Elsket af Ham

Jeg bladrer i Esajas’ Bog, og læser de små overskrifter med kursiv. Dom over folkets ledere (3), Dommen over overklassens kvinder (3), Mod Babylonien (13), Mod Assyrien (14), Mod Filistæa (14), Mod Moab (15), Mod Damaskus og Efraim (17), Mod Nubien (18), Mod Egypten (19), Mod Jerusalem (22). Alle mennesker dømmes. For den slags: “Jeg straffer verden for dens ondskab,og de ugudelige for deres synd;jeg gør ende på de overmodiges stolthedog ydmyger voldsmændenes hovmod.”(Es 13,11) Det virker fair. Trygt. Ja, for hvordan skal jeg leve trygt, hvis der ikke gøres op med ondskab og vold? Og det er heller ikke rart at blive set ned på eller trampet på af…

“Lad os skabe mennesker i vort billede” (1 Mos 1,26), sådan begyndte det hele. Guddommen skabte sammen. Jesus var med – “ved ham og til ham er alting skabt” (Kol 1,17), han “grundlagde i begyndelsen jorden, himlen er dine hænders værk” (Hebr 1,10). Og da israelitterne gik i ørkenen, åbenbarede Jesus sig for dem og var med dem, som “en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus” (1 Kor 10,4). Og jeg tænker på sky- og ildsøjlen, som var med dem, da de kom ud fra Egypten: “Herren gik foran dem, om dagen i en skysøjle for at føre dem på vejen og om natten i en…

Sådan beskriver Gud sig selv i Hoseas’ Bog. Han er som manden, der har giftet sig med en kvinde, som hele tiden vil nogle andre end ham… Hun elsker med andre mænd… løber væk… er tilmed arrogant og tilskriver de andre de gode ting, som hendes mand egentlig har givet hende… Og – han bliver ved med at elske hende! Han gør alt for at vinde hendes hjerte! “Hun ved ikke,at det var mig, der gav hendekorn og vin og olie;jeg gav hende mængder af sølvog guld, som de brugte til Ba’al.Derfor tager jeg mit korn tilbage i rette tid.”(Hos 2,10-11) Se, Gud tager nogle af sine velsignelser tilbage –…

Ja, Gud søger, at få menneskers opmærksomhed igennem sine velsignelser – plus en bevidsthed om, at han er der. Noget a la det står der her: “Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer.  I tidligere tider har Gud ladet alle hedninger gå deres egne veje,  og alligevel har han vidnet om sig selv gennem sine velgerninger ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider, ved at mætte jer og ved at fylde jeres hjerter med glæde” (ApG 14,15-17). Så, mennesker, der ikke kender Gud, får regn og frugtbarhed fra…

Et lidt krads spørgsmål når jeg nu i udgangspunktet tænker, at Gud er god! Men sagen er, at djævelen hele tiden forsøger at få os til at tænke, at Gud er ond… Og nu er der så en situation, hvor Gud har fortalt Elias, at det ikke vil regne, før Gud igen vil befale det at regne. Det gør han – “lang tid efter, i det tredje år, kom Herrens ord til Elias: ‘Gå hen og træd frem for Akab, for nu vil jeg lade det regne på jorden’ “ (1 Kong 18,1). Tørke i flere år! Det kunne mærkes. Det havde konsekvenser. Ja, det var ubehageligt, nogle døde formodentlig……

Endnu en stærk historie, som vi kan fryde os over, undre os over… Historien om ægteparret begynder med et helt klart perspektiv: “Manden hed Nabal og hans kone Abigajil. Hun var både klog og smuk; men han var hård og ond” (1 Sam 25,3). Bibelen skjuler ikke noget her. Historien folder sig ud. Nabal er egoistisk, han vil ikke invitere David og hans mænd med til fåreklipningsfest – selvom de har hjulpet Nabals mænd med at passe på fårene. Men Abigajil er en handlekraftig og vis kvinde, som får konfliktnedtrappet så blodsudgydelse undgås. Abigajil er i øvrigt også ærlig omkring Nabal – alt andet ville øjensynlig også have været en…