Mørke. En vinter der har været mørk. Mørke i en verden som er fyldt med så meget ondt. Mørke i menneskers sind. Mørke fra Djævelen. Lys fra Gud. Ja, for Djævelens mørke står ikke alene! For Gud er. En gang sagde Gud: „Der skal være lys!‟ – „Og der blev lys.‟ (1 Mos 1,3). En gang kom Gud – Jesus Kristus – og der blev sagt om ham: „Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det‟ (Joh 1,5; Bibelen på hverdagsdansk). Åh, luk dine øjne et øjeblik og se Guds lys for dig! Han vil lyse ind i dit liv – „Der skal være lys!‟. Han…

Ja, sådan siger han til dig: „For jeg er Herren din Gud,der griber din højre håndog siger til dig:Frygt ikke, jeg hjælper dig.‟(Es 41,13) Det gør Gud. Når livet presser – og det er meganaturligt at blive bange – så griber han din hånd og hvisker dig i øret: Vær ikke bange for jeg er her. Jeg holder dig fast. Når livet er voldsomt og uoverskueligt, og du ikke aner, hvad du skal gøre, og bare stivner af frygt for fremtiden – så siger han: Frygt ikke, jeg hjælper dig, jeg holder dig i hånden, det her går vi igennem sammen. Han griber din hånd, når du ikke er i…

Ligesom mig har du sikkert også oplevelser, hvor du tænker, at tingene skete lige præcis på det rette tidspunkt. Det er så dejligt, ja, virkelig frydefuldt! Jeg lægger mærke til, at Jesus mange gange taler om ‚rette tid‛, fx: „Min time er endnu ikke kommet,‟ „Jesus vidste, at hans time var kommet,‟ „Fader, timen er kommet‟ (Joh 2,4; 13,1; 17,1). Jeg tror også, at Jesus kommer i rette tid i mit liv. Ligesom jeg også ser det i andre af Bibelens historier. Og det hjælper mig til at stole på, at det gør han også i mit liv. Andre gange er jeg grebet af utålmodighed, fordi jeg ikke kan se,…

Ja, undskyld overskriften, men jeg så bare for mig, hvor totalt lækkert det er at have en hyrde. Jeg læste i Johannesevangeliet: „Fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst.‟ „Den, der går gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange.‟ (10,3-4.9). Og for mit indre blik så jeg de schweiziske alper. Min mand og jeg holder utrolig meget af Schweiz, og vi nyder derfor også af og til at se programmer om Schweiz.…

Og hvem-som-helst har valget, om de vil sige ‚ja‛ eller ‚nej‛ til Jesus. Jeg var altså i forbøn for en, som ikke tror på Gud og også er i modstand mod Gud. Jeg bad Gud om noget fra Bibelen, som jeg kunne bede ind i for vedkommende. Og jeg fik dette fra Romerne 5,5-10 som er vildt stærk – og som hjalp mig til at bede med langt større overbevisning om, hvad Gud faktisk gør – ja, for hver eneste af os. Tak, min kære Gud! Tak at du satte fjendskab til synden i mit hjerte, så jeg vil dig! Jeg beder dig, kom til hende/ham der ligger på mit…

Jeg lagde mærke til dette ordsprog: „At lægge tøjet en kold dag,eddike på et sår:at synge festsange med trist hjerte.‟(Ord 25,20) Og så går mine tanker tilbage til julen. Sådanne højtider indeholder så meget – af både glæden og smerten. Familieglæde, juleglæde, fred, hygge – og når man møder det så stærkt, eller det der skulle have været så stærkt – så mærker man så stærkt savnet over det, der ikke er. Nøgenheden råber pludselig så højt, fordi ens sårbarhed kommer frem, når festen ikke er helt fest. Kulden bider, når man ikke har tøj på. Ens eget sår rives måske endda lidt op, eller nu mærker man bare, at…

Det var faren, der kom med sin søn til Jesus. Han kunne ikke selv. Og Jesus sendte den urene ånd ud af drengen: „Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død‟ (Mark 9,26). Det er omsorgsfuldt af faren, faren, som selv kæmpede med sin tro – eller vantro: „Jeg tror, hjælp min vantro!‟ (vers 24), havde han råbt. Og det er er stort, at Jesus havde magten til at sende den urene ånd ud. Men hvad med drengen? Han lå der, som død. På jorden. „Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op‟ (vers 27). Denne…

Sådan landede min sidste juleferie: Vi kom ikke til Finland til familie, som planlagt – vi var begge sløje, så det gik ikke. Aftenen var kommet, hvor beslutningen måtte træffes. Åh, hvor var jeg ked af det – samtidig med en vis lettelse, da jeg tydeligt mærkede, at jeg ikke magtede (dagen efter viste det sig, at det var kold lungebetændelse), og også i tillid til at så havde Gud en anden gave til mig. Den efterfølgende nat vågnede jeg. Ked af det. Havde svært ved at sove. Og som jeg lå der i sengen, begyndte jeg på Fadervor. Jeg nåede ikke længere end til: „Vor Fader‟ (Matt 6,9). Min…

Salme 136 og vers 1: „Tak Herren, for han er god,hans trofasthed varer til evig tid.‟ Og så står der ellers i hver anden sætning i salmen: „Hans trofasthed varer til evig tid‟ – og det er ikke småting, det handler om! Tænk bare, hvis det var dit liv, det handlede om. „Han, som alene gør undere, hans trofasthed varer til evig tid‟ (vers 4). Næh, undere er ikke noget, Gud bare gjorde en gang, og så var det ‚overstået‛. Gud gør stadig undere – i dag – måske flere, end vi er klar over… Til evig tid bruger han sin guddomsmagt ind i vores verden og liv. „Han kløvede…

Jeg havde gang i farveblyanterne og malebogen. Det blev fint. Jeg nød at se, hvordan de tre farver, jeg havde valgt, virkede sammen, og hvordan jeg kunne bruge dem på forskellige måder. (Se billedet). Det blev sengetid. Jeg lagde det fra mig. Sad og kiggede på det, jeg allerede havde lavet. Glædede mig til at se, hvordan det ville se ud, når jeg fik malet noget mere. Ja, jeg glædede virkelig til at komme tilbage. Og jeg kom til at tænke på Gud. Gud, der har givet mig den skaberglæde. Ja, ikke at skabe ud af intet som han gjorde, men skaberglæden ved at bruge alt det, han har skabt.…