Når jeg giver Jesus min tillid, så hænger den ikke bare ud i det blå, ud i intet – han giver mig sit ord, som den kan ‘stå’ på eller hvile i. Nu, hans ord er også ham selv. Som Johannes indleder sit evangelium: “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud” – med fortsættelsen: “Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os” (Joh 1,1.14). Helt konkret: I dag har jeg hans bog, hans ord – Bibelen – og igennem det ord lærer jeg ham at kende; jeg finder løfter – som jeg oplever holder; jeg har igennem det et kompas, som kan hjælpe…

Vi er en lille gruppe, som er begyndt at læse Markusevangeliet sammen – og der er tempo over det: Vi lagde mærke til brugen af ordet ‘straks’. Her er nogle – og lidt tanker på baggrund af det. Helt overordnet: Kan jeg forvente noget af Gud – straks? Er der noget, jeg kan gøre ift. Gud – straks? “Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due” (Mark 1,10). Jubii – i det øjeblik jeg overgiver mig til Gud – så kommer han stærkere tilstede i mit liv. “Straks efter drev Ånden ham ud i ørkenen” (vers 12). Gud…

“Thi Gud, der sagde: ‘Af mørke skal lys skinne frem,’ han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt” (2 Kor 4,6). Da Gud sagde: “Der skal være lys!” (1 Mos 1,3), så var der næsten ingenting. “Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet” (vers 1) – men også der var Gud! “og Guds ånd svævede over vandene.” Sådan er dit liv måske nogle gange? Tomt, øde, mørkt? Men fortvivl ikke – for Gud er også lige omkring dig! Og han kan bringe lys lige ind i dit mørke! Og det vil han – tag…

Sådan kan vi komme til at stå i livet: Vi kan faktisk intet gøre selv. Undskyld formuleringen – måske er denne mere rigtig: Sådan kommer vi til at stå i livet – på et eller andet tidspunkt… Magtesløse! Job var der. Og han siger: “Nej, hos mig selv er der ingen hjælp” (Job 6,13). Hans krop var ramt af sygdom. Hans børn var blevet slået ihjel. Hans brødre svigtede ham. Hans velstand var knust af ulykker. Så meget. På en gang. Der var ingen hjælp i ham selv. Han var magtesløs. Men han holdt fast i Gud. Selvom hans (så kaldte) venner hele tiden talte om, at så mange ulykker…

Vi synger det i den smukke sang: Dejlig er jorden: “Tider skal komme,tider skal henrulle,slægt skal følge slægters gang;”(B.S. Ingemann 1850) Slægt skal følge slægters gang… Når man står ved et tømt hus, solgt efter et langt liv der – så ved man, at det er sandt. Livet blev levet… og pludselig er det noget, der var… Men Gud er! Og som Ingemann fortsætter verset: “aldrig forstummertonen fra Himleni sjælens glade pilgrimssang.” Så Gud er altid – men – det er mens, vi er levende, at han kan gøre forskel i vores liv: “Han er ikke Gud for døde, men for levende” (Matt 22,32). “For de levende ved, at de…

En lille skør ting – ligegyldig – ja, og så fik jeg alligevel tænkt lidt… Altså, jeg har i mange år tænkt, at det er fint at slutte sit bad af med koldt vand – men, jeg gjorde det bare aldrig. Jo, få gange, og så gled det ligesom af bordet igen. Og så gik der lang tid, inden jeg igen ‘forsøgte’. Lige nu er jeg i gang igen – og med lidt mere tankegods bag, tænker jeg, for pludselig stoppede jeg op ved tanken: Hey, hvis du virkelig vil det her, så er det nu – og for ellers ender dit liv med, at du aldrig gjorde det… Og…