Jeg kan godt lide, at Gud ikke bare viser mig noget – men at han også lærer mig, hvad jeg skal gøre med det. Derfor lavede jeg en pil i margin i min bibel, der peger på linje to her: “Vis mig dine veje, Gudlær mig at gå på dem.”(Sl 25,4) Ja, ikke! … Gud, lær mig at ville det, du vil… Lær mig at slippe mit eget… Lær mig bare at turde! Alt det, som er så meget større end mig, Gud… Lær mig det! Lad mig ikke bare stoppe – her – ved mit. Jeg vil gerne dit – også når jeg ikke vil det… Lær mit hjerte…

Hun anede det på forhånd: den kvinde ville være negativ overfor hensynet til en anden kvinde. Så da det skete, var hun ligesom forberedt. Og hun takkede Gud for både forudanelsen og hjælpen til at agere i det, som hun egentlig syntes var så svært. Mennesker og mennesker imellem. Alt det negative. Det svære. Det som gør så ondt. Egoismen. Uretfærdigheden. Kritikken. Men Gud slipper os ikke i det. Jeg kommer til at tænke på den store kamp: Kampen mellem Gud og Satan. Så når vi stiller os på Guds side, så har vi med det samme fået en mægtig modstander. En, som bruger mennesker med negative ord, sårende bemærkninger,…

Skælver dit hjerte for mødet med denne dag? Er du træt… træt over alt det, som du ønsker, var anderledes? Gør livet ondt… en smerte du ikke føler, du holder ud længere? Stop her et øjeblik. Sammen med ham. “Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus” (Fil 4,19). Gud ser dig. Gud ser alt, hvad du står i, alt, hvad du har brug for. Han elsker dig højt – han slipper dig ikke. Nej, han vil fuldt ud – ikke bare delvist, men fuldt ud give dig alt – ikke bare lidt eller noget af det,…

Historierne i Bibelen har mange lag. Et af dem er, at noget af det, som sker med mennesker, peger frem mod Kristus. Jesus refererer til Jonas. “For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter” (Matt 12,40). Om Jonas står der: Jonas sagde: “Tag mig og kast mig i havet, så får I det til at falde til ro.” “Så tog de Jonas og kastede ham i havet, og havet holdt op med at rase.” (Jon 1,12.15). Tænk, Jesus blev ‘kastes’ ind i stormen i denne verden – og en dag, betyder…

Nogle gange føles livet alt andet end enkelt. Der er mange krav. Mange opgaver. Mange mennesker. Mange udfordringer. Mange ønsker. Det udfordrer en på tid og prioritering. Valg, beslutninger og ansvar. Menneskeligt og følelsesmæssigt. En morgen vågnede jeg med den type perspektiv i mit sind. Men – med det samme gav Gud mig et andet: “For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” (Ef 2,10). Og lige der føltes det pludselig enkelt. Gud har en plan. Gud er her. Gud leder mig. Jeg skal ikke kunne gennemskue alt det ugennemskuelige. Jeg kan bare overgive…

Israelitterne havde været slaver i Egypten. At være slave er ikke godt. Og det samme gælder for dig og mig: Når vi er slaver af noget, så er det ikke godt. Israelitterne hadede at være slaver. De længtes efter at få frihed. Tænk for et øjeblik da Gud førte dem ud af Egypten! Men – se så hvad der skete med dem, da de blev pressede – egypterne var nu efter dem. Og israelitternes sindstilstand skiftede brat. “Israelitterne drog uforfærdet ud” (2 Mos 14,8). Men – så “fik de øje på egypterne og så, at de var på vej efter dem” (vers 10). De blev “meget bange og råbte til…

To beretninger flettet ind i hinanden. En pige. En kvinde. Pigen var 12 år. Kvinden havde blødt i 12 år. Pigen var omgivet af en familie, der elskede hende. Kvinden måtte leve udenfor, alene. Pigen fik knus og kram. Kvinden måtte man ikke røre, så blev man uren. Pigens far kom til Jesus og bad ham indtrængende om at helbrede hans elskede datter. Kvinden havde ingen til at tale sin sag. Men. Ja, sådan fortælles den ene historie: “Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger.” “Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham” (Mark 5,25.30). Pludselig ved vi, at…

Det var det, Jokebed gjorde: “Da hun ikke kunne skjule ham længere, tog hun en sivkurv, tætnede den med beg og tjære, lagde barnet i den og satte den ud mellem sivene ved Nilens bred” (2 Mos 2,3). Den lille baby var truet. Det var Moses. Og egypterne ville ikke, at små israelitiske babyer skulle leve. Og moderen fandt som den eneste mulighed at slippe sit barn – hun lagde det i Guds hænder. I den lille kurv. Som en lille beskyttende ark. Mange kvinder og mænd har siden stået i situationer, hvor de har følt, at de ikke kunne beskytte deres ‘lille baby’ længere. De måtte give slip. Men…

Det er da lidt fantastisk – en puppe er både som en grav for det, der var og en livmoder for det, der kommer. Og når man så stopper lidt op – så kan det bringe håb ind i svære livssituationer. Det, som er svært, stedet hvor noget i os dør – kan også blive stedet, hvor Gud giver nyt liv og åbner nye muligheder op. “Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: ‘Se, jeg gør alting nyt!’ ” (Åb 21,5). Se op, kære du! Han giver dig vinger, som bærer! Han sender dig ud, som et vidnesbyrd om ham. Han sætter dig…

Jesus er blevet født – Djævelen er klar til kamp. Herodes er en nem agent. Hans jalousi og frygt for at miste tronen er et ideelt afsæt for fjendskab og ondskab: “og i Betlehem og hele dens omegn lod han alle drenge på to år og herunder myrde” (Matt 2,16). Gud har allerede sendt Jesus til Egypten. En Herrens engel havde i en drøm sagt til Josef: “Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel” (vers 13). Guds plan. Ja, og vi ser et glimt af Guds…