Gud er frodig. Der er frodighed omkring ham. Han lader os møde frodighed sammen med ham. Læs bare her: “Du tager dig af landet og giver det regn, du gør dets rigdom stor; Guds bæk er fuld af vand, du sørger for kornet, ja, det sørger du for. Du væder plovfurerne og jævner pløjejorden, du blødgør jorden med regnskyl og velsigner dens spirer. Du kroner året med dine gode gaver, dine hjulspor driver af fedme, selv øde græsgange drypper, og højene ifører sig jubel. Engene klæder sig i lam, dalene hyller sig i korn; de jubler og synger.” Salme 65,10-14 Er det ikke skønt? Sammen med Gud, så møder vi…

Det er ikke så længe siden, at jeg var ved lægen. Idet han tjekkede mig for tennisalbue og havde fat i mine hænder og håndled, så løfter han øjnene og kigger på mig, imens han siger: “Hold da op, du er da godt nok hypermobil…” Jo, tak – det har jeg vidst, siden jeg var teenager… Hvornår begynder vores fysik i grunden at gå ned ad bakke? Hvornår er det i grunden, at vi skal nurse kroppen og tage særhensyn? Paulus skriver: “Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag” (2 Kor 4,16). Det er bare…

“Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores” (2 Kor 4,7). Hvad tænker du, når du læser dette vers? … ja, øh, hvad tænker jeg… måske er mine tanker lidt der, at det ikke altid er rart at være et lerkar… jeg mener, når jeg mærker min svaghed, så kommer min usikkerhed, og der kan jeg ikke altid lide at være… jeg vil hellere føle mig stærk… Men – når jeg så tænker på oplevelsen af Guds kraft – så bliver jeg super begejstret! Når jeg møder andre mennesker – i deres almindelighed, ordinære som de er, svage måske –…

Fred. Det er fantastisk med fred… ikke mindst ovenpå ufred og kamp… At blive udfriet til fred – det er intet mindre end en gave fra himlen! Guds udfrielse, når jeg ikke selv magter. Guds favn, når mine følelser raser rundt i mit indre. Guds løsning, når mit sind er totalt sort for muligheder. Guds vej, når alle mine veje er lukkede. Det giver fred! Jeg får fred, når Gud gør det! Jeg har fred, når jeg mærker hans kærlighed om mig. Når hans løsning tegner sig for mig, så fylder freden mig. Jeg er i fred, når jeg ved hvilken vej, jeg skal gå – hans vej. “Han skal udfri…