Sådan står det: “Vores liv er styret af vores tro, ikke af det vi ser” (2 Kor 5,7). Ja, min tro former hele min dag. Den begynder med ham. I stilhed. Jeg fortæller ham mit. Han favner mig med sin tilstedeværelse. Jeg småsnakker, mens jeg laver morgenmad. Ofte om andre mennesker – forbøn. Nogle dage ser jeg den usynliges hånd mega tydeligt – der sker noget, som afspejler noget, vi talte om samme dags morgen. Glæden gennemskyller mig: Tak, Gud! Gud inviterer mig til at læne mig mere ind til ham. Give slip. På det, der er for stort for mig, bekymringer. Og det er ganske forunderligt, når jeg mærker…

Ja, livet opleves jo indefra. Det er jo, hvordan vi ta’r det, der gør forskellen… ikke blot hvordan vi har det… Og der er ellers nok af ting udefra, der kan gnave i os… men som ikke behøver at slukke vores livsgnist. Paulus siger det nok så direkte: “Vi mister ikke modet, for selv om det ydre forsvinder og dør, bliver det indre fornyet hver eneste dag” (2 Kor 4,16). Det ydre forsvinder og dør. Mennesker, vi holder af, er pludselig ikke mere – og det er som om en del af vores historie forsvinder med dem… Og vores eget ydre går sin død i møde – mere og mere…

Det er grumme ord her: “Jøderne blev hårde og lukkede i deres måde at tænke på. Den dag i dag er det som om sløret stadig skjuler meningen når de læser op af Skrifterne” (2 Kor 3,14). Det, som var med jøderne, var, at de var så fulde af deres forståelse og forventninger – at de ikke længere lyttede til Gud. Ups… Kan det ske for mig…? Teksten fortsætter: “Sløret ligger hen over deres tanker og forhindrer dem i at forstå det når Skrifterne bliver læst op” (vers 15). Nemlig. Det, de hørte forkyndt, kom ligesom ikke ind – for deres egne tanker blokerede for Guds tanker. Skummelt. Men heldigvis…

Der er noget indlysende over spørgsmålet. Selvfølgelig tiltrækkes vi af en, som gør indtryk. Og sådan en var Jesus. Sammen med Markus hæfter jeg mig ved de mængder af mennesker, som kom til ham: “Alligevel blev folk ved med at komme til ham alle vegne fra” (Mark 1,45).“Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren” (2,2).“Hele skaren kom til ham” (2,13).“Der var mange, som fulgte ham” (2,15).“En stor mængde mennesker fra Galilæa fulgte med” (3,7). Jeg er med! Jesus gør indtryk! Han ser mennesker, som andre helst vil undgå. Han rører ved den, der ikke er blevet rørt længe. Han taler på…

En verden, hvor man ikke kan regne med at loven gælder… – rædselsfuld. Så er der ingen sikkerhed for at ret er ret. Den svage undertrykkes. Man får måske ikke det, man tror, man køber, men bedrages af billigt bras. Den stærke, koldblodige, grove vinder. Tilliden forsvinder. Utrygheden stiger. Jeg kan kun takke Gud for, at den dag vi kommer ind i Himmeriget, så siger han: “Bort fra mig, I som begår lovbrud!” (Matt 7,23). På tre måder siger Jesus, at han gør op med, at mennesker giver indtryk af, at de er noget andet, end de er (fra vers 15-23): “Tag jer i agt for de falske profeter, der…

Hmmm… jeg bryder mig ikke om krig… Det er mere end rigtig væmmeligt! Og som jeg nu sidder ved afslutningen af bjergprædikenen – som stykkerne her har taget udgangspunkt i siden den 28. februar – så ser jeg faktisk flere væmmelige virkeligheder… Det er da mega væmmeligt, at der står, at “bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den” (Matt 7,13). Eller at jeg skal tage mig “i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve” (vers 15). Der er også nogen, som Jesus siger disse ord til: “Jeg har aldrig kendt jer.…

Nej vel, livet er bare skrøbeligt! Jesus tager fat i, at det, vi har i denne verden ikke varer ved. På den lange bane fortæres det af fx møl eller rust. På den korte bane kan det pludseligt blive stjålet fra os. Og måske kan vi sige, at krig også er en slags tyveri – nogen, bliver berøvet deres frihed. Frygteligt som det er, står vi tilbage med, at livet bare er skrøbeligt. Så hvis dine drømme og planer, dine glæder og værdier, din lykke og tilfredshed alt sammen knytter sig til dette liv – så kan det være væk på et øjeblik. Huff. … Men Jesus tilbyder os evige,…

Et ja er et ja, og et nej er et nej. Og faktisk kan det være et nok så belastende, når vi mest mærker nja… eller tja… eller måske… jeg ved ikke lige… Jesus sagde, at “i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej” (Matt 5,37). Og det er dejligt at være sammen med mennesker, vi kan stole på og som ved, hvad de vil. Men mindst lige så skønt er det, når vi selv er afklarede, og når vi kan stole på os selv. Af og til er det bare svært… Det er ikke blot på den ene side… på den anden…

Er du klar til en lille “oversættelse”… Er livet smagsløst – så søg et kristent fællesskab! Ja… for Jesus siger: “I er jordens salt” (Matt 5,13). Du, som er kristen: Det er sådan, du skal gøre forskel! Bidrag med det, der skal til, for at livet får smag. Hvis livet er lidt fladt, alt bliver ens – så tilfør fryden over en ugentlig hviledag.Hvis livet er tungt – tilfør glæden i Herren.Hvis livet er kedeligt, for almindeligt – tilfør Guds ledelse på helt almindelige hverdage.Hvis livet er koldt – tilfør hans kærlighed – den rummer alle og slukkes aldrig.Hvis livet er udsigtsløst – tilfør håbet om det evige liv. Med…

Kaster du nogle gange denne tanke efter det, du gør: Hey, virker det her egentlig? Hvad forskel gør det egentlig, om jeg be’r? Eller at jeg går i kirke? Synger sange? At jeg læser Bibelen? Eller at jeg deltager i nadveren? Hvad betyder det lige? Kommer jeg i grunden nærmere Gud? For det er jo det, det handler om… nærmere Gud… En gang, hvis vi havde sat os og kigget på templet i Jerusalem, så kunne vi ha’ kigget på en handling – som muligvis ikke virkede… Ofringen af dyr. Der står: “Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel…