“Den retskafne har omsorg endog for sine dyr…” (Ord 12,10; Bibelen på hverdagsdansk) Ja, Guds måde at være på viser sig i hele vores væsen. Både overfor mennesker og dyr! Adam og Eva fik til opgave at tage vare på dyrene (1 Mos 1,28). I begyndelsen var der ingen frygt mellem dyr og mennesker. I begyndelsen var der ingen tanker om, at den ene ville slå den anden ihjel “for sjov” eller for at spise. Tænk på det – bare tillidsfuldhed og glæde i at være sammen… I det fjerde bud, buddet om sabbatsdagen, så står der at dyrene også skal hvile på denne dag (2 Mos 20,10). Hvilken omsorg!…

“Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.” (Matt 18,2-3) Børn er umiddelbare. Når du lover dem noget – så jubler de, som om de allerede har fået det. Deres tillid til mor og far er uden grænser. Børn bliver uvenner – glemmer det – og leger videre som om intet var hændt. Børn er dem, de er – uden at spille en anden. Bliv som et barn! Du kan allerede i dag juble i Guds løfter – Gud gør det, han har lovet!…

Jeg mærkede utålmodigheden… Brugte en bibelordbog og slog “tålmodighed” op – og mine øjne stoppede ved denne tekst: v15  Med tålmodighed får man stormanden overtalt, en mild tunge kan knække knogler. (Ord 25) Knække knogler! … For mange år siden havde jeg anatomi. Jeg havde nogle knogler, som jeg brugte til at lære navnene på alle kanter og udspring. En dag havde min far en lårbensknogle i hænderne – og lod som om, han ville knække den… Jeg var nervøs! Jeg skulle gerne kunne bruge knoglerne længe… “Du skal ikke være nervøs,” sagde han, “de knækker ikke lige – de er meget stærke…” At en mild tunge skulle kunne knække knogler… det synes…

“At vi sammen kan opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min.” (Rom 1,12) Tak for trosfællesskabet! Tak for dig. Jeg har brug for dig. Jeg elsker at synge sammen med dig. Jeg kan lide at dele Guds ord sammen med dig. Det er dejligt at få et knus af dig. Jeg har brug for, at du beder for mig. Det varmer mit hjerte, når Gud sender mig en opmuntring gennem dig. Jeg bliver så glad, når du helt uventet husker mig. Jeg opmuntres, når du deler troserfaringer med mig. Mit hjerte jubler, når du fortæller mig om bønnesvar. Jeg får gåsehud af glæde, når du fortæller om Guds gerninger i…