Om

Denne hjemmeside er til, fordi jeg gerne vil dele. Dele refleksioner om Gud og om livet. Jeg kan lide, når dit og mit hjerte griber ind i hinanden, fordi vi deler noget dybt.

Jeg er vild med det, når jeg erfarer, at Gud taler til mig personligt igennem sit ord. Det fylder så meget, at jeg dele det.

Livsenergi… Lysten til at leve og overskud til livet. Energien til at dele med andre og opleve, at det giver mere, end det tager. Kontakt med ham som giver os energi – også når vi ikke har den.

Værdi… At være elsket! At mærke kærligheden, der er større end vores egne gode og dårlige dage. Det vil jeg gerne dele!

Glæde… Ikke blot den som gør, at vi svæver. Men den dybe glæde, som ligger nedenunder – også på svære dage. At Gud er med – uanset omstændigheder.

Det er en bid af mig, jeg deler med dig på denne hjemmeside.

Jeg hedder Line, er gift med Jan, og vi har ingen børn. Udover alt det du kan se på denne hjemmeside, så kan jeg også lide at lave mad og cykle på mountainbike. Min arbejdsplads er Odense Kommune, hvor jeg er konsulent. Mit kirkefællesskab er i Nyborg Adventkirke.