Der var en gang 72 disciple, som kom tilbage til Jesus efter at have været udsendt. De strålede af glæde. De var fulde af fantastiske oplevelser. De havde i den grad oplevet Guds magt, de havde været formidlere af himmelens kraft, mirakler skete ved deres tilstedeværelse. Wau: “Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn” (Luk 10,17). Hvor var det stort! Nej, det har jeg ikke prøvet. Men jeg kender alligevel fornemmelsen – jublen over at blive brugt af Gud! Og så er jeg nogle gange i feltet, hvor jeg ikke helt ved, om min glæde bare er over ham… eller om den er over mig… Jeg siger det til…

Ja, sådan var det. Gud var ikke væk… Min tørst var bare så uendelig stor… Jeg havde læst ordet… men det mættede mig ikke… Jeg knælede ned… i tårer bad jeg det, som jeg mærkede i mit hjerte: Jesus, jeg har brug for, at du betjener mig! Og pris Gud! Det var jo derfor Jesus kom! Og i det øjeblik tog han mig derhen, hvor jeg virkelig bemærkede mit behov for ham. Min længsel var ikke at få noget, for at give det videre… Min længsel var HAM! Jeg kom ikke for at blive rustet til min tjeneste – jeg kom for at blive betjent! Jesus alene! HAM! Jeg vidste,…

Ja, fortæl mig det! Lad mig få lov at se dine øjne stråle, når du fortæller, hvordan han rørte dit liv! Hvordan han hjalp dig… Hvordan du oplevede, at han var nær… Hvilken forandring han har gjort i dit liv… Jeg tænker på Peter… Peter, der havde fisket en hel nat uden at fange noget som helst… På Jesu ord kaster han nettene ud én gang til – det virker både idiotisk og håbløst… men han gør det – og fanger så mange fisk, som han aldrig før har fanget i sit liv… Og der får han kaldet til et andet job… (Luk 5,1-11). Forestil dig, hvordan det har været,…

Fællesskaber kan noget. Også ind i fællesskabet med Jesus. Jesus sagde: “For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” (Matt 18,20). Når vi mødes omkring ham, så er han sammen med os. Og når vi beder sammen… ja, så har han givet os løftet: “Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” (vers 19-20). Det er ikke så lidt: Alt! Er eller gør det “mere”, når vi beder sammen, end når vi…

Jeg læser en kendt beretning – Jesus, som går op på bjerget sammen med Peter, Jakob og Johannes – og der forvandles han for deres øjne, og de hører Guds stemme. Du finder beretningen i Mathæusevangeliet 17,1-8. I dag vil jeg gerne tage den lige ind i mit liv… Jesus “tog” og “første dem op på et højt bjerg”… Åh, Jesus, jeg er allerede forventningsfuld, jeg mærker din stærke hånd – du tager mig – du fører mig… Op et sted sammen med dig, hvor jeg oplever noget stort… “Hvor de var alene”… Min elskede Jesus, alene med dig… som i enhver anden kærlighedshistorie… bare at lytte til sin elskede,…

Jeg var i kirke. Det var sabbat. Som altid elskede jeg at være der… Som altid nød jeg i den grad at have lagt alt det daglige væk for et døgn. Her var jeg. Blandt andre troende. For fællesskab med mennesker, fælles om fællesskabet med Gud, og så den dybe glæde over HAM, som har givet mig sådan en dag, hvor alt andet slippes for en stund… Det begynde med den fuldendte skabelse: “Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.…

Jesus var solidarisk. Det er så stort, at jeg har svært ved at finde ord for det. Gud, vil du åbne dette for os… også i forhold til hvad det betyder for vores måde at leve med andre på… At være solidarisk… det betyder nogle gange, at man må slippe sin egen stolthed og ærekærhed… Det betyder, at man må stå på mål for noget, som er ringere, end hvis man selv havde gjort det… Det kan betyde, at man selv bliver misrepræsenteret, hvor andre opfatter, at man “også er sådan”… Det kan betyde afkald på nydelser og bekvemmelighed… Min elskede Jesus! “Du har kun en kort tid gjorde ham…

Der blev holdt andagt. Læst op af en bog om bønnesvar. Det ene efter det andet. Det ene mere fantastisk end det andet. Jeg elsker det vidnesbyrd… og imens jeg lyttede, tænkte jeg: Det er simpelt hen for nemt… Hvorfor i al verden be’r vi ikke noget mere? Jesus siger jo: “Bed, så skal der gives jer” – så hvad hvis vi ikke beder?“søg, så skal I finde” – så hvad hvis vi ikke søger?“bank på, så skal der lukkes op for jer” – så hvad hvis vi ikke banker på? Det står der faktisk ikke noget om… Men der står: “For enhver, som beder, får; og den, som søger,…

Jeg kan komme på to alternativer til at leve i afhængighed af Gud. Det ene er at klare ærterne selv, og det andet er afhængighed af mennesker. Begge alternativer læner sig op ad frygten. Magter jeg nu det her selv? Vil det andet menneske nu svigte mig? Jeg fandt dette vers, som sætter fokus på forskellen på afhængighed af mennesker og afhængighed af Gud: “Menneskefrygt lukker dig inde i et bur, men at sætte sin lid til Herren giver tryghed” (Ord 29,25). Er vi ikke afhængige af mennesker for at lykkes, for at være glade, for tilfredshed – så har vi heller ikke frygt for dem… Og afhængighed af Gud…

Drømmen om det enkle, problemfrie liv i denne verden… Glem det. Kommer ikke til at ske. Derimod har vi en evighed i vente, hvor perspektivet er sådan her: “Døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere” (Åb 21,4). Så altså nu – så vil vi møde døden. Der vil være ting, som gør os så kede af det, at det føles som sorgen æder alt liv ud af os. Vores indre vil fra tid til anden vride sig som i et stort vedholdende skrig. Der vil være øjeblikke, der er så pinefulde, at intet kan stille smerten… Face it. Og herefter…