Gud og jeg har noget sammen omkring hjorte. Han ved, at jeg elsker at se dem. Nogle gange har jeg bedt ham om at hjælpe mig med at få øje på dem, hvis de er der. Og nogle gange har han vist mig dem i situationer, hvor jeg trængte til hans omsorg. Skønne Gud. Nu var jeg i Norge. Det havde været nogle rige dage. Min veninde og jeg var på vej til lufthavnen. Endnu en god dyb snak. Den sidste af slagsen i denne omgang. Og pludselige ser jeg to elge på højre side af bilen tæt på vejen. Og et øjeblik efter ser hun tre elge på venstre…

Han var gammel, tror jeg. I al fald havde Helligånden “åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede” (Luk 2,26). Det var da også “tilskyndet af Ånden,” (vers 27) at han kom til templet den dag. Ja, lige præcis en dag, hvor Josef og Maria kom med Jesusbarnet i deres arme. Og Simeon lovpriste Gud med ordene: “Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.For mine øjne har set din frelse,som du har beredt for alle folk:Et lys til åbenbaring for hedningerog en herlighed for dit folk Israel.”(vers 29-32) Frelsen er for alle folk – du er inkluderet!…

En morgenstund med ord fra Habbakuks Bog (måske har du været med de sidste dage). Jeg havde netop læst om at være på sin vagt og spejde efter Herren (Hab 2,1), om at jorden – ja, eller mit liv – skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed (vers 14) og om at være stille for ham, der er i sit tempel (vers 20). Og jeg måtte knæle ned. Gud, tag mig ind i din stilhed. Hvad vil du sige til mig? Åndens stille stemme sagde i mit hjerte: Du er her. Jeg har sagt det. … Jeg måtte smile, ja, han havde jo lige givet mig det – og jeg…

Det kan være så svært at være stille. Hvorfor er det mon så svært at være stille? Måske fordi vi skal gøre… gøre så meget… for at lykkes… Men hvad nu hvis det ikke handler om, hvad vi gør, men hvad han gør? “Men Herren er i sit hellige tempel.Vær stille for ham, hele jorden!”(Hab 2,20) Gud er i sit tempel. Jesus går i forbøn for os. Han er svaret! Han er løsningen! På grund af hans velsignelser kan vi lykkes! Wau! Men Gud… det er så svært at være stille foran dig… Jeg beder dig simpelt hen om at tage mig med ind i din stilhed! Læg din stilhed…

Wau. Jeg havde lige bedt om mere af Jesus, og så fanger mine øjne dette vers: “Jorden skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed,som vandet dækker havets bund.”(Hab 2,14) Det er et løfte! Gud vil åbenbare sig selv for os. Han vil lade os se hans herlighed. I rigelighed – jorden skal fyldes! Og vandet dækker da havets bund fuldstændigt. Jesus kom og åbenbarede Herrens herlighed. Og Jesus kommer også til os i dag. Han giver sit ord liv i vores hjerter. Han lader det flyde i rigelighed, så vores hjerter fyldes. Ja, så der ikke er et eneste tørt sted, men alt i os er gennemvædet af ham! Herre,…

Morgen. Det myldrede rundt i mit hoved med mange ting, jeg lige ville gøre. Og så ville jeg selvfølgelig også connecte med Gud. Jeg mærkede en vis trang til ‘hurtighed’ i mig – og sagde det til ham, ærligt, men at jeg ville connecte, og at han måtte hjælpe mig. Han gav mig sit ord og mindede mig om dette:“Jeg vil stå på min post,jeg vil stille mig på vagt og spejdefor at se, hvad han vil sige til mig.”(Hab 2,1) Nogle ting sker ikke i hurtighed… Og Gud hjalp mig. En samtale tog lige præcis den tid, det tog at forberede morgenmad. Stilhed. Stilhed til at spise. Også til…

Han blev en anden, så du kan blive en anden. Det er faktisk ret vildt: Gud blev menneske. Og du kan komme til at ligne Gud i dit sindelag. Det er Bibelens vilde fortælling! “Han, som havde Guds skikkelse,regnede det ikke for et rovat være lige med Gud,men gav afkald på det,tog en tjeners skikkelse påog blev mennesker lig.”(Fil 2,6-7) Jesus ydmygede sig. Jesus levede i rollen som menneske, ja, han var menneske, selvom han samtidig var Gud. Men han levede med sin guddommelighed sløret. Jesus viste os, at vi også skal ydmyge os under Gud. For dette er himmelens mønster: “Men den største blandt jer skal være jeres tjener.…

Ja, jeg tror, at han virkelig glæder sig til at komme igen! I Johannesevangeliet kapitel 14-17 finder vi det sidste, Jesus siger til disciplene forud for sin tilfangetagelse og korsfæstelse. I begyndelsen siger Jesus: “Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er” (Joh 14,2-3). Og til sidst siger han: “Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du…

Når du møder Skaberen, så møder du ham, som skaber det, der ikke er. Ud af intet – for han skaber det i øjeblikket, han har brug for det. Umuligt. Det er et menneskeligt begreb. Sådan er det ikke for Gud, Skaberen. Han “kalder på det, der ikke er til, så det bliver til” (Rom 4,17). Som nu for eksempel vand. Vand er vand. Der kan være frugtfarve i eller saft. Det kan være rent eller forurenet. Der kan være flere eller færre mineraler. Men vand er vand. Men så kommer Skaberen forbi. Til et bryllup. Og de havde ikke mere vin. Her hjælper vand ikke. Vand er ikke vin.…

Ja, det gjorde ondt. Et menneskes svigt. Jeg måtte kæmpe lidt med at slippe det i tankerne. Jeg endte det samme sted, som jeg ‘plejer’ med alt muligt i livet: Jesus! Læne mig ind til Jesus. Slippe det… Efter, at jeg altså havde kæmpet lidt… Da jeg nåede til min aftenandagt, var det så skønt at læse dette vers: “Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt” (Joh 15,2). Ja, jeg er en gren på ham. Ja, han tillader at jeg renses i mødet med livets begivenheder – renses til mere…