Elsket af Ham

Altså, i går læste vi, at David skrev: “Jeg har mere indsigt end alle mine lærere” og “Jeg har mere forstand end de gamle” og “Dine befalinger gør mig visere end mine fjender” (Sl 119,99.100.98). Og hans søn Salomo var verdens viseste. Som direkte svar på bøn. Salomo bad: “Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt.” Og Gud sagde: “Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig” (1 Kong 3,9.11). Josef fik visdom af Gud til at forstå sig…

Sådan var det for David. Han var vildt glad for Gud og søgte hele tiden at lære ham bedre at kende. Han har skrevet salme 119. Den længste i Bibelen. Tænk, min farfar kunne den udenad! I den salme folder David ud, hvor meget Guds befalinger, forordninger, bud, ord, lov, lovbud – betyder for ham. Guds love er kærlige og gode – og vi får et Godt liv, når vi lever efter Guds design. “Lykkelig den, der overholder hans formaninger og søger ham af hele deres hjerte” (vers 2). Og når vi lever på den måde, er vi ikke blot lykkelige, men også vise. David beskriver det så smukt: “Hvor…

Det var jo sådan, at alt rodet begyndte: Eva og Adam troede på løgnen i stedet for at tro på Gud. Heldigvis slap Gud os ikke – han slipper os ikke – og han er selv: “Vejen og sandheden og livet” (Joh 14,6). Men løgnen lever stadig. Satan benytter sig af løgnen. Han forsøger at bedrage os til at tro noget andet end sandheden. Her en beskrivelse af det, der sker: “Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive…

Det var Johannes Døberens enkle og faktisk også indlysende budskab: “Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden” (Matt 3,10). Ja, selvfølgelig, for hvad skal man med et frugttræ, som er holdt op med at bære frugt? Det er ligesom ikke nok med dets udseende eller skyggen. Men nu var det i virkeligheden mennesker, Johannes talte til og om. Til hyklere! Nogle, der ville ‘lade som om’. Men – den går ikke: “Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver,” (vers 7-8). Frugt?! Kræver…