Midt i en bog fyldt med lidelser – Jobs Bog – ligger der perler af glæde! Det er vildt! Det er guddommeligt! Det er nåde! Her et vers, som jeg stoppede op ved: “Det skulle altid være min trøst,at jeg ikke har fornægtet den Helliges ord,og trods ulidelig smerteville jeg springe af glæde.”(Job 6,10) Ja. Når jeg er forbundet med Gud – ja, hvis jeg bare ved, at den forbindelse ikke er brudt – hvis han bare forvisser mig om, at han er mig nær – og at mit liv er til hans ære: Så – kan jeg være i ulidelig smerte – og samtidig være fyldt med glæde! Det…

Mange bliver inspireret af at gøre noget sammen med andre. Fx i forhold til motion. Det kan være meget nemmere at få gået gåturen, når man går sammen med en anden. Man tager flere gentagelser af mavemuskeløvelsen, når man gør det sammen med andre i træningscenteret. Det er sjovere at lave en holdsport, hvor man er optaget af spillet med hinanden imens. Disciplene bad sammen før pinsedag: “De holdt alle i enighed fast ved bønnen” (ApG 1,14). Ja, som troende er vi forbundet i et fællesskab – hvor vi slet ikke kan, hvis vi ikke gør det sammen: “For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige…

Det er nemmere sagt end gjort. Det hedder ‘bekymring’. Bekymring er en fantastisk accelerator for – at gøre ting værre. Ikke nok med at du mærker smerten nu – du bærer den ind i fremtiden ved din bekymring og forestilling om, hvor længe det vil vare, og hvor slemt det vil blive. Jesus vil hjælpe os med at slippe den bekymring, ved at vi søger ham: “Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin…

Jesus var altid i et fællesskab. Med sin far. “Men jeg er ikke alene, for Faderen er med mig” (Joh 16,32). Og Gud sagde i begyndelsen: “Det er ikke godt, at mennesket er alene” (1 Mos 2,18). Vi er skabt til at indgå i fællesskaber. Med Gud. Med mennesker. De menneskelige fællesskaber var langt fra lette for Jesus. Mennesker forstod ham ikke. Mennesker satte fælder for ham. Mennesker kom for at få hans mirakuløse indgriben – ikke fordi de ville ham. Mennesker slog ham ihjel. Men Gud var der. Fordi Jesus var så tæt med Gud, kunne han være så tryg, tjene under så vanskelige omstændigheder og møde så svingende…

Den gamle computer var blevet – ja – gammel. Tiden var kommet til udskiftning. Min mand og jeg var nu sammen ved den nye PC, første gang den startede op, og den skulle have en masse at vide om, hvad vi ville med den. Den var hjælpsom. Og pludselig kom også denne besked: Det skal nok blive godt! Jeg smilede og greb et stykke papir og skrev det ned: Det skal nok blive godt! Mine tanker gik langt. Med et afsæt i en gammel verden, der bliver ældre – og værre. Men det skal nok blive godt – for en dag, så kommer der en ny! “Og jeg så en…

Hvem har lyst til at være i en livs-ørken? Ikke så meget vækst, lidt tørt, livløst, beskeden stimulering, det samme dag ud og dag. Nej, vel? Men mange (alle?) mennesker har oplevet livs-ørkener. Tvivlen kan opstå: Er Gud med mig her? Måske utilfredsheden med Gud: Hvorfor gør han ikke noget? Jeg kom over disse vers: “Det var dog mig, der førte jer op fra Egypten og lod jer vandre i ørkenen i fyrre år, så I kunne erobre amoritternes land” (Amos 2,10). Gud er ikke væk i din ørken. Gud har et formål – som måske ikke nås på anden måde. Og under alle omstændigheder bruger han situationen, når du…

Hun fortalte mig lidt af sin historie. Også hun – ligesom mange andre mennesker – havde forsøgt at få greb om tingene ved at kontrollere det. Men – der er så meget, vi ikke kan kontrollere. Så det var også for hende op ad bakke. Hun fortalte mig så fint, at hvis man fjernede de fleste af bogstaverne i ‘kontrol’ så blev ‘ro’ tilbage. Kontrol. En fin måde at huske det på. Roen hos Gud – når vi giver slip. “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28).

Der var corona. Bogstavelig talt var verden ‘brudt sammen’. Alt var forandret. På alle måder skulle vores liv leves på en anden måde. Jeg arbejdede hjemmefra. Min venindes arbejde kunne kun gøres fysisk – og det blev lukket ned. Vi valgtes at mødes på Zoom hver morgen mandag til fredag for en lille snak og morgenbøn. Hvilken velsignelse. Ja, hvilken velsignelse! Lige siden har vi holdt fast i at mødes om mandagen. Hvilken velsignelse af være sammen med Gud – sammen. Bede sammen. Dele. For leden delte hun sit vidnesbyrd om hvor stor en velsignelse vores fællesskab er for hende. Først under corona, så hun ikke røg i et sort…

Her på jord kom Jesus til templet i Jerusalem. Det var fyldt med larm. Dyr blev solgt, penge vekslet. Der blev snakket og handlet. Stressfyldt. Det var ikke Gud, der fyldte. Der var ikke himmelsk fred og glæde over det hele. Da jeg læste beretningen, kom jeg til at tænke på dette vers: “Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud?” (1 Kor 6,19). Men også vores indre kan være fyldt af larm og alle mulige stemmer, diskussioner og handlen. Den himmelske fred og glæde kan til tider være fjern. Jesus kom til det jordiske tempel…