-
Jeg skal ikke være nok – for han er nok!
Morgen. Morgenstund med Gud. Jeg mærker allerede dagens travlhed krybe ind. Og jeg mærker min længsel efter Gud. Jeg er stille lidt. Jeg har allerede takket for dagen. Gud, jeg længes efter dig, siger jeg. Og pludselig finder jeg ind til mit hjerte, til min virkelige ærlige tilstand: Åh, Gud, jeg længes virkelig efter dig, og lige nu er jeg urolig for, om jeg bruger tid nok her med dig… du må virkelig vise mig, hvis noget er imellem os, om der er noget, du vil røre ved… Jesus, jeg har sådan brug for at modtage, at du giver mig… Jesus, du ved det, jeg kan ikke selv… Himlens sluser…
-
Gud er den, der forandrer mig – og dig
Måske var du med i går, da jeg fortalte om min lille ‘inventory’ sammen med Herren, hvor vi kiggede på mit liv og hans plads i det. Vi havde ‘varmet op til det’ i nogle dage. Det vil sige, at jeg havde slidt lidt med mit – og jeg tænker, at han tog mig til et sted, hvor jeg var parat til gå dybere med ham. Men også allerede disse dage havde han sagt til mig: “Jeg, Herren, helliger dem” (Ez 20,12). Som jeg nu knælede ned foran ham og gav ham lov til at røre ved alt i mit liv – alt underordnet ham på førstepladsen, svarede han så…
-
Kom hele vejen rundt i dit liv – foran Herren
Jeg vil gerne tæt på Gud – og han svarer mig ved at gå tæt på mig. Grundlæggende udfordrer han mig på, om jeg har tillid til ham, og om jeg overgiver mig til ham. Og jeg begynder at se et mønster: Når jeg har uro eller stresses, så er det typisk fordi, jeg fokuserer på mig og mit – ikke på ham. Tilliden til ham er i spil – jeg løfter selv i stedet for at overgive, jeg konstruerer selv min sikkerhed i stedet for at stole på ham, jeg skaber selv det, jeg tilfredsstilles af i stedet for at modtage hans. Og så bliver jeg så træt… En…
-
Gud giver dig en dybere hvile
Jeg mærkede roen brede sig i mig. Det havde været travle dage. Jeg havde nået meget. Meget var tjekket af. Overblikket mere fuldstændigt. Dejligt. Jeg hvilede i alt det, jeg havde gjort. Det var tilfredsstillende. Og – vi er vel skabt sådan – som Salomo siger: “Mit hjerte havde glæde af alt mit slid, og det var lønnen for alt mit slid” (Præd 2,10). Men som jeg lå i min seng, tidligt om morgenen ved at blive klar til en ny etape, en ny dags travlhed, kom jeg til at stille mig selv spørgsmålet: Hvad nu, hvis jeg en dag, flere dage pludselig ikke klarer at nå nok til at…
-
Gud favnede mig i min travlhed
Dagen efter en travl dag vågnede jeg tidligt. En ny travl dag ventede. Jeg havde brug for Herren. Ja, for dagen forinden havde næsten føltes lidt for travl. Jeg var glad for den tidligere morgenstund, så jeg havde god tid til at connecte – tænkte på Martin Luther, der vist har sagt, at når han havde meget travlt, havde han brug for mere tid med Gud. Jeg havde ikke været rigtig rask heller, men kløet på. Så der havde været øjeblikke, hvor mit overblik havde været udfordret og min krop spændt op. Nu ville jeg lægge en ny dag i Herrens hænder. Jeg åbnede min bibel – bad om et…
-
Bønnen for hende blev besvaret
Vi havde delt. Nu ville vi bede sammen. For noget der var svært. Hun bad mig bede for hende. Forbøn. Sammen gik vi i bønnen vejen ind igennem helligdommen. For mig er det en vej med overgivelse. Dybde. Stilhed. Gå den vej sammen med mig – med det, som ligger på dit hjerte. Forgården – alteret. Jesus, jeg lægger mine hænder på lammets hoved. Jeg lægger al min synd på dig. Jeg vil gerne nævne [….]. Tak for dit rensende blod. Tak, at du renser mig lige her. Forgården – vaskefadet. Jesus, jeg takker dig for, at du lige nu lader mig dø fra mit og begraves med dig. Tak,…
-
Gud giver fred med fjender
Fjender. Så langt væk at du er lige glad? Så tæt på at det gør ondt? Fjender. Ønsker nogen sig fjender? Næppe. Tværtimod. Det kan nage og gnave, bekymre, være svært at holde ude af sindet. Særligt dem som en gang var venner, dem, som man ønsker var venner. Eller dem som det ville være godt at være forbundet med. Dem, man faktisk har brug for, for at noget skal lykkes. Der er mange perspektiver. Og her kommer et vildt vers fra Gud ind i det: “Når Herren finder behag i en mands færd,får han også hans fjender til at slutte fred med ham.”(Ord 16,7) Wau! Det er som en…
-
Overgiv dine overvejelser og planer til Gud
Meget af vores liv sker med mennesker. For at ting lykkes er vi afhængige af, at alt muligt med mennesker lykkes. Det er både spændende og udfordrende. Og det bliver ikke mindre spændende, når vi overgiver alle vores planer til Gud. Tværtimod. For han åbner døre, vi aldrig ville have ventet åbnede sig. ‘Umulige’ ting sker. Vi forbindes med mennesker, vi aldrig havde drømt om. Og selv i vanskelige relationer falder noget pludselig i hak. Står du overfor udfordringer med mennesker, for at noget skal lykkes, så er her et par løfter, du kan lægge det ind i foran Herren: “Hjertets overvejelser er menneskets sag, men tunges svar er fra…
-
Der er tidspunkter, hvor du må gå
Misbrug, manipulation, undertrykkelse og mere af samme slags er ikke fra Herren! Og Salomo giver os ord fra Herren om, at der er tidspunkter, hvor vi skal gå væk. “Den kløgtige ser ulykken og søger skjul” (Ord 22,3). “Fjern dig fra en tåbelig mand” (Ord 14,7). Gud vil give dig visdom til at vide både i forhold til hvad, hvem og hvornår. Gud lærer os at sætte sunde grænser i forhold til andre mennesker. Ikke uden tilgivelse og kærlighed. “Sig ikke: ‘Jeg vil gengælde ondt,’ men sæt dit håb til Herren, han vil hjælpe dig” (Ord 20,22). Ja, Gud vil hjælpe dig! Så dit hjerte er med ham, og du…
-
Forberedelse på det svære møde
Vi har alle fra tid til anden møder med mennesker som er svære. Det kan være kolleger, chefer, myndigheder, naboer, familiemedlemmer. Nogle er tæt på, nogle er længere væk. Nogle rører os på det personlige plan – og jo mere det gør det, jo sværere kan det være, for så har vi noget på spil. Jeg stod overfor sådan et møde. Gud var mig nær. Med sin stille stemme hviskede han: Har du tillid til mig? Og jeg vidste, at min vigtigste forberedelse var på knæ sammen med ham. Og der gav han mig mere fra sit ord: “Som en bæk er kongens hjerte i Herrens hånd, han leder det…