Først og fremmest møder Jesus dit behov

Vi er ved Tiberias Sø. Det er efter Jesu død og opstandelse, han er ikke hos dem – og disciplene tager ud at fiske. Modløshed, tror jeg – de vender tilbage til deres gamle erhverv. Men modet bliver ikke større – for “den nat fangede de ingenting” (Joh 21,3).

“Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus” (vers 4).

Lige om lidt henvender Jesus sig til dem. Hvad mon han vil sige? Hvad er vigtigt? Vi kender den store historie og ved, at der er ikke lang tid til, at Jesus vil tage til himlen. Jesus skal vel bruge den sidste tid sammen med sine disciple til at ruste dem til den tjeneste og det discipelskab, som de skal bære i hans fysiske fravær.

“Han sagde til dem: ‘Børn, har I noget at spise?’ “ (vers 5). Det første, han siger til dem den morgen, er et spørgsmål til deres behov og velbefindende. Han tager ikke fat i deres modløshed, ingen bebrejdelser over manglende tillid til ham, han tager ikke fat i opgaven – han, som elsker dem så højt, tager fat i deres behov.

Og han spørger dem ikke blot – han sender dem på søen igen med ordene “Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst” (vers 6). Og de fik masser af fisk!

Det er så skønt! Han møder deres behov – han forsikrer dem om, at han altid vil sørge for dem. Og måske mindes disciplene den gang, da Jesus havde sagt “frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker” efter en lignende oplevelse (Luk 5,4-11).

Det var nok den bedste forberedelse til deres discipelskab: De mærkede, at de var højtelskede, deres tillid blev styrket i, at Jesus altid vil møde deres behov – og at det er også er ham, der vil gøre forskellen, når mennesker skal vindes til hans rige.

Sådan også nu… vær sammen med Jesus – mærk du er elsket, og hvordan han mætter dine behov – og gå så ud og fortæl andre din fantastiske vidnesbyrd!