Gad vide om jeg kan sige det sådan her: Mennesker, der bare er optaget af sig selv, har ikke et sandt billede af verden. Egentlig synes jeg, det giver meget god mening. Kender du ikke typen, som er vældig optaget af sig selv, som roser egne bedrifter og måske i tillæg ser lidt ned på andre? Man oplever tydeligt, at de mangler nogle perspektiver… Jeg finder denne formulering hos Paulus: “De der kun tænker på sig selv, som nægter at bøje sig for sandheden og i stedet gør det der er ondt” (Rom 2,8). Og et andet sted: “De trodsige og gudløse mennesker der undertrykker sandheden fordi de ikke følger…

Var du med mig i går? Det var en lille historie om en skøn oplevelse: Gud så mig! Det føltes så tydeligt, så mirakuløst. Her, dagen efter, har jeg lyst at stille spørgsmålet: Kan det ske hver dag? Er Gud klar til at folde mirakler ud hver dag? Kan jeg få så tydelig oplevelser af ham hver dag? Jeg stillede mig selv de spørgsmål en dag… i min længsel efter mere af Gud! Og svaret kom i mit sind med det samme: JA, jeg kan mærke og opleve Gud hver eneste dag! Mange gange om dagen om det skal være… Ved du, hvorfor jeg ved det? Det er den simple…

Jeg gik forbi butikken Meny på min morgentur og på vinduerne stod der smagsoplevelser. Jeg gik og bad. Og jeg kom til at tænke på smagsoplevelser med Jesus. Wau… livet med Jesus – så rigt – der er så mange forskellige smage. Tænk bare på Bibelen… Du kan læse klagesang og højsang, stamtavler og evangelier, fortællinger og breve, profetiske skrifter og poesi. Og hvad der er endnu større – Ånden evner at oversætte det hele til noget relevant ind i vores liv! Og vi smager forskellige sider af Jesus. Mine erfaringer med ham – det er også en uendelig række af smagsoplevelser… Tænk bare, at han i dag gav mig…

Det lyder på en måde ikke helt rigtigt: At du kan leve i evigheden nu. Intet er evigt her – tænder og hud bliver slidt ligesom møbler og overtøj… Ja, og der er også menigheder, som bliver trætte og relationer, som slides op… Jeg kom til at tænke på det, på min morgengåtur: Jeg kan leve i evighedens sødme nu. Det begyndte med, at jeg tænkte på glæden sammen med Jesus – og det her helt vilde, som han har sagt: “Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15,11). Det er da som i evigheden! Virkelig tæt…

Det var sabbat. Dagen havde været fyldt med aktivitet og glæde. Sammen med mennesker. God mad. Musik. En smuk pyntet kirke. Guds ord. Bibelstudie. Prædiken. Da vi kom hjem, var jeg træt – og længselsfuld. Jeg længtes efter at være med Jesus. Alene. Mærke ham – ja, og ikke bare alt det omkring ham… Det skete på en gåtur. Først tænkte jeg på ingenting. Var bare. Mærkede solen og nød efterårets skønhed. Efter at have gået lidt begyndte tankerne at forme sig som ord til ham. Om dagen. Om mine oplevelser. Om min længsel. Lyttende. Det var skønt at mærke ham og at blive ladet op igen. Os to. Det…

Vil du vide det? Vil du vide, hvordan tingene virkelig hænger sammen? Vil du kende den store sandhed om ham og om dig? Den kommer her: “Skilt fra mig kan I slet intet gøre” (Joh 15,5). “Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft” (Fil 4,13). Disse to vers tilsammen fortæller den helt store historie: Uden ham – så kan du ikke gøre noget som helst, som virkelig betyder noget. Åh, åh – er den svær at sluge? Vil du gerne være bare lidt “god” selv? Set i et evighedsperspektiv, så er det sådan… Åh ja, du kan godt gøre noget, som har betydning i denne verden… Men det…

Ved flere anledninger forsøgte Jesus at forberede disciplene på fremtiden: ” ‘Jeg, Menneskesønnen, vil blive overladt til folk der vil slå mig ihjel. Men efter tre dage vil jeg stå op fra de døde,’ sagde Jesus” (Mark 9,31). Og nu vil jeg bruge det til at fortælle dig, at Jesus også vil forberede dig på fremtiden. Gys, tænker du måske, det hjælper mig da ikke ret meget – for det hjalp jo ikke disciplene, da det skete, at Jesus havde sagt det på forhånd. Markus skriver også i sætningen efter: “Disciplene forstod ikke hvad han mente, men de turde ikke spørge ham.” Matthæus skriver i sin fortælling, at “det gjorde…

Tænk at være i gruppen af mennesker den dag… Ja, måske er gruppen allerede samlet, og du kommer måske sådan lidt tilfældigt… og pludselig hører du en mild behagelig stemme, en mand, som siger nogle ord, der bare trænger ind i dit hjerte: “Kom, alle I der arbejder hårdt og er tynget af bekymringer. I kan hvile ud hos mig” (Matt 11,28), sig mig, kender han mig, siden han siger lige det, som jeg har sådan brug for? Åh, mit liv er så hårdt så hårdt… det er, som om ingen forstår mig… fra tid til anden er mine bekymringer ved at æde mig… og selv når jeg klarer det,…

Guds mening er ikke, at du igennem dit liv skal vise tillid til ham, som en ukendt; følges med en, du ikke aner, hvem er; elske ham – uden at mærke ham; lytte til ham – uden at genkende stemmen… Guds mening er, at du skal kende ham. Virkelig! Og helt grundlæggende, så har han givet dig bogen om ham. Bibelen. Beretninger om mennesker og begivenheder, nogle af dem mærkelige, andre skræmmende, nogle som gør os længselsfulde, og nogle som virkelig fylder os, andre som vi slet ikke forstår – den rummer det hele! Og det er først og fremmest bogen om ham. Historier om ham. Historier om hvordan han…