med igennem en bibelsk historie. Peters historie spejler på den måde stærkt ind i mit liv. Jesus ser ind i mine øjne, når jeg svigter. Og det er mig, som Jesus giver en opgave på ny, efter jeg har taget imod hans tilgivelse.

Jeg sad ved vejen

Node og tekst: Jeg sad ved vejen

Personligt: Den blinde mand lærer mig at være udholdende i forhold til at få kontakt med Jesus... Og frimodighed i forhold til, hvad jeg ønsker, at Jesus gør for mig.

Jesus, du i din helligdom

Node og tekst: Jesus, du i din helligdom

Personligt: I sangen fortæller jeg om et kærlighedsforhold mellem Jesus og mig. Det betyder, at vi er nær hinanden - selvom der er en fysisk afstand. Fordi der er kontakt! Jeg mærker hans nærhed.

Kære Jesus

Node og tekst: Kære Jesus

Personligt: Bøn er tovejs. Når jeg beder til ham, lytter jeg også til, hvad han siger til mig i mit hjerte.

Kærlige hænder brødet nu ta’r

Node og tekst: Kærlige hænder brødet nu ta'r (c dur) eller Kærlige hænder brødet nu ta'r (des dur)

Personligt: Frelsen handler også om at jeg må tygge og fordøje, så brødet giver næring til hele min krop... Det, tænker jeg, er en parallel til, at jeg bruger tid sammen med Guds ord - ikke bare sådan hurtigt, men fordybelse - så får jeg mest næring.

Kom nu snart

Node og tekst: Kom nu snart

Personligt: Teksten, som den sang er bygget over, handler om en lunken menighed... Vejen til at blive varm - det er, at Jesus kommer ind i mit hjerte! Jeg længes efter mere af ham, at han helt må have mit hjerte!

Kom til mig

Node og tekst: Kom til mig

Personligt: Inspireret af livets træthed og en tekst fra Bibelen blev denne sang skrevet.

Læg garnet ud på dybet

Node og tekst: Læg garnet ud på dybet

Personligt: Det her handler virkelig om overgivelse! At jeg skal give slip på min styring og give Jesus lov!

Levende vand

Node og tekst: Levende vand

Personligt: Jeg synes, at melodien udtrykker en glæde, der passer til levende vand. Teksten udtrykker min jubel: At glæden plasker, og min jubel sprøjter! En jubel - som kommer, fordi Jesus elsker mig, slukker min tørst, heler mig, bærer mine byrder, giver mig fred, fylder mig osv.

Lidt eller lille

Node og tekst: Lidt eller lille

Personligt: En sang i barnehøjde... Men som fortæller os et stærkt budskab fra Gud: Jeg kan bruge dig! Alt hvad du giver til mig, bliver til mere, når jeg velsigner det.

Løftebøn

Node og tekst: Løftebøn

Personligt: Jeg er meget fascineret af Bibelens ord om, at Elias og vi har præcis det samme rammer for at bede... Og selvfølgelig har vi det - for Gud er jo den samme, og det er ham, det handler om. Men det understreger for mig, at jeg ikke skal holde mig tilbage fra at bede store bønner... Store bønner, som er inspireret af Guds løfter til os!

Månen lyser fuldt

Node og tekst: Månen lyser fuldt

Personligt: Det er fantastisk at tænke på, at månen lyser så klart - og så er den bare en refleks! Derfor blev månen et stærkt billede for mig, hvordan jeg kan reflektere Gud... Selvom jeg er noget så grå i mig selv...

Maria

Node og tekst: Maria

Personligt: Denne sang er så anderledes for mig. Jeg havde skrevet teksten først - jeg har ellers mest gjort det omvendt - og måtte bare lave en melodi med masser af dybde og ømhed... Melodien udtrykker, hvordan Jesus virkelig elsker Maria og tager imod hendes kærlighed der, hvor andre håner hende...

Med kærlige hænder, Jesus mig rører

Node og tekst: Med kærlige hænder, Jesus mig rører

Personligt: Jesus rører jo hele mit liv, når han rører mine fødder. Fodtvætningen er et symbol på, at han fjerner alt ondt, syndigt og smertefuldt fra mit liv. ... Og så elsker jeg melodien...

Mer af dig

Node og tekst: Mer af dig

Personligt: Jeg synes, at jeg kender Jesus... og så længes jeg samtidig efter at kende ham endnu mere. Det sker, når jeg møder ham i hans ord. I naturen. Sammen med andre mennesker - og her var det faktisk min genbo, jeg tænkte på, og vores gode gåture og snakke om dybe ting. I bøn til ham. Og flere endnu...

Min frugt jeg får fra dig hver dag

Node og tekst: Min frugt jeg får fra dig hver dag

Personligt: Sangen beskriver, hvordan Guds ord på alle måder gør en forskel i vores liv.

Min kære fader i himlen

Node og tekst: Min kære fader i himlen

Personligt: Fadervor er en personlig bøn for mig. Her uddyber jeg den lidt.

Når livet det er hårdt Gud

Node og tekst: Når livet det er hårdt Gud

Personligt: Når jeg får en melodi af Timon, så går jeg og lytter til den, lærer den at kende - og så ved jeg pludselig, hvad den skal handle om... Så melodien fortæller den samme historie som teksten: Gud åbenbarer sig for Jakob - og for dig - og så siger han: Jeg elsker dig!

Når sol går ned

Node og tekst: Når sol går ned

Personligt: Sabbatten begynder ved solnedgang om fredagen - så det bliver jo tidligt om vinteren. Og det er bare så dejligt! Så kommer freden tidligt, og jeg kan bare sidde og kigge på skumringen i stedet for at styrte rundt og have travlt med alt muligt. Dette gør vinteren til noget særligt for mig!

Nu Jesus kommer gående på vandet

Node og tekst: Nu Jesus kommer gående på vandet

Personligt: Jeg elsker dynamikken i denne sang - mol i verset og dur i koret, hvor Jesus kommer til mig. Så løfter han mig virkelig op! Og... der er er også en anden særlig ting med denne sang... Jan og jeg kommer af og til hos Pottekonen i Kerteminde. Jan fik hende til at lave en skål med klavertangenter og en nodelinje fra verset i denne sang. Tak!

Skumringen sig sænker

Node og tekst: Skumringen sig sænker

Personligt: Det var vinter og fredag aften. Solen var ved at gå ned. Jeg sad i sofaen og nød skumringen. Spurgte Gud, hvordan han havde lyst til at være sammen... skulle jeg læse lidt, bede, spille, skrive sang... Melodien til Skumringen sig sænker havde jeg lavet, men ikke teksten. Pludselig var temaet i mit hoved - den skulle handle om skumringen. Jeg satte mig ved flyglet og lavede teksten - på en særlig måde sammen med Gud.