Israels folk var samlet for at høre Guds ord. Og ordet rørte dem. Også når de tænkte på, at de havde svigtet Gud, og smerten som følge af det. Folket græd: “Hele folket var begyndt at græde, da de hørte lovens ord” (Neh 8,9). Så sagde “statholderen Nehemias og præsten Ezra, den skriftlærde, og levitterne, der underviste folket, til hele folket: “Denne dag er hellig for Herren jeres Gud! I skal ikke sørge og græde”… “Vær ikke bedrøvede, for glæde i Herren er jeres styrke!” (vers 9 og 10). Og det hele blev “en meget stor glædesfest” (vers 18). Glæde. Vær sammen med Gud i glæde. Det kan godt være,…

Guds bliver mit. Se her: Men jeg vil synge om din styrke, juble om morgenen over din trofasthed. For du er min borg, en tilflugt, når jeg er i nød. Min styrke, dig vil jeg lovsynge, for Gud er min borg, Min trofaste Gud. (Sl 59,17-18) David oplevede igen sin magtesløshed… salmen er skrevet, “dengang Saul sendte folk ud for at bevogte huset og dræbe ham” (vers 1). Men Gud svigtede ikke David. For Gud er trofast! Og David begyndte sin morgen med at fokusere på Guds trofasthed og Guds styrke… det var det, som skulle få ham igennem dagen! Og så sker det forunderlige: Guds styrke bliver Davids styrke.…

Jep – det er altid sæson for disse frugter. Jeg elsker, når disse frugter er til stede: “Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse” (Gal 5,22-23). Det er vidunderligt at blive behandlet med venlighed og tålmodighed. Det er skønt at mærke, når verden bliver mødt med et mildt sindelag. Jeg vokser, når jeg mærker, at jeg er elsket. Trofaste venner holder jeg kontakten med. Og når Gud har fyldt mig med glæde og fred – så føler jeg, at jeg kan møde alt andet. Og selvom selvbeherskelse kan være svær… så er det noget helt andet, hvis jeg er fyldt med glæde og fred……

Fordi han er trofast! Da jeg kiggede på bibeltekster med “tak” i – så indeholdt mange af dem trofasthed. Her kommer en: “Halleluja. Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. Tak gudernes Gud, hans trofasthed varer til evig tid. Tak herrernes Herre, hans trofasthed varer til evig tid.” Salme 136,1-3 Videre kiggede jeg på tekster med “trofasthed” – og jeg vil dele disse: “I din trofasthed ledte du det folk, du havde udfriet, i din styrke førte du dem til din hellige bolig” (2 Mos 15,13). “Men jeg beder til dig i nådens tid, Herre, svar mig i din store trofasthed, Gud, med din sikre…

Ja, sådan er det: Fristelse er en del af livet i denne verden. Åh, nogle gange går der kludder i det, når jeg bliver fristet: Hjælp – nu bliver jeg fristet – jeg falder i… Og så falder jeg i. Jeg kan føle, at synden har så stærkt greb om mig, at fristelsen i sig selv er beskidt som synden… Men – det er den ikke. Jeg kan også ønske, at Gud vil fjerne fristelsen… men så længe, at jeg har en fri vilje, så sker det muligvis ikke… i denne verden. For selv Jesus har oplevet fristelse – uden at det blev til synd: “For vi har ikke en…

Det er virkelig sandt, at “dødens brændinger omgav mig”, for David var forfulgt af Saul, og han var bange: “undergangens floder slog mig med rædsel” (2 Sam 22,5). Han råbte! Og desperationens skrig nåede Herren: “Han hørte mig fra sit tempel, mit råb nåede hans ører” (vers 7). Næh… det er ikke fordi, Gud ikke kan høre, at vi råber til ham. Men nogle gange kan vi bare ikke andet! Livet er så voldsomt og mørkt, at vi ikke kan andet… Og – Gud hører! David oplevede, at Gud “rakte ud fra det høje og greb mig, han trak mig op af de vældige vande”, “han gør min fod let…

Jeg løber panden mod en mur, når jeg forsøger at styre det, som jeg ikke kan styre… Jeg bliver træt, når mine tanker bliver ved med at kredse om noget, som jeg ikke kan løse ved at tænke på det… Jesus præsenterer en enkelhed for os, som går ud over vores forstand: “Du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige” (Matt 11,25). De umyndige, det er børnene. Her finder vi det enkle, tilliden, barnetroen – det er nok, at far kan finde ud af det – jeg behøver ikke selv at klare det. Gud er her! Og han åbenbarer sig for mig. Han leder mig…

… ind i min magtesløshed. Ja, min magt formår ingenting… men hans magt er anderledes! Virkelig! Gud brugte magt, da han førte israelitterne ud af Egypten. Vildt. En flok slaver uden noget (næsten da, for de havde Gud!) – og så et stærkt, rigt folk, en førende våbenmagt, en vinder-nation. Israelitterne sagde: Nu går vi! Og egypterne sagde: Nej, I gør ikke! Men det kan nok være, at egypterne efterhånden blev mundlamme: “De blev grebet af skræk og rædsel, for din arms magt blev de stumme som sten” (2 Mos 15,16). Gud adlød ikke deres vilje om at undertrykke. Hans vilje er aldrig, at nogen skal undertrykke nogen andre –…

Er Guds nåde mig nok – ind i min magtesløshed? Gud sagde til Paulus: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (2 Kor 12,9). Nåde nok… Efter at jeg nu har kigget på “nåde” i Bibelen – ja, så tænker jeg: Ja! Guds nåde er virkelig nok! Det eneste sted jeg ønsker at være – det er i hans nåde. Jesus, din nåde er nok for mig! Du beskytter mig med din nåde, du er som et skjold, så alt det, der vil gøre mig ondt ikke får lov at tage mit liv (Sl 5,13). Din nåde varer hele mit liv, ikke et øjeblik vil jeg…

Hvem kan ikke føle trang til at græde, hvis man virkelig føler sig magtesløs? Jeg er i øjeblikket optaget af, at Gud siger: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (2 kor 12,9). Så Guds nåde er et svar på min magtesløshed. Men hvad er det så for en nåde? Hvad gør den i mit liv? Så jeg er i gang med en bibelordbog… og finder skønne perler… “Græd ikke! Han viser dig nåde, når du råber til ham; når han hører det, svarer han dig” (Es 20,19). Så hans nåde gør, at jeg ikke behøver at græde… Min magtesløshed er ikke magtesløs… fordi hans magt…