Jesus er så enkel og direkte. Han rækker ud til dig: “Kom og følg mig” (Matt 4,19). Den del er måske også ret ligetil at være modtager på. Men den anden del… “så vil jeg gøre jer til…” – nu sker der virkelig noget… Jesus kalder dig – fordi han vil gøre noget i dit liv! Det eneste du skal, er at følge ham. Lyder det ikke enkelt? Får du egentlig ikke også lyst? Jeg gør… Helt vildt! Ja, han vil gøre mig til “menneskefisker” – og helt ærlig, det er en af de ting, som ikke er muligt, hvis ikke han gør det. Jeg vil følge ham… Og min…

Overskriften kan godt lyde lidt vild… Og nej, det er ikke fordi, at jeg er udødelig – og lever jeg længe nok, og Jesus endnu ikke er kommet igen – ja, så dør jeg en dag… Men Jesus siger det faktisk så radikalt: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet” (Joh 5,24). Så enkelt er det. Og jeg har hørt Jesus’ ord! Jeg tror ham! – Og så har jeg allerede evigt liv – nu. Hvordan ser det så ud? Kan man mærke det?…

Hun var ung. Hun kom ind i kirken. Siger til den første, hun hilser på: Hvad gør man her? Jeg aner det ikke, jeg har aldrig været i en kirke før. Hun får en plads. Nogle andre unge sætter sig ved siden af hende. Hun er opvokset i et ateistisk hjem. Men hun har besluttet, at nu vil hun gerne finde ud af noget mere om ham, Gud. Og de vil rigtig gerne hjælpe hende med bibelstudier. Wau! Gud kalder. Her var en der lyttede. Og Gud ledte hende til et sted, hvor hun kunne lære ham bedre at kende. Hvem er du? Er du som hende, der ikke rigtig…

Følelsen af at være alene… Den kan overvælde… Ikke mindst hvis den er kombineret med følelsen af, at alle andre har noget med hinanden… Så er man endnu mere alene… Men følelsen af at være alene, kan også være der, selvom man er sammen… Sammen – men uden at det inderste rører hinanden… uden at man føler sig forstået… Man kan føle sig efterladt… alene… Alle andre er gået videre… Andre steder hen… Alle andre har nogen, de er nærmere… Lige der – i den følelsesmæssige smerte – se op – se Jesus! Han vil møde dig… selv! Da han forberedte disciplene på sin himmelfart, sagde han: “Jeg vil ikke…

Ja, der står om drengen Jesus: “Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham” (Luk 2,40). Længe har jeg været så optaget af Guds nåde overfor syndere… Og det var det jo ikke i forhold til Jesus… Og jeg måtte lige ha’ gang i ordbogen, hvad ordet ‘nåde’ egentlig dækker over. Og der står også, at nåde er: “velvilje fra en højtstående person eller autoritet”. Og ja, barnet Jesus var jo ikke mere modent, end et barn nu er… Og mennesket Jesus havde brug for Guds omsorg, beskyttelse og nærhed lige som alle os andre. Jesus havde givet afkald og var blevet…

Babyer ved (næsten) ingenting. Heller ikke baby Jesus. Der står om barnet Jesus, at han “gik frem i visdom og vækst” (Luk 2,52). Og jeg stoppede op ved tanken om, at Jesus også voksede i forståelsen af, at han var Guds Søn. Hvornår mon Maria fortalte ham om englens besøg den gang, han blev undfanget? Gad vide hvornår han læste Mika 5,1 “Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel” – og tænkte, at det passede sammen med, at han var født i Betlehem? Hvornår kiggede han mon for første gang på offerlammet og vidste, at én…

”Mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde” (Luk 2,6). Maria havde nu båret Guds Søn i 9 måneder. Og som alle andre kvinder – ”i smerte skal du føde børn” (1 Mos 3,16) – måtte Maria føde barnet. Men bagefter kunne hun med en mors glæde knuge den lille ind til sit bryst. Livet havde ikke været det samme efter HAN var kommet ind i hendes liv. Ja, bogstavelig talt. Mødet med Elisabeth havde styrket hendes tro. Josefs oplevelser havde vist hende, at dette virkelig var Herrens plan. Retsindig, som han var, ville han sende hende væk, da hun ventede barnet. Hvem kunne tro på sådan en…

Zakarias havde fået at vide af Gabriel, at hans bønner var blevet hørt. Endelig. Han havde bedt i mange år, og han og Elisabeth var bare blevet ældre. Børn var der ikke kommet nogen af. Men nu havde Gabriel sagt: ”Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes” (Luk 1,13). Var ordene søde? Et stærkt bønnesvar? Mærkeligt nok ikke helt… For hvordan kunne han tro det? Efter alle de år? Næh, egentlig havde han ikke bedt om et tegn… Men englen havde alligevel givet en slags tegn… ikke et af dem, man drømmer om: ”Du…

Pludselig lagde jeg mærke til det lille ord ‘min’, der hvor Jesus siger: “På den klippe vil jeg bygge min kirke” (Matt 16,18). Jeg elsker, at Jesus er min klippe: “Den klippe var Kristus” (1 Kor 10,4). Jeg elsker, at Jesus siger: jeg bygger min kirke! Ja, det er jo ham, som er grundlaget, fundamentet – “I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten” (Ef 2,20). Altså – hør lige, hvor stærkt det lyder: Hey, må jeg invitere dig med hen til Jesus’ kirke? …. Ja, den er helt hans… Ja, det er ham, som er fundamentet for alt, hvad der sker… Ja, det…

Nogle gange er det ikke blot en enkelt beretning, der gør indtryk, men sekvensen af beretninger. En sådan sekvens er fra Mark 4,35-5,43. Se her: Jesus stiller stormen – Jesus viser, at han er herre over stormen (Mark 4,35-41) Jesus sender dæmonerne ud af mand – Jesus viser, at han er herre over dæmoner/djævelen (Mark 5,1-20) Jesus helbreder en kvinde med blødninger – Jesus viser, at han er herre over sygdom (Mark 5,25-34) Jesus vækker en død pige til live – Jesus viser, at han er herre over døden (Mark 5,22-24.35-43) Tænk, at have været disciplene, som fulgtes med Jesus. Tænk, hvilken undervisning – i praksis. Tænk, hvilken forsikring de…