Jonatan havde tillid til Gud: „der er intet, der hindrer Herren i at give sejr, uanset om vi er mange eller få‟ (1 Sam 14,6). Det kan vi godt oversætte ind i vores liv. Gud hindres ikke i at hjælpe mig, uanset om: Uanset. Når du og jeg går til Gud og kobler os med ham – overgiver os til ham – så kan han hjælpe os – uanset alt det andet! Og: „Således gav Herren Israel sejr den dag‟ (vers 23). Gud gav. Det var en gave. Ufortjent. Og han møder os på samme måde.

Dødsyg… døende… hvad er skønnere, end at få livet igen! Hvem har ikke længtes efter livet ved en sygeseng eller et dødsleje?! Og – dimensionerne er endnu større – Gud rækker det evige liv ud til dig! „Den, der finder mig, finder livet‟ (Ord 8,35). Kan man ikke godt sige, at hver dag uden ham dør vi lidt mere… modsat hver dag med ham så lever vi lidt mere… ? Livet med ham er nu! Fordi han giver dig liv – og liv i livet – nu! „Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i‟ (Ef 2,1-2). Du…

En veninde og jeg har flere gange krydset en hængebro sammen. Sidste gang sagde hun til mig: „Har du lagt mærke til, at når vi går i takt, så kan den virkelig komme til at svinge, hvorimod når vi ikke går i takt, så er den nærmest stille.‟ Der er kraft i at gå i takt. Vi kan noget sammen, når vi er afstemt og vil det samme. Men – det sker ikke af sig selv. Mennesker vil typisk sit eget. Men Jesus beder om, at det må ske. For os og i os. „Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på…

Så har Jesus ‚opskriften‛ på, hvordan du finder det: „Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det‟ (Matt 16,24-25). Mærker du det… ‚overraskelsen‛ eller måske ‚modstanden‛ – finde sit liv ved at fornægte, bære kors og miste? Det kan næsten virke bizart… Jesus, hvad er det, du taler om? Hvad mener du? Jesus har fat i noget ‚større‛. Ja, han tager os ud af den lille selvcentrerede, egoistiske kamp, som vi kan være så optagede af. At…

En markant overskrift, når jeg kigger på den… Og rører den ikke også ved noget, som ligger os fjernt… Som fx når Jesus siger: „Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det‟ (Matt 16,24-25). Det er virkelig omvendt! Hvem vil overhovedet bære et kors? – det er skamfuldt! Hvorfor skal man fornægte sig selv? – lever vi ikke netop for at kunne realisere os selv? Hvem vil ikke kæmpe for sit liv – ja, for hvem skulle…

Åh jo, flere, der skifter job, fortæller også deres historie om usikkerheden. De forlod det kendte og sikre – hvor de kunne alt, for at arbejde et nyt sted, hvor de i begyndelsen nærmest ingenting vidste. Stejl læringskurve. Usikkerheden forhindrede dem ikke i at skifte. Ubehaget førte til noget større eller mere eller bare noget andet, de gerne ville med livet. Usikkerhed behøver ikke at være den styrende faktor i vores liv – det er muligt at gøre noget andet end det, som usikkerheden ville kunne lægge låg på. Også med Gud i hånden. For – selv med Gud i hånden mærker vi ind imellem usikkerhed eller ligefrem hjælpeløshed. Paulus…

Lyset. Det er helt fantastisk at mærke lyset efter en mørk vinter. Det varmer og gør glad. I går sad jeg og så på en buket tulipaner. Der går ingen tid – så har de rakt sig mod lyset, mod solen. Og jeg sagde til min mand: tulipaner er virkelig et forbillede i at være Guds-søgende – at række sig mod lyset. Må vi gøre som de. „Atter talte Jesus til dem og sagde: ‚Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys‚ „ (Joh 8,12). „Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder…

Kamp. Igen kamp. Der er så mange kampe – små som store. Nogle af Israels stammer var i krig med hagritterne, og de fik hjælp af Gud til sejr: „De fik hjælp mod dem og besejrede hagritterne og alle, som var med dem, for de råbte til Gud under kampen, og han bønhørte dem, fordi de stolede på ham‟ (1 Krøn 5,20). Her er vi – bøn til Gud midt i vores kampe – og han bønhører os, fordi vi stoler på ham. Eller gør vi? Giver vi slip og overgiver kampen til ham? Lader vi hans fred skylle indover os, endnu før vi kender udfaldet, fordi vi stoler på…

Ja, og nu sidder jeg og kigger på de forunderlige ord: „Kristus i jer‟ (Kol 1,27) – Kristus i mig! Hvilken rigdom. Altid er han til stede. Altid fylder han mig. Altid er han mit lys. Altid er han vintræet, der løfter mig, som er grenen. Ja. Jeg læser lidt mere: „Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren,så lev i ham,rodfæstede i ham,opbyggede i ham,grundfæstede i troen, som I har lært det,overstrømmende i jeres tak.‟(Kol 2,6-7) Ja, Jesus, du i mig, mig i dig. Mit liv i dag vil jeg leve – i dig. Jeg vil stoppe op ved bevidstheden: Jesus, du er lige her; det kan godt…