Skønt løfte at tage lige ind her til morgen: Hvis jeg inviterer Gud ind i mit – så involverer han sig! “Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift” (Matt 6,33). Vidunderligt. Alt. Hans alt. Og det er garanteret ikke så lidt. Jesus fortsætter: “Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp (vers 34).” Så – nej – livet med ham er ikke uden problemer. Men vi behøver ikke at bekymre os om dem – for Gud involverer sig i vores liv! Gud er lige…

“Ja, selv alle jeres hovedhår er talt” (Luk 12,7) – det er da at interessere sig for små ting! Eller for småting! Og en Gud, der gider interessere sig for noget så småt – og ja, ligegyldigt? eller? – han må virkelig elske mig og interessere sig for alt i mit liv! Ja, jeg kender også en, som havde fået en sygdom, hvor hun mistede håret. Lige pludselig er det ikke så ‘ligegyldigt’, hvor meget man har… Og – jeg skylder også dig en undskyldning, Gud – at omtale, hvorvidt du ‘gider’, når det handler om din kærlighed… Undskyld, jeg taler vist om noget, jeg ikke helt forstår… Og så…

Morgen. Mørk morgen, ja. Men alligevel trak jeg lige persiennerne fra, så jeg var klar til, at lyset kunne komme ind. Når det kom… Og så kom jeg til at tænke på, at sådan vil jeg også, at mit sind skal være: Åbent og klar til at Jesus kan lyse ind. Ja, så jeg ser lyset, hans hånd, hører hans stemme i de små oplevelser, som kommer i løbet af dagen. “Se, jeg står ved døren og banker på;hører nogen mig og åbner døren,vil jeg gå ind til hamog holde måltid med hamog han med mig.”(Åb 3,20) Ja, kære Jesus, døren er åben! Kom bare ind!

Nikodemus mødte Jesus om natten i ly af mørket. Og Jesus satte lys på, hvad det handler om: At tage imod! Ånden! Ånden skal ind i dit liv, Nikodemus! “Hvordan kan det gå til?” (Joh 3,9) Og Jesus svarer: “Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd” (vers 10-11). Nogen tager ikke imod. Måske har du ikke taget imod, Nikodemus. Og det er bare det, du skal gøre. Du skal tage imod, at jeg fortæller dig, at det kan ske: Ånden kan komme…

Altså, i går læste vi, at David skrev: “Jeg har mere indsigt end alle mine lærere” og “Jeg har mere forstand end de gamle” og “Dine befalinger gør mig visere end mine fjender” (Sl 119,99.100.98). Og hans søn Salomo var verdens viseste. Som direkte svar på bøn. Salomo bad: “Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt.” Og Gud sagde: “Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig” (1 Kong 3,9.11). Josef fik visdom af Gud til at forstå sig…

Sådan var det for David. Han var vildt glad for Gud og søgte hele tiden at lære ham bedre at kende. Han har skrevet salme 119. Den længste i Bibelen. Tænk, min farfar kunne den udenad! I den salme folder David ud, hvor meget Guds befalinger, forordninger, bud, ord, lov, lovbud – betyder for ham. Guds love er kærlige og gode – og vi får et Godt liv, når vi lever efter Guds design. “Lykkelig den, der overholder hans formaninger og søger ham af hele deres hjerte” (vers 2). Og når vi lever på den måde, er vi ikke blot lykkelige, men også vise. David beskriver det så smukt: “Hvor…

Det var jo sådan, at alt rodet begyndte: Eva og Adam troede på løgnen i stedet for at tro på Gud. Heldigvis slap Gud os ikke – han slipper os ikke – og han er selv: “Vejen og sandheden og livet” (Joh 14,6). Men løgnen lever stadig. Satan benytter sig af løgnen. Han forsøger at bedrage os til at tro noget andet end sandheden. Her en beskrivelse af det, der sker: “Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive…