Ikke kategoriseret

  • At modtage,  Ikke kategoriseret

    Overraskende ledelse

    Ja, Gud leder på overraskende måder. Vi kan ikke forud se ham. Vi kan synes, at noget virker som om, det går den helt modsatte vej af, hvad vi har brug for, ønsker og beder om. Nu var Israel i krig, “men så slap deres vandbeholdning op, og der var ikke en dråbe tilbage, hverken til mændene eller dyrene, de havde med” (2 Kong 3,9). Kritisk. De fik et svar gennem profeten Elisa: “Herren siger, at I skal grave en masser huller i det udtørrede flodleje i bunden af dalen” (vers 16). Det var noget af et arbejde. Tænk hvor tørstige de ville blive. Og tænk, hvor lidt vand, der…

  • At modtage,  Ikke kategoriseret

    Alle kan tro

    “Alt har han skabt smukt til rette tid; også evigheden har han lagt i deres hjerte” (Præd 3,11; 1948). Da Gud skabte os, så lavede han også en plads inden i os til ham. Synapser til troen. Længsel efter troen. Et behov for troen. Og Jesus, som sagde: “Har I tro som et sennepsfrø… “ (Matt 17,20) – han er den, som giver sol og regn, næring i jorden – alt det udefra som skal til, for at frøet kan vokse. For at din tro kan vokse. En proces. En vækst. Ikke alt på en gang. Skridt for skridt. Så småt det end begynder… så vil det vokse… “Det er…

  • At modtage,  Ikke kategoriseret

    Lys og mørke

    Det hele begyndte med kaos: “Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet” (1 Mos 1,2). Men Gud var også der: “og Guds ånd svævede over vandene.” Og Gud gjorde noget med kaos. Gud skabte – og satte orden på tingene. Det første skridt væk fra kaos er, at Gud skaber lys: “Der skal være lys!”, og at han skiller lys fra mørke. Mørket bliver organiseret i nat, så mørket – der tidligere hængte sammen med kaos – nu er ufarligt og velkomment, det er et tidsrum til hvile og til at nyde stjernerne. Er dit liv i kaos? Gud er ikke væk – med sin Ånd…

  • At modtage,  Ikke kategoriseret

    En fantastisk Skaber

    Jeg bliver igen og igen så fascineret over Gud. Ikke bare det han gør, men måden han gør det på. Når vi åbner Bibelen, så begynder det hele med, at Gud skaber. Det er i sig selv fantastisk. Det er fantastisk, at han skaber ved at tale. Og så er der selve strukturen i skabelseshandlingen. Se her: Det begynder med det tomme, mørke og kaotiske – og slutter med fuldendelsen og hvilen. De første seks skabelsesdage er parallelle to og to – 1&4 handler om lys og himmellegemer, 2&4 om himmel og fugle, hav og havdyr og 3&6 om landet og landdyr. Og tidens betydning er tydelig i beretningen. Gud…

  • Ikke kategoriseret

    Herrens planer

    Jeg er igang med at læse Ordsprogenes Bog, og har nu mødt denne samme tanke flere gange: Guds planer er over mine. Gud gør noget – i sin plan – uanset hvad jeg gør. Se her: “Menneskets hjerte udtænker dets vej,men Herren styrer dets skridt.”(Ord 16,9) “I en mands hjerte er der mange planer,men det er Herrens beslutning, der står fast.”(Ord 19,21) “Det er Herren, der styrer en mands gang,hvordan kan et menneske så forstå sin vej.”(Ord 20,24) Hvad tænker du, når vi læser de ord? Jeg vil dele, hvad jeg tænker… Lad mig først slå fast – jeg forstår det ikke… og det er forunderligt! Det, der kunne stritte…

  • Ikke kategoriseret

    Sabbat med savn

    Sabbat. Stilhed. Er der nogen, du savner at være sammen med i dag? Corona. En syg verden. Undtagelsestilstand. Isolation. Vi er alene. Vi savner dem, som vi plejer at fejre sabbatten med. En sabbat. Med stilhed. “Sabbatten over holdt de sig i ro” (Luk 23,56). De savnede alle. Jesus var der ikke. Det var påskesabbat. Disciplene savnede Jesus inderligt. De sidste mange sabbatter havde de altid været sammen med Jesus. De havde lyttet til hans vidunderlige ord. De havde hørt hans latter og set hans smil. De havde mærket hans frihed og glæde. Maria savnede Jesus. Hendes kære søn. Som altid havde hjulpet hende og vist omsorg. Nu lå han…

  • Ikke kategoriseret

    Alene, men ikke ensom

    Kender du følelsen af at være ensom? Den er drøj. Og faktisk føles den værre, når man oplever den sammen med andre – end når man er alene. Men fællesskaber modvirker ensomhed. Så hvad med dem, der ingen har? Ingen kæreste. Ingen forældre. Ingen børn. Ingen venner. Jeg kom til at tænke på Daniel. Som helt ung kom Daniel som fange til Babylon – mon ikke, at det var på det tidspunkt, at han mistede sine forældre? En fru Daniel eller børn hører vi ikke om. Men venner havde han. Men i Daniels Bog kapitel 6, så er det Daniel alene, vi møder. Daniel som var dygtig. Daniel som en…

  • At være elsket,  Ikke kategoriseret

    Elsket – uden at mærke det

    Siden den dag har du haft svært ved at mærke, at du er elsket. Gud havde ellers set, at alt, hvad han havde skabt, var så godt. Men den dag mærkede du ikke længere, at han elskede dig. Du lyttede nemlig til slangens stemme: “så I bliver som Gud” (1 Mos 3,5). Så siden den dag har du rakt efter noget, som var større, for at være tilfreds – og for at kunne være elsket. Siden den dag har du ikke været tilfreds med tingene, som de var – og kunne derfor heller ikke mærke, at du var elsket. Og siden den dag har du stillet spørgsmålet: Kan nogen virkelig…

  • At være sammen med ham,  Ikke kategoriseret

    Ind udefra…

    Et barn… som blev født… Gud blev menneske. Jesus kom os nær. Han kom udefra. Fra himlen til jorden. Fra et sted med syndfrihed til et sted fyldt med synd. Der var behov for hjælp udefra. For frelse! Og det budskab kan vi nu leve på og med og i. For vi har selv brug for hjælp udefra. For at han kommer ind i mit liv. Virkelig ind i mit liv. “I må fødes på ny” (Joh 3,7). Og det er ikke en ordre, men et faktum – selveste den måde, som Gud frelser os på. En ny begyndelse – hvor Jesus er centreret i mit liv – ikke mig…

  • Ikke kategoriseret

    Omstændighedernes tale

    Hvordan taler Gud til os? Hvem taler han til? Jeg har lige læst om Guds kommunikation med Farao i 2 Mos 5-14. Det er en ret dramatisk historie. For Farao ønskede ikke at lytte til Gud – så Gud måtte tale højere og højere. Gud talte højere igennem plagerne. Igennem omstændighederne omkring Farao. Og Farao så det, altså så Gud. For så at benægte det, han så, og knibe øjnene i. Farao ønskede på ingen måde at tro på Gud, så omstændighedernes sprog trængte dårligt ind… Anderledes for os, som gerne vil lytte, så kan omstændighederne være et stærkt sprog. Vi ser ligesom, hvordan Gud lægger ting til rette, åbner…