Jeg ligger på maven i min seng med Bibelen foran mig, åben på salme 139. “Herre, du ransager mig og kender mig…“Du ved, om jeg sidder eller står…“Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud Herre… Ja, Gud ved, hvad jeg er i lige nu. Han kender min glæde, min forvirring, mine drømme, min smerte, mit behov for ham. Uanset hvad det er! “Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?…“Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér…“Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender…“Så leder din hånd mig også dér…“Mørket er ikke mørke for…

Det er forunderligt, hver gang Herren virkeliggør dette løfte i vores liv: “Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes” (Es 40,31). Træthed. Træthed er så mange ting. Den ‘almindelige’ daglige træthed: batterierne bliver brug i løbet af dagen, og når natten kommer lades de op. Den stærke fysiske træthed, når man længe har været på med en opgave. Den mentale træthed, når sindet ikke kan gribe rundt om udfordringerne og finde vejen frem. Den dybe mentale træthed, når livet gør ondt. Og du kan måske lægge flere til… I vores træthed møder…

Jeg mærker, at Jesus kalder på mig, når han siger: “Omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1,15). Han møder mig i øjeblikket, hvor jeg mærker, at mine synapser ikke er mættet med ham. Jeg længes efter mere af ham. I min bøn beder jeg om, at han må mætte mig. Jeg har netop læst verset ovenfor, og Helligånden oversætter det i mit hjerte. Omvendelse er for mig i dag, ja, en daglig ting. At jeg vender mig fra mit. Min måde. Mine domme over andre. Og overgiver mig til hans. Hans perspektiver. Hans planer. Hans veje. Heldigvis er min ‘venden mig væk fra’ med det samme koblet til troen…

Når du møder Gud, så møder du ham altid fra et sted. Du er i køkkenet eller på badeværelset. På vej til arbejde eller i kirken. I skoven eller hjemme i sofaen. Altid et sted og det forunderlige er, at du kan møde ham alle steder. Jesus er altid tilgængelig. Altid nær. Om Jesus står der: “Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér” (Mark 1,35). Han var et sted, og der mødte han sin far i bøn. Et sted. Måske endda et særligt sted, som han søgte tilbage til. Måske et dagligt sted,…

Det var morgen. Jeg var listet ned i stuen. Bøn. En dejlig stund med Gud. Og jeg åbnede min bibel – og han lagde et ord i mit hjerte: “Men at være Gud nær er min lykke” (Sl 73,28). Ja, at være Gud nær er min lykke. Morgen efter morgen elsker jeg at blive fyldt med ham. Det er ham, jeg læner mig ind til igennem dagen. Det er ham, som fylder mit hjerte med glæde. Og så også: Men – at være Gud nær er min lykke. “Men”. Det udtrykker en modsætning. Noget andet er ikke til min lykke. Noget i mit liv og omstændigheder… sundhed, job, relationer… Men…

Ja, jeg elsker det: Gud vil en relation med mig – og det nærer mit hjerte. Pludselig så jeg det i det her vers: Nu er Guds bolig hos menneskene – første udtryk for en relationhan vil selv bo hos dem – andet udtryk for en relationog de skal være hans folk – tredje udtryk for en relationog Gud vil selv være hos dem – fjerde udtryk for en relation.(Åb 21,3) Gud mener det! Det betyder noget for ham! Han vil bo der, hvor jeg er – ja, han vi skal bo sammen. Så er man nær. Og jeg skal være hans. Når jeg er hendes datter, hans kone, hendes…

Det er naturligt: Når vi er oppe på bjerget, så har vi lyst til blive der. Det er skønt. Det er rigt. Det er så fyldt med glæde. Vi har ikke lyst til, at det stopper nogensinde. Så vi forstår, at Peter siger: “Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias” (Matt 17,4). De var på bjerget med Jesus og Moses og Elias. Det overgik sikkert, hvad Peter overhovedet havde forestillet sig! Men Jesus tog ikke imod tilbuddet. Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med ned igen. Og måske er det…