Lidelse er ikke smuk. Jeg hørte ham fortælle sin historie om hans bror, der var død af kræft. Der gik et par år inden døden kom. I de år blev broderen forandret. Hans relationer blev bedre. Hans gudsforhold stærkere. Han sagde selv, at han aldrig ville ønske kræft for nogen – men han ville ikke være den foruden. Jeg kender dem ikke, det var en podcast, jeg hørte. Men jeg kender ‘stemmen’. Den ‘samme historie’ fortalt af andre sygdoms- og lidelsesramte. Lidelse er ikke smuk. Men det er ufattelig smukt at se Gud lige der. “Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du…

Som en nutids Gomer, tænkte jeg. Gomer blev ved med at løbe væk – til andre mænd. Og Gud blev ved med at sige til Hoseas: Du skal elske hende! “Gå igen hen og elsk en kvinde, som er en anden mands elskerinde, og som begår ægteskabsbrud” (Hos 3,1). Nu sad hun foran mig. En mands kone. Hun havde aldrig været ham utro. Men sådan havde det ikke altid været. I sit tidligere ægteskab havde hun været utro. Flere gange. Hun vidste ikke helt hvorfor. Det var forkert, vidste hun godt. Hun var fuld af skyld og skam. Smerten i hendes liv blev ikke mindre, men større. Til den nye…

Skønhed fulgte på skønhed. En verden der bare blev smukkere og smukkere. Dag efter dag sagde Gud, at det var godt. Og til sidst “Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var” (1 Mos 1,31). Skøn og struttende var naturen. Øjet kunne fryde sig, falde til ro og sindet hvile i skønhed – uanset hvor man kiggede hen, hvad man følte på. Og jeg tænker bare: Hvilken forunderlig måde at mærke kærligheden på. Hvor dejligt bare at være. Hvor vidunderligt bare at mærke livet. Men. Ja, der fulgte et stort men: synden kom ind i verden, og til tider er det virkelig svært at…

Den du er? Den du lader som om, at du er? Det er da nemt at svare på – selvfølgelig vil vi elskes som dem, vi er! Men… og ja, du kan selv fylde dine erfaringer ind… for i virkeligheden er mennesker ikke bare altid dem, de er… Se nu Jakob. Han kom på ingen måde som den, han var til sin far. Hans nøgne arme var dækket af dyreskind, så han skulle føles som sin bror Esau. Han bar Esaus tøj, så han skulle dufte af sin bror. Men han var ikke Esau, selvom han lod som om… “Han gik ind til sin far og sagde: ‘Far!’Han sagde: ‘Ja,…

Åh nej, vi er vel ikke skabt til at være nøgne med alle… ikke som det er i dag, i al fald, for Gud selv gav os jo tøj på en gang for længe siden. Men “Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke” (1 Mos 2,25). Hvem kan du være nøgen med uden at skamme dig? Ja, for vi dækker os også til, for at ingen skal se vores mørke hemmeligheder, og lige pludselig er der måske ikke rigtig nogen, der kender os, fordi vi altid blot er en maske eller en rolle… Og hvem er vi så? Vi har brug for, at nogen kender os…

Vi er skabt til at være elsket og indgå i kærlige relationer med andre. “Det er ikke godt, at mennesket er alene” (1 Mos 2,18), sagde Gud. Adam og Eva. Skabt for hinanden. Skabt til at elske. Til at kende. Jeg kan godt lide bibeloversættelsen af 1931, hvor der står: “Adam kendte sin hustru Eva, og hun blev frugtsommelig og fødte Kain” (1 Mos 4,1). Han kendte hende. Det var det mest intime, nære, kærlige øjeblik, som vi kan forestille os. Intet imellem dem. Tænk, hvor skønt at være kendt på den måde. Kendt og elsket. Til det at være elsket knytter sig også trygheden til at møde alt andet.…

Bærer du på mørke hemmeligheder? Hemmeligheder som ingen kender? Måske er der en uro forbundet med hemmelighederne – at hvis andre kendte de hemmeligheder, så ville de tænke noget andet om dig, end de gør nu? Måske er du bange for, at andre ikke ville elske dig, hvis de vidste det? At kende – og at elske. Hvor godt kan vi kende – og stadig elske? Det forunderlige er, at Gud kender til alt i vores liv – og elsker os. Han tager os også ind som sine ambassadører – uanset at han på forhånd kender til vores fejltrin i fremtiden. Kærlighed. Gud elsker dig så højt! Ja, han ønsker,…

Nathanael var i tvivl. Kunne manden – fra det tvivlsomme Nazaret – virkelig være Messias? Øjensynlig havde han et særligt sted, hvor han søgte Gud. Under et figentræ. Stedet, hvor han vendte det, der lå ham på hjerte med Gud i himlen. Filip valgte at tage Nathanael med til Jesus – så kunne han selv se. Og da “Jesus så Nathanael komme hen imod sig,” sagde han om Nathanael: “Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.” Nathanael bliver naturligvis forbløffet og spørger tilbage: “Hvor kender du mig fra?” Og Jesus svarer ham: “Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet” (Joh 1,47-48).…

Ok, nu sidder du her med dit virkelige liv og tænker over, hvor meget Gud egentlig kan hjælpe dig, vil hjælpe dig, interesserer sig for dig, konkret vil lede dig. Eller du tænker over ting, du – evt. sammen med andre troende – har involveret dig i for at tjene Gud, og du funderer over Guds ledelse og velsignelse i det. Ja, måske tænker du over, om Helligåndens fylde virkelig har fyldt i alt det i dit liv… Her kommer lige en kunstpause – nu skriver jeg lige fra en anden vinkel. Det absurde spørgsmål om far – “Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han…