“Søg derimod hans rige, så skal det andet gives jer i tilgift” (Luk 12,31). Ja, skønne Gud, og jeg er vild med, at du siger det. Jeg søger dig – og du viser dig igen og igen i mit liv. Så jeg ved, at du er her. Jeg ved, at jeg betyder meget for dig. Jeg ved, at intet i mit liv er ligegyldigt for dig. Så – helt ærlig – hvad behøver jeg egentlig at sige mere? Jeg ved, at du elsker mig. Jeg ved, at du er mere vis end mig – og derfor også leder mig på en bedre måde, end jeg kunne have opfundet. Du vil…

Ja… Jesus undrede sig! Selvom han vel egentlig kendte officerens hjerte… Officeren – som lige havde sagt, at Jesus ikke behøvede, at gå med ham hjem og helbrede hans syge tjener – det var nok, hvis Jesus bare sagde et ord! Det var forståelse af guddommelig magt og formåen. Det var enkel tro. Og Jesus anerkendte officerens tro! Måske med en snært af smerte over nogle andre… “Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: ‘Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel” (Matt 8,10). Ikke hos nogen… Ikke hos nogen i Guds eget folk… men…

Når vi slås med noget… Det er bare så godt at have Gud… … men det er altså også så godt, at have et menneske! Nogle gange spørger vi måske: Kan Gud ikke bare hjælpe mig? Men nogle gange sender han måske et menneske… Én dag havde jeg brug for en… Jeg knælede ned: GUD?! Han gav mig dette vers: “En ven viser kærlighed til hver en tid,en broder er født til hjælp i nøden.”(Ord 17,17) Og hvor var det godt med et menneske! Tak, Gud! Tak, for mennesker!

Jeg har set dem. Det havde hun også. Kvinderne, de medfølgende hustruer til udstationerede mænd. Veltrimmede og privilegerede. Hjælp til madlavning og rengøring og – hvad som helst. Tid på beauty saloner og i træningscentre. Overklasse. De kom sammen med andre kvinder i samme situation. Over et lille glas. Mange glas. Alkoholikere. Vi har set familierne. Hvor både mand og hustru nød luksusdråberne ad libitum. Alkoholikere. Lykken var ikke lykken længere. Ligesom kong Salomo. Salomo som havde alt. Men han oplevede tomheden. Om vinen har han skrevet disse ord: “Hvem råber ak, hvem råber ve,hvem har stridigheder, hvem har klageråb,hvem har flænger uden at vide hvorfor,hvem har triste øjne?Det har…

Det er dig, Jesus siger det til: “Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15,11). Det er dig, Gud taler til! For det her handler ikke om dig, men om ham – og Gud ønsker, at være hos dig, så du er fyldt af hans glæde! Fordi du er elsket. Fordi han giver dig sin kærlighed. Fordi han fylder dig med betydning og mening. Fordi han leder dig. Fordi han hjælper dig. Fordi han er skøn. Ham! Måske har du været med de sidste dage, hvor glæde har været temaet. Ja, jeg kan næsten ikke slippe det…

“Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15,11). Jeg har så tit stoppet op ved, at min glæde skal blive fuldkommen! Det er fantastisk, Jesus. Det er din glæde i mig. Og den er ikke afhængig af mine omstændigheder, men af dig. Tak! Og jeg ved, at jeg har skrevet om det før… så lige før sagde jeg til dig, at hvis jeg skulle skrive om det igen – så måtte du give mig en anden vinkel… Du mindede mig med det samme om en prædiken, jeg hørte forleden. Han fortalte om samtale med en dame. Hun…

Når livet er sværest – så rækker min egen vilje ikke… Sådan var det også for Jesus. Et helt liv havde han levet sådan her: “For jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig” (Joh 5,30). Ja, han søgte sin fars vilje. Han ville sin fars vilje. Hans fars vilje var hans egen vilje. Men i Getsemane have blev det svært. “Dog, ikke som jeg vil, men som du vil” (Matt 26,39). Han ville ikke, som hans far ville. Men han blev der, ja, han lænede sig ind i sin fars vilje, indtil Guds vilje blev den, han levede. Og han siger senere…