At modtage

Vi får af Gud. Gaver og talenter. Tilgivelse. Retfærdighed. Tro. Muligheder.

  • At modtage,  At være elsket

    Tristhed og jubel

    Hør hvor trist: “For figentræet sætter ikke blomst, vinstokken bærer ikke frugt; olivenhøsten slår fejl,  marken giver ingen afgrøde. Fårene er forsvundet fra folden, der er intet kvæg i indhegningen.” (Hab 3,17). Det fortæller om min situation, når den er gold og frugtesløs. Når kærligheden er fattig. Når mine anstrengelser ikke virker. Når min indre sult er enorm. Når ressourcerne er få. Når alt mislykkes. Men Gud er der. Gud leder os til frelse. Vi kan leve i et virkeligt håb om, at ting ændrer sig. Og imens vi venter, kan vi være fyldt af ham: “Jeg vil juble over Herren og fryde mig over min frelses Gud. Gud Herren…

  • At modtage

    Det var lukket og låst

    Vi læser: “Jeriko var lukket og låst for israelitterne; ingen kunne gå ud eller komme ind” (Jos 6,1). Og så fortsætter det: “Men Herren sagde til Josva: ‘Se, jeg giver Jeriko og dens konge i din hånd’ “ (vers 2). Det er fra umulighed – til mulighed. Udtrykket lukket og låst åbnede så mange billeder for mig… Ting i livet, som vi kan opleve som totalt tillukkede og fastlåste. Utilgængelige. Der er bare intet at gøre. Magtesløsheden råber os i møde. Jeg kan hverken gå den ene eller anden vej. Der er intet, som jeg synes, jeg kan afprøve… Næh. Og det ændrer sig faktisk ikke – men Gud siger, at…

  • At modtage

    Vesignet

    “Hvordan skulle jeg forbande, når Gud ikke forbander? Hvordan skulle jeg nedkalde vrede, når Herren ikke er vred?” (4 Mos 23,8). Bileam gjorde ellers hvad han kunne for at forbande Israel. For at tjene penge. Men den gik ikke. For Israel var velsignet. Af Gud. Faktisk går velsignet så vidt som dette: “Velsignet de, der velsigner dig, forbandet de, der forbander dig!” (4 Mos 24,9). Når Gud velsigner os – så kan ingen forbande os. “Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem: Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.…

  • At give respons,  At modtage

    Guds stemme – din fred

    I Salme 29 er der en fantastisk beskrivelse af, hvad Guds stemme får til! Her lidt af det: “Herrens røst lyder med kraft, Herrens røst lyder med vælde, Herrens røst splintrer cedertræer… Herrens røst spalter ilden i flammer, Herrens røst får ørkenen til at skælve… Herrens røst får hinden til at føde” (fra versene 4, 5, 7, 8, 9). Og vi opfordres til at give ære og tilbede! Og så slutter salmen med verset: “Herren giver sit folk styrke, Herren velsigner sit folk med fred” (vers 11). Har jeg styrke og fred i livet – hvad andet har jeg så brug for? Når Gud giver mig styrke til hver dags…

  • At modtage

    Fri!

    Mon ikke dette virker i andre sammenhænge også…? Paulus og Silas sad i fængsel. “Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede. Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, så fængslets grundmure rystedes; i det samme sprang alle døre op, og alles lænker faldt af” (ApG 16,25-26). Mirakuløst! Fantastisk! Guds direkte indgriben! Tag det med dig… At hvis du fokuserer på Gud, takker ham for, at du er i hans hænder, stoler på hans timing og indgriben – så er du faktisk fri – allerede inden den fysiske frihed er sket! Så er du fri i sindet! Og hvor ofte er det ikke…

  • At modtage

    Ansvar for hinanden

    Israelitterne var nærmede sig indtagelsen af det lovede land. Og så var der 2 ½ stamme, som syntes at området lige inden det lovede land passede perfekt til kvægavl, så der ville de gerne slå sig ned. Nu bliver der talt med store ord: “Skal jeres brødre gå i krig, mens I bliver her? Hvorfor vil I fratage israelitterne modet til at gå over floden til det land, herren har givet dem?” (4 Mos 32,6-7). Løsningen bliver, at de 2 ½ stamme lader deres kvæg og familier blive, men mændene kæmper sammen med deres brødre, indtil alle har fået deres arvelod. Her er åndelig visdom. Vi er på vej til…

  • At modtage

    En levende Gud

    “Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer” (ApG 14,14) – det giver mening! Altså, hvilken mening ville det i grunden give, at tilbede en, som er død? En, som hverken kan høre eller se eller sanse eller svare. Og at være skaber af alt – det lyder guddommeligt! – jeg mener, der er jo ikke noget større, end at være den, der har skabt. Et menneske kan jo ligesom ikke være mere end den, som har skabt ham! Så det må være skaberen, som skal tilbedes. Hvordan kan de…

  • At modtage

    Det velsignede vokser

    “Herrens ord blev udbredt i hele landet” (ApG 13,49) – det er historien i Apostlenes Gerninger, som handler om, at mange mennesker tog imod Jesus. I Fjerde Mosebog beder Gud Moses om at holde “mandtal over hele israelitternes menighed, slægt for slægt og fædrenehus for fædrenehus” (1,2). Stammerne begyndte hver især med én mand, en af Jakobs tolv sønner, og nu læser vi: Rubens stamme 46.500, Simeons stamme 59.300, Gads stamme 45.650, Judas stamme 74.600, Issakars stamme 54.400, Zebulons stamme 57.400, Josefs sønner: Efraims stamme 40.500 og Manasses stamme 32.200, Benjamins stamme 35.400, Dans stamme 62.700, Ashers stamme 41.500, Naftalis stamme 53.400. Levis stamme, som var præsterne, blev ikke talt.…

  • At modtage

    Til overflod

    Min længsel møder Guds overflod! Det er forunderligt, hver eneste gang. For jeg kommer til ham og føler behovet for hans nærhed – og han giver mig den. I dag gav han mig “overflod”. “Mit bæger er fyldt til overflod”, læste jeg i Salme 23,5. Altså – tænk over det – hvorfor fylder Gud det ikke bare, så det er fuldt? Men til overflod… så jeg er badet i hans kærlighed og nåde… så alt i mig er fyldt… og glæden ved at dele ham med andre fryder mig… det flyder over til andre.. Jeg havde lige læst i 3 Mosebog om landet, som Gud ville give israelitterne: “det land, der…

  • At modtage

    Hun syede…

    Du kan tjene Gud på så mange måder! Jeg er ved at læse Apostlenes Gerninger, og var nået til historien om Tabitha (ApG 9,36-43). Hun gjorde gode gerninger, blandt andet lavede hun kjortler og kapper til enkerne. Men hun døde, hvilket mange var ulykkelige over. Der blev sendt bud efter Peter – og han bad for hende – og hun vågnede fra døden. Det er stærkt. Stærkt blev det også for mig, fordi jeg nogle kapitler forinden havde læst om Stefanus, som blev stenet – og ikke opvakt (ApG 6-7). Stefanus havde både tjent ved uddelingen til enkerne, men også med mange undere og tegn. At tjene ved gode gerninger…