At være sammen med ham
-
Mit håb er mit anker
Der går et reb eller en lænke fra båden til ankeret, og når ankeret er kastet, så kan båden ikke drive væk. Bibelen taler om det håb, som Gud giver os som et anker: “Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert” (Hebr 6,19). Og mit håb er Jesus! Så – forbundet med ham, så driver jeg ikke væk. Sker der noget med ‘min båd’ og ‘bølgerne’ i livet, så vil et lille ryk i lænken hurtigt minde mig om, at Jesus er i den anden ende. Det vil minde mig om, at jeg har brug for at se Jesus. Jo bedre jeg kender Jesus,…
-
Vil du ha’ mere fra Gud, end du forestiller dig?
Ja, næsten et underligt spørgsmål: Er det da ikke bare skønt at få mere, end vi forestiller os? Jeg er i gang med nogle kapitler i Johannesevangeliet. Og til jødernes fortrydelse, så viser Jesus på den ene og på den anden måde: At han er Gud! Og det er simpelt hen for meget! “Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten [ved at helbrede en lam, og bede ham tage sin båre og gå], men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig” (Joh 5,18). Jøderne ventede Messias – men ikke Gud. De ventede et menneske –…
-
Jesus spørger dig – vil du?
Ja, Jesus spurgte ikke om mandens tro, han spurgte bare om hans vilje – vil du? I grunden et enkelt spørgsmål – for manden var syg – og så er det, at Jesus siger: “Vil du være rask?” (Joh 5,6). Selvfølgelig ville han være rask! Men han kunne ikke se vejen derhen. Han fortalte Jesus, hvorfor det var umuligt, at han kunne blive rask – der var ingen, der kunne hjælpe ham hurtigt nok ned i det oprørte vand. Jesus sagde blot: “Rejs dig, tag din båre og gå!” (vers 9). Så altså: “Vil du være rask? Rejs dig, tag din båre og gå!” Og manden ville være rask –…
-
Kend Gud – som din første prioritet
Ja, nogle gange må man godt være lidt nærgående: Er det din første prioritet at kende Gud? Og Jesus siger vel, at det at kende Gud må være vores første prioritet. Fx da bliver han spurgt om: ” ‘hvilket er det første af alle bud?’ Jesus svarede: ‘Det første bud er: ‘Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke’ “(Mark 12,28-30). Det er jo skønt! Ja, jeg mener, at det første bud handler om en relation! Om at give Gud din tid. Lytte til hvad…
-
Jesus vil lede dig!
Nogle gange hører jeg menneskers udtrykke deres uro over, om Gud nu også leder dem. Det bliver nærmest en personlig ‘kamp’ for at finde og sikre Guds ledelse. Ja, en frygt for at gøre noget som helst – for er det nu Guds vilje… Her for leden stoppede jeg op ved, at når Jesus kaldte mennesker – så sagde han ofte: “Følg mig!” (Joh 1,43). Han kalder dem ind til at blive ledt. For Jesus vil lede! Vores rolle er at følge. Og han beskriver sig selv som en hyrde, der leder sine får: “Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham,…
-
Troen åbner døren for, at det umulige sker
“Forsøg med dine egne ord at forklare begrebet tro” lød opgaven sammen med troens kapitel, kapitel 11 i Hebræerbrevet. I mit kladdehæfte skrev jeg linje for linje, hvad eksemplerne beskriver, at der sker i tro. Og det er ikke så lidt. Grundlaget er måske en særlig forståelse for det, der ikke ses… Og den forståelse er afsæt for menneske-handlinger, der rækker ind i ‘det umulige’ Troen, der gjorde at Jeriko faldt, efter at de havde gået rundt om den i syv dage (vers 30). Det er jo vildt – ikke muligt. En gammel og i øvrigt ufrugtbar kvinde, der bliver gravid (vers 11) – det sker jo ikke. Eller et…
-
Herrens tempel er der, hvor Herren er
Måske var du med i går, hvor vi kiggede på, at Jesus lagde op til, at hans tilstedeværelse betyder mere for tilbedelsen end templet, bygningen. Det lignede et skift… men måske var det bare et ‘skift tilbage’ til det, som Gud altid har tænkt. Da Gud gav dem helligdommen i ørkenen, sagde Gud: “De skal lave mig en helligdom, så vil jeg tage bolig hos dem” (2 Mos 25,8). Med synden kom der afstand ind mellem Gud og mennesker, mennesket blev jaget ud af Edens have, og Gud kom ikke fysisk på samme måde hver aften mere (1 Mos 3,8.24). Nu skulle der renselse til, offeret Jesus Kristus, så mennesket…
-
Hallo – noget skal ud af dit hjerte!
Jesus fremtræder markant. Radikal. Her kommer han – Messias, faktisk, ham, som folk har ventet på og længtes efter… Ja, de genkender ham godt nok ikke helt… Men du ville nok heller ikke forvente, at han ville komme til templet på denne måde: “Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde” (Joh 2,15). Wau! Han vendte virkelig op og ned på det hele! Og ja, ja, vi ved godt hvorfor – de havde gjort templet til en markedsplads, en røverkule, hvor mennesker blev presset og hindret i frit at komme til Gud. Der…
-
Kom og se – Jesus inviterer dig indenfor
Jesus er interesseret i at dele liv med dig. Da han begyndte sin tjeneste annoncerede Johannes Døberen overfor et par af sine disciple: “Se, dér er Guds lam” (Joh 1,36). De fulgte efter, for de ville vide mere. Jesus så dem, og spurgte: “Hvad vil I?” og de svarede: “Rabbi, hvor bor du?” (vers 38). “Kom og se!” sagde Jesus til dem – og de “blev hos ham den dag” (vers 39). Hjemme hos Jesus. God tid til samtale – hjemme hos Jesus – ved hans bord, hans mad måske, i hans omgivelser. Sådan begyndte relationen. Allerede dagen efter havde Jesus dem med til et bryllup i Kana. Jesu familie…
-
Jesus levede som menneske under syndens skygger
Jesus blev menneske. Han mødte synd. Han levede med synd. Han levede under syndens skygger. Han, som elskede fred – måtte leve med ufredHan, som elskede hvert eneste menneske – levede under menneskers had.Han, som er sandhed – levede med løgnen.Han, som søgte at løfte mennesker – mødte menneskers hån og foragt.Han, som var Gud, gav afkald på sin guddommelighed – og levede som et menneske med træthed og smerte. Og mennesket Jesus havde ikke det, som skulle til… Han var i konstant kontakt med sin far i himlen og bad inderligt om styrke til hver eneste dag. Han havde brug for sin fars visdom og nærhed for at nå…