Hvad betyder det for dig, at din konge hang på et kors? Hvad betyder det for dig at kende historien om, at harmonien i dette univers blev truet, og så vælger herskeren selv at dø i stedet for bare at lade dem dø? Heldigvis – på den lange bane – så lever han, og de dør. Men historien om Gud er en historie om, at kærlighed står over magt. I denne verden løses så meget med magt… Gud viser os kærlighedens vej. “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv (Joh 3,16).” Gud…

“De korsfæstede ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med Jesus i midten. Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: ‘Jesus fra Nazaret, jødernes konge’ (Joh 19,18-19).” Der hang han. Kongen. Nogle rådsherrer sagde: “Andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis han er Guds salvede, den udvalgte (Luk 23,35).” Nogle soldater sagde: “Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv (vers 37).” En af forbryderne sagde: “Er du Kristus? Frels dig selv og os (vers 39).” Men kongen blev hængende. Han flygtede ikke fra sin kroning. Han gav sig selv – fordi han elsker. Ja, fordi…

“Er du jødernes konge?” spurgte Pilatus (Joh 18,33). Jesus, du har ingen tilhængere omkring dig… Dine disciple er flygtet… Dit folk råber, at du skal korsfæstes… Du er ikke klædt som en konge… Og så er der alligevel ‘noget’ over dig… Man korsfæster ikke sin konge?! Man hylder sin konge ved at vinge og vifte på deres rute gennem byen, tilråbe dem på balkoner og synge for at glæde dem. Kongen køres i karet med smukke heste foran og livvagter omkring sig. “Mit rige er ikke af denne verden” sagde Jesus (vers 36). “Og soldaterne flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, og de hængte en…

Mennesker ville det ikke sådan. Lederne i Israel var imod Jesus. De ville dræbe ham – men ikke under påskefesten. “Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i gården hos ypperstepræsten, der hed Kajfas, og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel. Men de sagde: ‘Ikke under festen, for at der ikke skal blive uro i folket’ “ (Matt 26,3-5). Men Jesus døde. Lige præcis under festen. Påskefredag døde han. Ikke nok med at det skete. Gud havde forudsagt, at det ville gå sådan. Historierne havde bygget op til denne begivenhed i årtusinder: At Gud selv ville dø for mennesker. Tidspunktet var forudsagt. Den første påske…

Se Jesus! Se hvor meget han elsker dig! Det står sådan her: “Vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam” (Hebr 12,2). Jesus hang der på korset og fokuserede på alle dem, som ville blive frelst, fordi han gav sit liv! Han holdt ud, fordi han vidste, at hans kærlighed ville gøre forskel! Ja, hans kærlighed var så stor og stærk, at han ikke kunne udholde tanken om, at mennesker bare skulle gå fortabt… glide over i evig adskillelse… Han elskede så meget, at han ville genoprette det liv, som han i kærlighed oprindelig…

Den, der kan glæde sig over de små ting, har meget at glæde sig over. Den, som er optaget at gøre små ting, som kan gøre en forskel for andre, kan gøre forskel for rigtig mange på en dag. Et smil… Et venligt ord… Holde døren… Hente en stol… Hælde vand op… Lægge tøj til vask… Tømme opvaskemaskine… Sende en hjerte-smiley… Dele et bibelvers… Ja, glæd dig over, at du kan se ud af vinduerne. At det er lunt indenfor. At dagene nu er længere end nætterne. At du kan mærke, at maden knaser. At du kan læse dette. At du kan give en anden et kram. En gang gav…

Mennesker kan virke hårde, utilnærmelige, vanskelige, upåvirkelige – og til tider kan vi føle os magtesløse. Ja, ligesom vi også til tider kan føle os magtesløse overfor vores eget hjerte – bølger af uro, bekymring, vrede, tristhed – og måske tilligemed at vi ikke hører Guds stemme. Jeg så dette vers og synes bare, at det er så smukt: “Der er ovne, der kan smelte både sølv og guld,og på samme måde er der en Gud,der kan smelte menneskers hjerter.”(Ord 17,3) Gud kan smelte vores hjerter. Han smelter med kærlighed, og han gør os følsomme overfor kærlighed. Følsom overfor sig selv. Er du i forbøn for en… så er det…

“Det her er et overvældende sted! Det er Guds hus. Det er porten til himlen!” (1 Mos 28,17). Wau! Det var Jakob, der sagde det, da han var vågnet efter drømmen med englestigen. Og han sagde: “Gud er her, uden at jeg vidste det!” (vers 16). Jeg tror ofte, at Gud er her, uden at vi ved det. Måske havde Jakob ikke bedt ham om at komme? Måske følte han sig så ilde til mode over sig selv, at han slet ikke overvejede at søge Gud. Han havde jo opført sig så frygteligt, at han faktisk var på flugt hjemmefra. Måske tænkte han tilmed, at det kald, han drømte om,…

Rastløshed – det kan mærkes i hele kroppen. Ligeså når man er ked af det eller bange. Glæde og jubel bølger skønt igennem kroppen. Det, man ikke orker, gør kroppen tung. Og kroppen er også med, når det handler om at kende Gud. Jeg elsker at læse, hvad David siger: “Men jeg vil glæde mig over Gud,glæde mig over, at han redder mig.Hele min krop siger:‘Herre, hvem er som dig?’Du redder de svage fra de stærke,de svage og fattige fra røvere.”(Sl 35,9-10) Davids krop ved det! Davids krop mærker det. David mærker glæden over Gud i sin krop, ja, en jubel fyldt med glæde og taknemmelighed, tryghed, en viden om…

David måtte skjule sig for sin hadefulde svigerfar, Saul. Men det gik sådan for fjenden, Saul, med Davids ord: “De satte en fælde op for mig, da jeg kom gående,men den undgik jeg.De havde gravet en grav til mig,men de faldt selv i den.”(Sl 57,7) David kunne skrive det, fordi han havde oplevet det i virkeligheden. Og nu stolede han på Gud igen. David havde givet sin sag til Gud: “Mægtige Gud, jeg kalder på dig, på dig, der fører min sag” (vers 3). Og nu kunne han sige: “Mit hjerte er roligt, Gud,mit hjerte er roligt.Jeg vil synge og spille,vågn op livsmod,vågn op, harpe og lut,jeg vil vække morgenrøden.Jeg…