Elsket af Ham

Jeg elsker det! Guds tilgivelse af os er så fuldstændig, og det er ham, der forandrer vores hjerter. Historien for i dag kommer i Bibelen lige efter historien om Aj, som vi så på i går. Historien om Aj er historien om oprør – nederlag – opgør med det onde – Guds velsignelse på ny og sejr! Og så kommer en lille historie om et alter og oplæsning af lovens ord for hele Israels forsamling. “På den tid byggede Josva et alter for Herren, Israels Gud, på Ebals bjerg,  sådan som Herrens tjener Moses havde befalet israelitterne, og sådan som det er foreskrevet i Moses’ lovbog, et alter af utilhugne sten,…

Aj. Et lille sted, nemt at indtage for israelitterne. Men sådan gik det ikke. Det blev dem fra Aj, som vandt over israelitterne, og “da mistede folket modet; det sivede bort som vand” (Jos 7,5). Hvorfor, Gud? Havde du ikke lige sagt, at du ville give israelitterne landet? Og havde du ikke lige på en fantastisk måde givet dem Jeriko? Jo. Men én mand, én familie blandt israelitterne havde ladet sig lede af sin begærlighed i stedet for af Gud. Akan havde taget ting, som Guds havde sagt, at de skulle lægge band på – altså som de ikke måtte tage. Så Gud sagde: “Jeg vil ikke længere være med…

Tiden var kommet. “Deres skygge har forladt dem, men Herren er med os” (4 Mos 14,9). Endnu en gang blev der sendt spioner til landet, til Jeriko. Og folket der ‘vidste’ også, at Israels Gud var en ‘rigtig’ Gud, som kunne noget i ‘virkeligheden’. To reaktioner møder vi på denne Gud. De fleste blev bange: “Vi er grebet af rædsel for jer, ja, alle landets indbyggere skælver i angst for jer” (Jos 2,9). Men Rahab og hendes familie søgte frelse. Hun ville gerne denne fantastiske Gud, og hun ville gerne være en del af Guds folk! Og det blev hun – ja, hun er også nævnt i Jesu stamtavle, som…

Tolv spejdere blev sendt ind for at udspejde Kana’an. De så et fantastisk land og store og stærke indbyggere. De ti sagde sådan: “Vi kan ikke drage op mod det folk, for de er stærkere end vi” (4 Mos 13,31). Josva og Kaleb sagde: “Det land, vi drog igennem og udspejdede, er et meget, meget herligt land. Hvis Herren holder af os, vil han føre os ind i dette land og give os det, et land der flyder med mælk og honning. Gør ikke oprør mod Herren! I skal ikke være bange for landets befolkning, dem æder vi! Deres skygge har forladt dem, men Herren er med os. I skal…

Det kan godt være, at Guds ønske var, at hans folk skulle være til velsignelse – men det var de ikke altid. Hans folk gjorde oprør et utal af gange! De var utilfredse med Gud. De ville deres egne veje. Ja, nogle gange kan man undre sig, fordi man ser et utal af kærlighedsgerninger fra Gud overfor dem – et utal af mirakler. Og så alligevel… Det er et faktum, vi skal huske, når vi læser Bibelen: Det er historien om syndere og om oprør. Gang på gang ser vi ikke Guds ‘plan A’ – men ‘plan B’ eller ‘C’ eller… Det, der sker, afspejler ikke bare, hvad Gud ønskede,…

Guds ønske med Abraham var ikke blot, at Abrahams familie skulle velsignes – men at hele verden skulle velsignes. Ja, og vi kan parallelisere det ind i den kristne familie – også den er sat i verden, for at være til velsignelse – dele Guds velsignelser med alle andre. Som Gud sagde til Abraham: “Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes” (1 Mos 12,2-3). Gud ønsker at give dem, der er til…

Vil I være mit folk? Hvis I vil lade mig være Gud – så vil jeg gå foran jer. På en måde er det en invitation og mulighed, Gud giver israelitterne. Vi har de sidste dage set på, hvordan riger opstår, og riger forsvinder – og hvordan Gud er et eller andet sted i kulissen og bevarer, sætter grænser, giver tid – men også slipper og lader uddø. Kort efter udgangen af Egypten, mens de ligger i lejr ved Sinaj bjerg, siger Gud: “Se, jeg sender en engel foran dig. Han skal bevare dig på vejen og føre dig til det sted, jeg har beredt. Giv agt på ham og…

Sådan står der: “Amalekitterne kom og gik til angreb på israelitterne i Refidim” (2 Mos 17,8). Altså: En fjende tog initiativet til krigen. Moses lægger op til to handlinger: Mennesker gør noget med mennesker. Mennesker gør noget med Gud. “Da sagde Moses til Josva: ‘Udvælg nogle mænd, og ryk ud og kæmp mod amalekitterne! I morgen vil jeg stå på toppen af højen med Guds stav i min hånd” vers 9). Dagen efter gjorde Josva, som Moses havde sagt, og “Moses, Aron og Hur var gået op på toppen af højen” (vers 10) – og så sker det forunderlige: “Når nu Moses løftede hånden, fik israelitterne overtaget;men når han lod…