Ikke kategoriseret
-
Skyer med guldkanter – i livet…
Solen var ved at stå op. Lige nu bag skyerne. Der var fede guldkanter på skyerne. Og jeg kom til at tænke på skyer i livet… mon der også er guldkanter på dem…? Er Gud der med sin guldpensel, når livet er svært? Sker der noget særligt med ham – der, hvor livet er svært? Sker der tilmed noget, som er så værdifuldt for os, at vi ikke vil være det foruden? … tænkepause … Jeg har hørt mange fortælle deres vidnesbyrd om sådanne erfaringer. Jeg har også prøvet det selv. Du har måske også? Hørt? Erfaret? Åh, ja. Gud forsvinder aldrig. Bibelen har masser af historier om, at han…
-
Kaldet til at være sammen med Jesus
Jesus kaldte sine tolv disciple, og der står: “Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham” (Mark 3,14). Jeg elsker det: Det første han kalder dem til, at være sammen med ham. Relation. Nærhed. Det går lige ind i mit hjerte og møder min længsel. Og det er helt grundlæggende: Ingen relation med Jesus – ingenting. Det næste, Jesus siger, giver nemlig først mening – når der er en relation. “Jesus gik op på bjerget og kaldte dem til sig, som han selv ville, og de kom hen til ham. Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen…
-
Fortæl om det liv, som Gud har lovet
Sådan her indleder Paulus sit andet brev til Timotheus: “Fra Paulus, der er udsendt af Jesus Kristusfordi Gud har bestemt det.Jeg skal fortælle om det livsom Gud har lovet demder tror på Kristus.”(2 Tim 1,1) Og jeg læser det som en smuk opsummering af rammen for enhver troende. Gud kalder hver eneste af os til at dele vores historie om livet med Jesus – og det er bare det. Du er et levende eksempel på, hvad det betyder at være en del af noget større. Dit liv er på ingen måde “ligegyldigt” – fordi Gud giver dig en rolle, som ingen anden kan udfylde. Og ingen kan ændre på det…
-
Du kan gøre forskel – ind i evigheden
Måske var du med i går, da vi kiggede på, at Kristus betyder alt! Hvem vi selv er, betyder ingenting – men om vi er koblet med Kristus, betyder alt. Men af Gud er du inviteret til at gøre forskel – virkelig forskel! Og sammen med ham så er det en forskel, som rækker ind i evigheden. Paulus beskriver, at han selv bygger, fordi Gud har givet ham nåde til det: “Efter den nåde, der var givet mig af Gud”. Og han fortsætter: “Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Hvis nogen bygger på grundvolden med guld,…
-
Hold op med at skændes!
Det står lige ud i denne oversættelse: “Jeg opfordrer Euodia og Syntyke til at holde op med at skændes og finde sammen i troen” (Fil 4,2). Virker det? Ja, jeg kan mærke det ind i hjerte og knogler – med Jesus som center i ens liv ved troen – så sker der også noget andet os imellem. … Åh, nej, undskyld… jeg kom lige på situationer, hvor mennesker skændes i og om troen… Om retten til at tolke… Måske om magten i sidste ende? Jeg vil bare sende opfordringen videre: Find sammen i troen! Hvad er det, der er så stærkt med troen. Det er: Jesus som center! Det er…
-
Skrevet, fordi du skal vide: Gud er med dig!
Ved du virkelig, at Gud er med dig? Jeg blev lige rørt af Matthæus, tolderen som har skrevet Matthæusevangeliet. Han vil virkelig fortælle dig, at Gud er med dig! Han har det med i det første kapitel: ” ‘Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel’ – det betyder: Gud med os” (Matt 1,23) – og så er det med i det sidste kapitel, hvor han citerer Jesus: “Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt 28,20). Sådan: Først og sidst! Ja, og ind imellem er så de mange historier, som fortæller om, hvordan han er med.…
-
Beskyttet – også selvom det ikke ser sådan ud
Familiestridigheder. Øv. Det gør så ondt – ja, endnu mere ondt fordi det skulle være så godt. Jalousi. Bedrag. Had. Ondskab. Hån. Foragt. Sladder. Det hele eksisterede imellem Jakobs sønner. Og hvordan skulle man da også kunne holde sammen på en familie med fire koner? Der var kamp om kærligheden… En skilte sig markant ud fra flokken: Josef. Han var elsket af sin far. Og forkælet. “De elleve brødre blev misundelige på deres lillebror Josef, og derfor solgte de ham til Egypten” (ApG 7,9). Frygteligt. Lige her er det Stefanus, som fortæller historien – og jeg elsker fortsættelsen: “Men Gud beskyttede ham og hjalp ham gennem alle de farer han…
-
Fra mørke til det største lys
“Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven,” læser vi (Joh 20,1), og hos Markus: “Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven” (16,1-2). Og de kendte ikke fortsættelsen på beretningen: at Jesus var stået op! For dem var det måske endnu mørkere end den stadig mørke morgen… Det havde været mørkt siden fredag eftermiddag, hvor Jesus døde. Sorgens uendelige mørke, skuffelsens mørke, tvivlens mørke… De vidste også kun om endnu mere…
-
Dæmonerne bad – Jesus gik med til det
Ja, jeg har i grunden altid undret mig over det… Jesus er ved at sende dæmonerne ud af en besat mand, og så fortæller historien: “Der gik en flok svin og rodede efter mad oppe på bjergskråningen, og dæmonerne bad om at blive sendt over i dem. Det gik Jesus med til, og så fór dæmonerne ud af manden og over i svinene, men hele flokken styrtede ud over skrænten og druknede i søen” (Luk 8,32). Hmm… Jesus gik med til det, som dæmonerne bad om. Hvorfor? Hmm… Var der ikke altid en højere mening med det, som Jesus gjorde? Hmm… Var der nogen grund til at Jesus skulle imødekomme…
-
Har du virkelig set lyset?
Allerede inden han blev født, talte hans far, Zakarias om lyset: “Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,for du skal gå foran Herren og bane hans vejeog lære hans folk at kende frelseni deres synders forladelse,takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,hvormed solopgangen fra det høje vil besøge osfor at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,og lede vore fødder ind på fredens vej.”(Luk 1,76-79) Lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge. Nu sad Johannes i fængsel, og mørket åd sig ind i hans tanker… Dødens skygge hang over ham… livet gjorde ondt. Han havde brug for mere lys! Han sendte…