Jeg trænger til stilhed med Gud. Jeg er sulten på ham. Jeg er uendelig tom indeni… og længes efter at han fylder mig. Helt. Esajas rammer lige ind i mit behov: Kom, alle I, der tørster, kom og få vand! Kom, I, der ingen penge har! Køb korn, og spis! (Es 55,1) Ingen penge… jeg har ikke det, som skal til selv. Jeg kommer uden selv at føle mig i stand til at fylde mit behov. Gud rører lige ved det i de næste ord: “Hvorfor betaler I penge for noget, der ikke er brød, jeres løn for noget, der ikke mætter? (vers 2). Det er det, som jeg selv…

Vil du mere? Jeg vil mere. Mere end mig selv… Og hvad mener jeg med det? Det korte svar er – jeg mener Gud! Jeg ser ham i dette vers: “Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab” (Rom 12,16). Jeg vil ikke stræbe. Ikke stræbe efter at jeg skal vokse, eller at jeg skal være noget… Virkelig? Nej… det er løgn… For i min egen natur, så vil jeg stræbe… jeg vil være noget… Men svaret på mere, virkelig mere – det er ikke at stræbe – det er overgivelse! At give slip. At give det til Gud. At…

Jeg ligner hende. Enken, som blev presset af sin modpart (Luk 18,3). Djævelen er min modpart – og jeg er svag og skrøbelig, rigtig dårlig til at få min vilje igennem. Men – djævelen er jo sat på plads af Jesus. Han har ingen rettigheder ind i mit liv. Men… ligesom enken, så kan det nogle gange opleves, som om jeg bare står over for en ligegyldig dommer – djævelen får stadig sin ret ind i mit liv (vers 2). Hvad gør jeg? Jesus giver mig svaret i lignelsen om enken og den uretfærdige dommer. Han fortalte denne lignelse, for at jeg “altid skulle bede og ikke blive træt” (vers…

David fortæller i den 23 salme, at Gud beværter ham – som til en fest: Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Salme 23,5 Det er en skøn måde at fortælle os på, at vi får alt fra Gud. Gud er en Gud, som tjener os. Jesus beskrives som tjeneren. Jesus bøjede sig ned ved nadveren og vaskede disciplenes fødder… Og her er det Gud, som dækker bord – for dig. Gud gør klar til du kommer – og så ønsker han, at du må blive fyldt op. Fyldt op af hans kærlighed. Føle velvære.…

David var på den. Han var på flugt for Saul, som truede ham på livet. Og han havde ikke fået nogle våben med. Han kom til præsten Abimelek i Nob. Og han spurgte ham om et spyd eller et sværd. “Præsten svarede: ‘Filisteren Goliats sværd – ham, du dræbte i Terebintedalen – ligger bag efoden indhyllet i en kappe. Vil du have det, kan du få det; her er ikke noget andet.’ David svarede: ‘Der er intet sværd som det; giv mig det!’ “ (1 Sam 21,10). Lige det, som David havde brug for. Men – han fik meget mere end det… Han fik genopfrisket en stærk historie om Guds…

Krise… Så bliver det jul – hvem skal vi være sammen med? Jeg er skilt – alt omkring familie smerter mig… Jeg er ensom… Jeg har ikke fået børn, så ingen kommer hjem til mig… Smerte. Smerte over at mangle de nære… For vi er skabt til og har et følelsesmæssigt behov for en familie. For nogen at høre sammen med. Nogen, der elsker os mest, når vi fortjener det mindst… Nogen, der altid vender tilbage… De gode nyheder er, at Jesus’ tanke om kirke er, at det skulle være en familie. Han sagde: “Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min…

Paulus stod i en tid med spænding. Israelitterne, udvalgt af Gud, som forkastede Guds udvalgte… og hedninger, som nu tog imod den udvalgte. Men vejen til frelse var den samme. Tro på Jesus. For der er kun den ene vej til frelse. “Hvad skal vi så sige? Jo, at hedninger, som ikke stræbte efter retfærdighed, opnåede retfærdighed, men vel at mærke retfærdighed af tro. Israel derimod, som stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed, nåede ikke til en sådan lov. Og hvorfor ikke? Fordi de ikke søgte den af tro, men som om den kunne fås af gerninger.” (Rom 9,30-32). Nej… vi kan ikke frelse os selv ved…