Intet kan stoppe det. Vand som kommer i strømme – det finder en vej. Om der er en tilsyneladende forhindring, så finder vandet hurtigt en anden vej… Tænk på det, som Jesus siger om den troende: ” “Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ‘Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.’ ” Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få.” (Joh 7,38). Helligåndens kraft i dit liv kan ikke stoppes! Ligesom vandet hele tiden finder nye veje – så vil Helligånden i dig finde veje til at mætte dig og til at mætte dem omkring dig! Helligånden…

Åh, det er da et gysende spørgsmål at stille: Har jeg hele tiden behov for Helligånden i mit liv? Ja, for selvfølgelig har jeg da det! Jeg prøver lige igen, altså: har jeg hele tiden behov for Helligånden? … På en dyb erkendt måde, så jeg også hele tiden beder om, at Helligånden får plads i mit liv? Nu rammer det noget… for mig i al fald. Som du ved, så elsker jeg at kommunikere. Her, for eksempel. Og mit hoved er jævnt hele tiden optaget af tanker, som jeg har lyst at dele på den ene eller anden måde… Og… så kan jeg godt lige røre ved den gysende…

Zakarias fik et syn. Han fortæller (Zak 4,1-6): Den engel, der talte med mig, vækkede mig igen, som man vækker en mand af søvne, og sagde til mig: “Hvad ser du?” Jeg svarede: “Jeg ser en lysestage helt af guld med en skål på toppen. Den har syv lamper, og der er syv vægeholdere oven på hver lampe. Ved siden af den er der to oliventræer, et til højre og et til venstre for skålen.” Jeg spurgte den engel, der talte med mig: “Hvad betyder det, herre?” Den engel, der talte med mig, spurgte: “Ved du ikke, hvad det betyder?” og jeg svarede: “Nej, herre.” Da sagde han: Dette er…

Energiforladt? Tynget? Ulidelig træt? Prøv med hvilen! Den større hvile. Den mirakuløse, regenererende hvile… Mennesket. Skabt på en fredag. Og så kom sabbatten. Hvor vi kunne hvile. Den første hele dag efter skabelsen – var til hvile. Hvile – før arbejdsugen. Mennesket. Forløst gennem gravens hvile sammen med Kristus. Sabbatshvilen igen. Der, hvor vi hviler totalt i det, som Jesus har gjort. Fordi det var fuldbragt. Fordi han hviler. Hvad sker der med os, hvis vi virkelig hviler i det? I ham? Hvad sker der med os, hvis hele vores liv begynder med hvile? Åh, kære Jesus, det er som om, at vi helt har mistet forståelsen af, hvad det…

Det er sabbat. Jesu legeme er blevet taget ned fra korset og lagt i en ny grav. Han har lige sagt “Det er fuldbragt” (Joh 10,30). Alt er fuldbragt! Jesus har opfyldt alle profetier… Jesus er nu død for mine synder – for at jeg kan leve… Mit mas for at være god nok… de er totalt unødvendige… Nu kan mit liv blive fuldbragt – gennem hans død… Jeg kan selv hvile – ligesom han hviler. Det er sabbat. Sabbatsfreden fylder mig – og jeg hviler – i ham! Lige så fuldstændigt som han hvilede i graven den sabbat – fordi det var fuldbragt – lige så fuldstændigt kan jeg…

Gud ønsker virkelig, at vi skal forstå, hvor inderligt og dybt han vil godt for os. Han fortæller os om en far, som giver sine børn gode gaver. Han fortæller det med et besynderligt billede – altså helt ærligt: Hvilken far ville dog give sit barn en farlig slange, hvis barnet beder om en fisk? Eller en ækel, giftig skorpion, når barnet beder om et æg? Absurd! Ingen forældre ville gøre det. Og så sætter Jesus endnu en trumpf på – og det gør han ved at tilføje: I giver gode gaver til jeres børn – selvom I faktisk er onde… egoistiske, syndere, selvcentrerede… Så: “hvor meget snarere vil så ikke…

Pyh, jeg skal hilse at sige, at magtesløsheden ikke er det, som jeg foretrækker. Jeg vil helst væk fra den. Helst ved at løse det! … men, nogle af de ting, som jeg forsøger at løse der, hvor jeg er magtesløs… de bliver ikke så succesfulde… For: Jeg kan ikke! Det er en erkendelse, som det også kan være rigtig svært at være i… Men – når jeg er der – sammen med Jesus – i min magtesløshed, i min erkendelse af at jeg ikke kan… så sker der noget andet: Jeg overgiver mig til Jesus og jeg fyldes med fred. Han kan godt håndtere min magtesløshed. Faktisk får han…

Hun havde mistet. Sin mor. Sorg… og livets store smerter… skyllede imod hende som en flod… Men så skete det forunderlige: Hun mærkede Guds nærhed, som hun kun sjældent har erfaret ham! Hun mærkede hans kærlighed – og det overgik alle de andre følelser! Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min. Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig; går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke. For jeg er Herren din Gud, Israels Hellige er din frelser. … For du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg…