-
Er du ven med Gud?
Jeg synes, at det er rørende at læse, at kong Joshafat beder for Israel – som er presset lige nu på grund af krig, og så beder han: “Du, vor Gud, har drevet dette lands indbyggere bort foran dit folk Israel, og du har givet det til din ven Abrahams efterkommere til evig tid” (2 Krøn 20,7). Husk det nu, Gud! Du har givet det til din ven! Og han betyder selvfølgelig så meget for dig – for han er jo din ven – så det har du aldrig tænkt dig at ændre på. Så – når din vens efterkommere nu er i nød – så vil du da hjælpe…
-
Del Jesus – bare med én
Næh, vi behøver ikke at samle en masse mennesker, for at kunne dele Jesus. Nogle af de dybe beretninger i Bibelen omhandler situationer, hvor Jesus bare mødte én. Jeg har stillet mig selv spørgsmålet – og gjort mit svar op: Ville jeg skrive en andagt her, hvis bare én fik noget ud af det? … Ja, det ville jeg. Men vi kunne også stille spørgsmålet denne anden vej: Hvad nu, hvis du kunne dele denne andagt (eller noget andet) med bare én. Du behøver ikke at tænke på at skulle række ud til mange – men kunne du dele den – bare med én? Og det er nemt at se…
-
Ingen hemmeligheder for Gud
Engang lå aramæerkongen i krig med Israel – og det blev en mærkelig oplevelse. Vi har allerede set på noget af det i går. I dag tager vi begyndelsen af historien. Hver gang aramæerkongen havde planlagt slaget, og hans folk var klar – så var Israel konge forberedt – og “det var ikke kun én eller to gange” (2 Kong 6,10). Det var frustrerende: “Det blev aramæerkongen ophidset over; han tilkaldte sine folk og sagde til dem: ‘Kan I ikke sige mig, hvem af vore det er, der sender bud til Israels konge?’ “ (vers 11) – nærliggende at tro, at der var et læk. Men en af hans folk…
-
Gud er Herre over, hvad vi ser
Gud åbner med sin Ånd øjnene på dem, som tror, så de ser mere og mere af den usynlige virkelighed. Men han lukker også fra tid til anden øjnene på dem, der ikke tror, når det tjener hans sag. Historien, som vi også så på i går, er fantastisk. Først ser tjeneren ikke, hvad Elisa ser – og Elisa beder: “Herre, åben øjnene på ham, så han kan se!” Og Gud åbner hans øjne og “han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne rundt om Elisa” (2 Kong 6,17). Bagefter beder Elisa for fjenden: “Da fjenderne kom ned mod Elisa, bad han til Herren: ‘Slå dog disse folk…
-
Den virkelighed du ikke ser
Virkeligere end virkeligheden! Det er vildt, ikke? Gud har gang i noget, som er stærkere og mere robust, end det du ser for dine øjne. I det, som ser håbløst ud, er nyt håbefuldt liv på vej! Det, som ligner umuligheder, er fuld af grøde og muligheder. Det er Guds virkelighed. Lad os kigge på en historie, som fortæller det. Krig. Findes der noget mere umuligt og håbløst, nedbrydende eller ødelæggende? Uanset om det er en krig mellem lande eller en krig mellem to mennesker. Og vi står så fortabte og fulde af frygt. Således også Elisas tjener, da aramæerkongen var i krig mod Israel. Elisa var ikke frygtsom eller…
-
Kaldet til en tid som denne
Der er genklang mellem Esters historie og Jesus’ historie. Mordokaj sagde til Ester: “Og hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelige værdighed?” Og Ester svarede: “Gå hen og sammenkald alle jøder, der befinder sig i Susa, så I kan faste for min skyld; I må hverken spise eller drikke nat eller dag i tre døgn; på samme måde vil også jeg og mine piger faste. Derefter vil jeg gå til kongen, selv om det er mod loven. Skal jeg dø, så lad mig dø!” (Est 4,14.16). Hun var klar til at dø. Måske var hun netop, hvor hun var til denne…
-
Gud kan bruge et æsel – Gud kan bruge en hest
Gud brugte jo en gang et æsel, som talte til Bileam. I øvrigt ikke en rar samtale. Æslet så nemlig Gud – og det gjorde Bileam ikke. Og Bileam slog det stakkels æsel. Men Gud hædrede æslet: “Hvorfor har du slået dit æsel tre gange? Jeg har stillet mig i vejen for dig, for din rejse er overilet og imod min vilje. Æslet så mig, og tre gange bøjede det af foran mig; hvis det ikke var bøjet af foran mig, ville jeg have dræbt dig, men æslet havde jeg ladet leve!” (4 Mos 22,32-33). Gud havde succes med at bruge et dyr til at kommunikere sin vilje. Men i…
-
Når Gud kalder dig – så se ikke på dig selv
Moses gjorde det. Gud sagde: “Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.” Moses svarede: “Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?” Men det handlede ikke om, hvem Moses var. ‘Forkert spørgsmål’ – men svaret står der: Jeg vil sende dig! Gud svarer: “Jeg vil være med dig, og dette skal du have som tegn på, at det er mig, der sender dig: Når du har ført folket ud af Egypten, skal I dyrke Gud på dette bjerg.” (2 Mos 3,10-12). Ja, Moses havde mange indvendinger. Han sagde måske ikke en gang dem alle… Gud,…
-
Gud tog en mørk skygge fra hendes barndom væk
Hun fortalte mig historien – miraklet – glæden. Men den begyndte et mørkt sted. Barndommens lys – og mørke. Lyset, når børnene var alene hjemme med mor. Mørket når far kom hjem, og alting væltede. Men historien blev ikke i barndommen. Den lå ligesom indeni hende. Ikke helt kendt. Ikke helt identificeret. En frygt. En frygt for at der skulle ske noget, der væltede al ting. En frygt for dem, der kunne komme og vælte alting. Voksen. Mange år senere. Hun vidste pludselig hvor det kom fra. Koblede – og gav Gud det – lige der hvor frygten var. Og Gud viste hende, at han var foran hende. Han lagde…
-
Livet med Gud forlænger livet
Det står sådan her: “At frygte Herren forlænger livet” (Ord 10,27). Min første tanke var: Ja, for så bekymrer jeg mig ikke så meget. Jeg læner mig ind til ham – og lever. Min næste tanke var: Ja, for Gud giver en masse principper for et sundt liv, som gør forskel for vores livslængde. “Glad hjerte giver godt helbred,modløshed udtørrer knoglerne.”(Ord 17,22) Og jeg ved, at Gud gør mig glad! Jeg ved også, at han virkelig bærer mine bekymringer – og så bliver jeg mere glad! Men så – endnu større: Hvad er skønnere end en nær relation med ham, som elsker mig? Jeg er jo skabt til relationer –…