• At modtage

    Et frugttræ duer kun, hvis det bærer frugt

    Det var Johannes Døberens enkle og faktisk også indlysende budskab: “Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden” (Matt 3,10). Ja, selvfølgelig, for hvad skal man med et frugttræ, som er holdt op med at bære frugt? Det er ligesom ikke nok med dets udseende eller skyggen. Men nu var det i virkeligheden mennesker, Johannes talte til og om. Til hyklere! Nogle, der ville ‘lade som om’. Men – den går ikke: “Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver,” (vers 7-8). Frugt?! Kræver…

  • At blive brugt af ham

    En stor opgave – et enkelt liv

    Nogle ting konflikter bare med hinanden – og for Johannes Døberen blev de konfliktende ting ‘sat på plads’ fra start. Englen Gabriel sagde til Johannes’ far Zakarias: “Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren” (Luk 1,14-15) – det var den skønne historie om Johannes. Og så var der noget, han ikke skulle: “han må ikke drikke vin og øl” – men derimod: “men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv.” Og andre steder får vi at vide, at også hans kost og hans påklædning var enkel. Det var Gud, der skulle fylde…

  • At være elsket

    Gud elsker at fortælle, at han er nær

    Ja, sådan rørte dette vers mig: “Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab” (Luk 1,19). Gabriel er kommet lige fra Gud til Zakarias. Gabriel har stået lige foran Guds ansigt, og nu er det Zakarias, der ser ham. Det er da nært! Der er også engle rundt omkring dig og mig – selvom vi ikke ser dem. Og de har også adgang til at stå lige foran Gud. Og jeg tænker, at Gud også vejleder dem i forhold til, hvad de skal gøre for os. Også de er sendebud, der kommer med noget fra…

  • At være sammen med ham

    Gæst, fremmed – eller hører du til?

    Jo da, det kan være hyggeligt at være gæst, og eksotisk at besøge fremmede steder – men hvis man hele livet er gæst og fremmed – så mangler der virkelig noget: At høre til! Nærhed. At nogen kender mig, og jeg kender nogen. Dybt, trygt, intimt. Oplevelsen af at være elsket. Moses begyndte sit liv som elsket. Ja, og med en mors ønske om at bevare hans liv fra egypternes nedslagtning af de små. Moses var værdsat. Men. Ja, men, derefter var rigtig meget op ad bakke. Dagen kom, da prinsessen, der havde reddet ham, ville have ‘sin’ søn. Et hebraisk barn hos en egyptisk mor. Senere, da han trådte…

  • At være sammen med ham

    Fyldt af Gud – det overgår alt

    Fyldt af Gud! Se lige, hvad det er: ”Kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås” (Ef 3,19). ”Så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde” (Ef 4,12-13). ”Lad jer fylde af Ånden” (Ef 5,18). Ser du det: Fyldt af Faderen, Sønnen og Ånden – eller som der står her af Gud, Kristus og Ånden! Den treenige Gud vil fylde os! Livet med Gud foregår ind i et fuldkomment samarbejde med de tre. Ja, det er også udover,…

  • At have tillid

    Bed Guds ord – og bliv let som hinden

    I går læste vi verset: “Han gør min fod let som hindensog giver mig fodfæste på højderne.”(Sl 18,34) Præcis det samme vers bruger Habakkuk i denne sammenhæng: “Jeg vil juble over Herrenog fryde mig over min frelses Gud.Gud Herren er min styrke,han gør min fod let som hindensog lader mig løbe over højderne.”(Hab 3,18-19) Jeg tænker, at Habakkuk tidligere har oplevet – enten at Gud har opfyldt dette løfte – eller andre af sine løfter. Han har fundet løftet i Davids salme og taget det til sig. Han ser, at det er sandt i hans liv. Og fuld af tillid priser Habakkuk Gud: Du gør det! Og du gør det…

  • At have tillid

    Hvad nu hvis bjerget ikke flytter sig?

    Det var Jesus som sagde: “Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer” (Matt 17,20). Men hvad nu hvis det ikke flytter sig? Så er det måske, fordi Gud i stedet vil lade dig bestige det… “Ved din hjælp stormer jeg volde,ved min Guds hjælp springer jeg over mure.” “Han gør min fod let som hindensog giver mig fodfæste på højderne.”(Sl 18,30.34). Gud har mange veje, hvor du ingen ser. Kære Gud – vil du flytte denne udfordring – eller vil du give mig…

  • At have tillid

    Livsrejsen – med ham i hånden

    Hun kiggede på mig, og jeg fornemmede noget særligt over hende. Måske havde hun allerede sagt, “der er noget, jeg må fortælle dig.” Jeg kunne ikke helt aflæse hendes følelser. Bare dette særlige. En vis alvor. En tøven eller søgen efter de ‘rigtige’ ord. “Jeg skal på en ny livsrejse…” hun holdt en lille pause… “det er spændende, hvad Gud har til mig på den…” hun kigger mig lige i øjnene: “jeg har fået brystcancer.” Det var så uventet. Det var 12 år siden, hun havde haft brystcancer i det andet bryst. 10 år efter havde de sagt, at hun var helt rask, og at man ikke ville forvente brystcancer…

  • At have tillid

    Tag imod livet i tro – og sig tak

    At tage imod livet i tro – det er noget, vi vokser i. Det er ikke altid bare let – og jeg vil godt tilføje, at Gud godt kan rumme, at du råber din frustration ud til ham! Ja, faktisk ikke bare tror jeg, men jeg ved, at han altid er glad, når du kommer til ham med det, der er i dit hjerte! Så: Tro. Og det er sådan, at livet er fuldt af det, der kalder på troen, udspænder troen, udfordrer troen, styrker troen. Og måske er det alt sammen en og samme sag. Der er noget skrapt over disse ord: “Mine brødre, I skal kun regne det…

  • At have tillid

    At hvile i hans plan

    Jeg kan hvile i hans plan – med jublende glæde – og også give slip, når jeg ikke forstår. Den ene aften var jeg ‘på’. Nå, nej, der var også vigtige ting dagene før og efter – men lige den aften ville det være ret bøvlet, om jeg ikke var der. Dagene op til var jeg forkølet. Natten efter fik jeg tandpine. Tilfældigt? Op til havde jeg faktisk været ret ubekymret – Gud havde lagt løftet i mit sind: “For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” (Ef 2,10). Ja, vi havde bedt om…