Så er det et nyt år. En ny begyndelse… måske… eller blot en dag efter den anden… Men et nyt år får mig altid til at tænke i de lidt større perspektiver i forhold til, at tiden går, og hvad jeg putter i den… Jeg vender mig også til Gud og takker for det, han gav mig sidste år – og jeg beder ham om at være med mig i år. Og så var det, at jeg kom til at tænke på hans begyndelser. Denne jords første begyndelse. Dengang da Adam og Eva blev skabt på den sjette dag – efter at Gud havde skabt det hele – og så…

Jeg var ca. 12 år. Det var nytårsaften. Jeg skrev dagbog på det tidspunkt, og jeg ville gerne skrive kl. 00:00. Det var stort at forlade et år og begynde på et nyt… Den storhed ville jeg fastholde på papiret… Og livet er på en måde som en dagbog… og nu ligger der 366 blanke dage foran igen… sider i mit livs dagbog… år 2020… Storheden i livet i tiden fascinerer mig stadig. Når jeg ser på et kommende år ligesom på “én gang” – så er jeg opfyldt af en særlig spænding: Hvad vil dette år mon bringe? Hvad vil Gud give mig? Hvad vil jeg lære sammen med…

Om Jesus står der: “Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham” (Luk 2,30). Det er det, jeg ønsker for både mig selv og for dig for året, der kommer: At Guds nåde er over dig! Guds nåde var over Jesus… ikke fordi han havde syndet… men fordi Guds nåde og nærhed hænger sammen. Fordi ingen kan alt – og alle mennesker har brug for Guds nåde. Ingen mennesker kan i sig selv – og Guds nåde er det, som gør den virkelige forskel. Jeg ønsker også for dig og mig, at vi må vokse i året der kommer. Vokse i Herren,…

Præsten Zakarias havde svært ved at tro på, at hans ufrugtbare hustru skulle blive gravid, og selv var han en gammel mand… Englen Gabriel svarede ham: “Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.” (Luk 1,19-20) Uanset om vi tror det eller ikke – så lader Gud de mest forunderlige ting ske. Den største glæde er at høre Jesus til – også om vi…

For ikke at sige… den største! Det var kong Hizkija, som sagde følgende ord, da kong Sankerib af Assyrien angreb Jerusalem: “Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme af assyrerkongen og hele den hær, han har med sig; for den, der er med os, er større end den, der er med ham. Med ham er en arm af kød, men med os er Herren vor Gud; han vil hjælpe os og føre vores krige!” (2 Krøn 32,7-8). Og Gud tog sig af den krig! Den største er med os! Jesus kom for at leve det imellem os. Og i Jesu liv ser vi, hvad der…

Ja, det skete. Det forunderlige og ufattelige – både for engle og for mennesker: Jesus blev født som et lille menneskebarn – for at gennemleve et liv som menneske… Og Jesus er Gud. Er du klar til at tage Jesus ind i dit liv? Ønsker du at opleve det forunderlige og ufattelige – sammen med ham? Ja, hvis du tænker – wau, hvor spændende – så er det sandt – livet med Gud overgår alt, hvad man kan forestille sig! Hvis du tænker – Gud, menneske, et menneskebarn – det er da en sød historie, men så er den ikke længere… – så er du måske ikke klar til det…

EN ADVARSEL! Ja, men der står han… en romersk officer. Hedning måske? Ingen religiøs opvækst? Har måske aldrig bedt en eneste bøn eller skænket Gud mange tanker? Men der står han. Han ser, det sker. Han ser Guds finger. Han hører Guds budskab. Han ser, at det er overnaturligt. Han ser, at her er meget mere end et menneske. Og han siger: “Sandelig, han var Guds søn” (Matt 27,55). Midt i beretningen er det virkelig befriende, at der er en, som ser det. At der er en, som siger det. En, som reagerer naturligt. En, der reagerer som man må reagere i den situation. Jeg mener, sproget er så tydeligt:…

Hun fortalte om den stakkels familie. Svigt. Misbrug. Et overvåget barn i daginstitutionen. Vurdering af indberetning. Og hun var oldemoren! Hvad kunne hun gøre? Måske kunne hun mere være end gøre… Være der for den lille dreng. Være med til bedsteforældredag i børnehaven. Give ham tætte klem. Gå med ham i hånden. Bede for ham. Være. Være kærlig. Det var muligt. Men at gøre noget for at løse grundsituationen – det syntes umuligt. Åh, hvor kan man føle sig fattig i den situation. Men det var noget stort og stærkt, som oldemoren gav sit lille oldebarn. Det var som pilotering i bygninger. Jernrør derinde, som giver styrke og binder noget…

Andagtsstund. Stilhed. Jeg nød, at jeg nu skulle møde min frelser. Jeg knælede ned. Bad om hans tilgivelse og nåde. Ville gå hen til flyglet og synge en sang til ham. Jeg ville overgive mig helt til ham. Give mit alt til ham. Og pludselig da åbnede den sandhed sig for mig igen: Det var ham, som gav mig alt! Åh… om jeg havde ord til at udtrykke det. Jesus gav alt! Jesus gav alt for dig, fordi han elsker dig uendelig højt. Jesus gav alt for mig! Lige nu… giver han alt… Lige nu vil han favne mig. Tage mig ud af synden. Rense mig. Bruge mig. Velsigne mig.…