Nej, faktisk kan du ikke engang give dine talenter og evner til Gud… for det er jo hans allerede… det er jo ham, som har givet dig dine evner og talenter… Så i virkeligheden er det dig selv, du må give til Gud. Dig selv forstået på den måde, at du må give Gud retten til dig. Overgivelse så han har hele dig. Som Paulus skriver det: “Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste” (Rom 12,1). Det vil sige, at vi giver ham alt i os……

Det var gået galt i Davids familie. En søn havde voldtaget en datter. Og – David gjorde ingenting! “Da kong David hørte om alt dette, blev han meget vred. Men han bebrejdede ikke Amnon noget, for han elskede ham, da han var hans førstefødte” (2 Sam 13,21). Men hvorfor gjorde han dog ikke noget? Ham, som det blev sagt om: “David regerede over hele Israel og øvede ret og retfærdighed mod hele sit hus” (2 Sam 8,15). Nu behandlede David ikke sine børn med ret. Var det fordi, han var stækket efter sin egen affære med Batseba? Forsøgte han bare at ignorere det onde, og håbe på at det “gik…

Sometimes our dreams of doing have to become dreams of being.

En veninde er gået i gang med at læse Ordsprogenes Bog. Igen og igen bliver hun rørt og fascineret. Og så deler hun perlerne med mig. I går sendte hun mig en lydfil, hvor hun læste de første 12 vers i kapitel 3 for mig. Det var så smukt. Jeg blev så glad. Jeg lyttede til dem flere gange. Og Gud rørte mit hjerte, ligesom han havde rørt hendes. Disse vers rørte både hende og mig: “Lad ikke troskab og sandhed slippe dig af hænde, bind dem om din hals, skriv dem på dit hjertes tavle; så vinder du yndest og klogskab i Guds og menneskers øjne” (Ordsp 3,3-4). Bind…

Lidt er mere – der er kommet en hel bølge med den slags “oprydning”. Vi lever i en overflod af ting, indtryk, aktiviteter – så nogen gange kan det nærmest være svært at “være” der selv… Hvad med fx at faste fra elektroniske devices en dag eller mere… Nyd at mærke livet på en anden måde… Prøv blot at være. At være sammen familie og venner. Og at være mere sammen med Gud. Det giver også mening at spise lidt kvalitets-sødt fremfor en hel spand junk… Jeg får også ofte noget dybt ud af min bibellæsning, når jeg koncentrerer mig om lidt. Jeg kan lide fordybelsen i blot et enkelt…

Jeg ved, du er usikker. Guds stemme kan føles fjern. Du er ikke sikker på, at du hører ham. Du er heller ikke vant til, at han har fremtiden i sine hænder… så du vil hele tiden tage fremtiden i dine egne hænder… Tumle med den. Spekulere over den. Bekymre dig. Kære du, lad Gud tage sig af din fremtid. Han er den allerbedste til det. Han elsker dig sig højt. Han arbejder på tingene i dit liv – også når du ikke kan mærke det eller se det. Giv slip! Guds planer for din fremtid er bedre end dem, som du selv kan hitte på… Og hans timing er…

“Græd med de grædende” (Rom 12,15) Jeg sad og holdt om hende. Hun græd. Hun havde mistet. Fremtiden var uoverskuelig. Mørk og grum nærmest. Hvad var der at sige? Kunne vi gøre andet end at græde? Åh ja, vi bad også. Talte om Guds løfter for fremtiden – selvom vi ikke kunne se igennem den. Huskede, hvordan han har ledt i fortiden. Vi vidste, at han elskede os, selvom at det gjorde så ondt, at det næsten ikke var til at holde ud… Og så græd vi. Vi var i smerten. Og Gud var sammen med os i smerten. Han stoppede ikke gråden. Men han så den. “Du fører bog…

“I skal være mine vidner” ApG 1,8 Vi skal være vidner. Jeg kan godt lide refleksionen i forhold til at være. At være – det er bare dem, vi er. Det som kommer indefra. Vores autentiske jeg. Det der sker, når ingen andre ser os. Og når vi har valgt Jesus – så er det hele påvirket af ham. Som saltet der blandes med maden. Som gæret der hæver hele brødet. At være sådan – sammen med Jesus, sammen med andre – det er at være som Jesus var. Venlig. Omsorgsfuld. Optaget af andres behov. Kærlig. Opmærksom. Lyttende. Beskeden. Han havde tid til barnet, selvom de voksne tænkte andet, var…

Hun arbejder med alle mulige indsatser i forhold til mentale problemer – og vi taler om ensomhed. Virkelig en voksende udfordring. Også jeg ser det ske lige for øjnene af mig, tror jeg. Mennesker blandt mennesker, og deres opmærksomhed er rettet mod deres elektroniske devices. De har ikke kontakt med hinanden. Er det foruroligende? Gør det ensom? Er den “store verden” og “det fjerne netværk” vigtigere for os, end at give vores nærhed til den, som er lige ved siden af os? (NB… jeg siger ikke, at mobile devices ikke er gode…) Efter vores samtale er ovre tænker jeg videre… Over Gud – og ensomhed. Det er forunderligt, hvordan han…

“Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” (Luk 23,34) Mennesker, der sårer os, de ved ikke altid, at de gør det. Noget i dem selv er rodet og i kaos. De har måske ikke overgivet sig selv til Gud – og selv dem, der har og er på vej, bliver jo ikke forvandlet på én gang. Gud tager imod syndere, vi er selv syndere, vi er iblandt syndere – og Jesus giver os eksemplet i at tilgive syndere. Det gør ondt at blive såret. Men jeg synes, at det hjælper mig, når jeg tænker på det mere overodnet: At det her, det handler ikke om mig –…