“Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed” (Joh 15,9). Ja, Jesus, det vil jeg gerne! Din kærlighed! Det er så udfordrende at elske… Men din kærlighed er så stærk! Lige til døden. Åh, Jesus, det er min ikke… jeg udfordres når rummet omkring er fyldt af ‘død’…. Uenighed, manglende forståelse, skarpe ord… Men jeg længes efter at kærligheden tager over! Din kærlighed. Virkelig kærlighed. Kærligheden, som forvandler mennesker. Og begynd med mig! Elsk mig, Jesus. Lad mig være i din kærlighed!

Kort før Jesus blev taget til fange og korsfæstet, sagde han: “Verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre” (Joh 14,30). Wau. Jesus blev pisket og slået. Han fik en tornekrone presset ind i sit kød. Han hang på et kors. Han blev hånet og udskældt. Alt sammen djævelens ideer – og alligevel siger Jesus: “Mig kan han intet gøre.” Nej. Djævelen kunne ikke gøre noget ved det, der virkelig betød noget. Djævelen kunne ikke røre Jesus’ tro eller loyalitet. Djævelen kunne ikke forhindre Jesus i at gøre den tjeneste, som Gud havde givet ham. Selvom djævelen troede, at det var ham, der slog Jesus ihjel – og han…

“Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham” (Joh 14,23). Jeg glæder mig særligt over dit ord, når din Ånd gør det levende for mig, og jeg mærker: Det ord var til mig! Tak Jesus, for det gør du igen og igen. Ja, igen og igen har det forundret mig, hvordan du evner at tale lige ind i min situation. Det er et mirakel. Jeg vil gerne holde fast ved dit ord. Dit ord om livet og om mig. Dit ord fortæller mig, at jeg er elsket. Altid. Altid uendelig værdifuld…

“Den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham” (Joh 14,21). Jeg ved godt, at jeg elsker dig, fordi du elskede mig først, Jesus! “Vi elsker, fordi han elskede os først” (1 Joh 4,19). Men hvor er det bare vidunderligt, at kærligheden forstærkes, når jeg hengiver mig til den. Ja, til dig, altså. Du har respekt for, om jeg vil dig, eller om jeg ikke vil dig, altså. Og jeg vil dig! Og så åbenbarer du mere af dig selv for mig. … Jeg er klar! Vis dig for mig, Jesus! Mere! Mere af dig! Lige som du…

“I ser mig, for jeg lever, og I skal leve” (Joh 14,19). Jesus, Jesus, tak fordi du opstod og lever lige nu. Du er – ja, ikke bare som en ukendt derude – men du er – og er vildt interesseret i mig! I mit liv – ja, i at jeg skal leve! Tak, at du gav mig livet… dengang… Tak, at du giver mig livet i dag. Evnen til at glædes. Evnen til at gå de svære skridt. Evnen til at mærke dit liv. Jeg overgiver mig til det liv, du giver mig. Nu. Livet nu, altså. Men jeg overgiver mig også til livet, der kommer. Det evige. Sammen…

“I ser mig, for jeg lever, og I skal leve” (Joh 14,19). Ja, Jesus, jeg ser dig – og jeg mærker livet strømme ind i mig. Det er ikke bare det overfladiske kig – dit navn i en bog, som en historie om en fremmed. Nej, det er, at jeg virkelig ser dig. Jeg tror, at det begynder med, at du ser mig, og at jeg opdager det. Jeg ser, at du lever – og dør – for mig. Det er vildt, Gud! Gud… Gud, at du rækker ned på den måde… At du har mig – ja, os syndige mennesker – som dit ‘omdrejningspunkt’… … det lyder næsten ‘forkert’,…

“Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.”“Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?” (Joh 14,4.5). Sådan kan det også være i mit liv, Herre. Selvom du har sagt, at du leder mig, så kan jeg frygtsomt stoppe op med spørgsmålet: Hvordan leder du mig? Hvornår tager du dig af dette eller hint? Og så svarer du så kærligt: “Jeg er vejen og sandheden og livet” (vers 6). Og ja, jeg erfarer, at DU er mit svar. Altid er du mit svar. Der sker altid noget med mig, når jeg kommer til dig. Jeg varmes af din kærlighed. Dine løfter fylder mig…

Sådan – Overgivet til at være elsket – skrev jeg i gårsdagens stykke. Men hvad betyder det? Det betyder, at jeg lytter mere til hans stemme end til min egen. Hans stemme fortæller mig, at jeg er elsket – nogle gange siger min stemme, at der ikke er særlig meget at komme efter hos mig. Hans stemme fortæller mig, at jeg er tilgivet – nogle gange råber min stemme mig mine fejl i sylten. Men når jeg lytter til hans stemme, så ved jeg, at jeg er elsket. Uendelig værdifuld. At det er legitimt, at jeg har drømme og ønsker. At jeg kan bruges i hans tjeneste. At det vigtigste…