Når jeg er mit center… så bliver jeg ked af det, jeg ikke kan overskue… stolt over det, jeg synes, jeg er god til… hård mod dem, som gør mig ondt… bekymret over det ukendte… trist over det voldsomme i verden… Når Gud er mit center… Ja, det skete en nat, hvor jeg mærkede noget af det, som gjorde ondt… Men til min aftenandagt havde jeg netop læst en mands vidnesbyrd: Det handler ikke om mig – det handler om ham. Det er ikke mig, der er i centrum – det er Gud. Det var et stærkt vidnebyrd – og jeg fokuserede på, at Gud er mit center. Ikke mig.…

Det er ret vildt: „Når han sender sit ord, smelter sneen‟ (Sl 147,18). Hvad vil du gerne, at Gud smelter? Læg det frem for ham. Læs hans ord og bed ham om at smelte det, han ønsker at smelte i dit hjerte. Bed ham om ord fra hans ord, som du kan bede ind i for andet, der skal smeltes. Gud, jeg vil gerne bede dit ord ind i verden, begynd med mit liv. Rør mit sind og tanker med dit ord. Lad de forandringer, der skal ske i mit liv – være bundet med dig. Så du er den, der smelter og former. Så alt mit er i overensstemmelse…

Eller gør jeg? Gør du? Er det netop ikke noget af det, vi holder fast i: Det vi kan, det vi har kontrol over, vores planer, vi læner os ind i vores egen dygtighed eller andres? Da moabitterne og ammonitterne og nogle me’unitter angreb Judariget, sagde Kong Joshafat: „Vi står afmægtige.‟ „Vi ved ikke, hvad vi skal gøre.‟ (2 Krøn 20,12). Det er ikke, hvad du ville forvente af en konge eller en leder. Men – han vidste det virkelig ikke. Og han indrømmede det. Han søgte heller ikke at læne sig ind til noget menneskeligt – han gik direkte til Gud. „Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men…

Jesus vil ikke, at vi skal være i tvivl om, at Satan er overvundet. Han havde sendt 72 disciple ud for at forberede mennesker på, at han selv ville komme. Det var en god og stærk oplevelse for disciplene. „De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: ‚Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn‛ „ (Luk 10,17). Disciplene havde oplevet, at Jesus var større end Djævelen! Og Jesus understreger det: „Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn‟ (vers 18). Og sådan sender han os ud – ja, ikke bare ud til andre, men igennem livet: Satan er overvundet! Jesus er større end alt i vores liv, alt…

Jesus mødte fordom. Også fra samaritanerne – hvor der i forvejen var fjendskab mellem jøder og samaritanere. Nu var Jesus på vej mod Jerusalem – gennem Samaria – men i en bestemt landsby ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem, jødernes stad, stedet for de jødiske fester. „Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: ‚Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?‛ „ Jakob og Johannes blev vrede over den fordom. Men nej. Selvom samaritanernes fordom ikke var ‚rigtig‛ – så var Jesus‛ perspektiv langt videre end det, „og han vendte…

Ja, for Gud har en plan. „Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren,planer om lykke, ikke om ulykke,om at give jer en fremtid og et håb.‟(Jer 29,11) Spørg ham, hvad det er for en vidunderlig plan. Bed ham om at folde den ud. Fortæl ham at du er klar, til hvordan han vil lede dig i dit liv. Gud har en plan: „Før jeg dannede dig i moders liv,kendte jeg dig,før du kom ud af moders skød,helligede jeg dig;jeg gjorde dig til profet for folkene.‟(Jer 1,5) Ordene er sagt til Jeremias. Det var Guds plan for Jeremias. Og Gud har også en plan for dig.Spørg ham…

Der er et ordsprog, som siger: Appetitten kommer, når man spiser. Jeg tænker, at jeg oplever noget lignende med Gud, at jo bedre jeg lærer ham at kende, jo mere ønsker jeg af ham. Også David oplevede, hvor godt det var, at være sammen med Gud. Han siger: „Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund‟ (Sl 119,103). Jeg kender det. Det er så skønt, når Guds ord rammer mit hjerte; når Helligånden oversætter det lige ind i mit liv; når jeg mærker, at Jesus er ved min side. Jeg tilslutter mig 100 % Davids opfordring, når han siger: „Smag og se, at Herren…

Langsomt læste jeg verset: „De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag‟ (Joh 9,4), og så rørte Helligånden mig med dette: Der er gerninger, som Gud har sendt Jesus for at gøre. Og dernæst står der, at vi må gøre det, han vil have gjort. ‚Vi‛ må gøre det. Jeg tjener aldrig Gud alene, det er altid sammen med Jesus. Og når jeg bliver udsendt, så er det på det grundlag, at Gud har sendt Jesus; hvilket vidunderligt stærkt grundlag – og nu sender han os sammen. Sammen! Så tæt sammen med Jesus. Altid sammen med Jesus. Aldrig en…

„En klog mand prises for sin klogskab,en mand med fordrejet sind foragtes.‟(Ord 12,8) Ja, når vi gennemskuer, at ting er fordrejede – så står vi af – og vi respekterer ikke den, vi oplever, fordrejer. Og tak Gud, så giver han os indsigt til at gennemskue, at det er fordrejet. Hvorfor fordrejer en mand tingene? Jeg tænker, det udspringer af egoisme. Det kan være en måde at virke ‚klog‛ på, være ‚større‛ på, se ‚bedre ud‛, skjule noget uheldigt. Så det kan ramme os alle – at vi fordrejer bare en lille smule, så tingene taler til vores fordel. Gud vil hjælpe os med det – både med at gennemskue…

Måske blev spørgsmålet ikke stillet til dem på den måde… Men historien, som vi finder i Johannesevangeliet kapitel 6, er grum. Tusinder kom til Jesus, fordi han helbredte de syge. Og nu gav han mad til dem alle sammen – blot fra en lille drengs madpakke. De blev begejstrede. De ville gøre ham til konge. Med tvang. Men Jesus vidste, at deres begejstring var for helbredelserne og maden, og tanken om hvad sådan et rige ville være! Ingen sygdom. Ingen sult. Med den kraft måtte Jesus også kunne smide romerne ud! Israels herlighed ville blive enorm! Dagen efter konfronterede Jesus dem: „I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn…