Der stod hun. Eva. Døren til Edens have var lukket. Keruberne stod med lynende flammesværd ved indgangen. Der var ingen vej tilbage. Gud havde sendt dem ud. Hvad forstod Eva i grunden? Hvad tænkte hun? Hun levede stadig – døden var ikke kommet, da hun havde spist frugten fra træet. Men livet var blevet anderledes. Havde slangen måske lidt ret om Gud? Savnede hun mon lykken, hun var i, før hun havde mødt slangen? Eva fik sin første søn, Kain. I vores oversættelse står der, at Eva sagde: “Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp” (1 Mos 4,1), men måske er en mere rigtig oversættelse: “Jeg har skabt en…

Gud elsker. Gud elsker hvert eneste menneske. Gud giver hvert eneste menneske plads til at vokse, frihed til at vælge – og frihed til at tjene ham. Frihed til at elske. Og frihed til ikke at elske. Det er faktisk smerteligt at være i… På en måde hader vi næsten menneskers frihed, når de bruger den til at begrænse andres frihed… Og Gud sætter også grænser… men vi forstår dem ikke altid: Hvorfor fik onde Kain lov til at dræbe sin bror Abel? Abel, som tjente Gud? Gud, hvorfor stoppede du ham ikke? Jeg hører ikke Guds svar tydeligt… Men jeg ser, at synden er mega alvorlig! Synd, som vokser…

Jeg ved ikke, om Kain kæmpede for at gøre ret. Det ser egentlig mest af alt ud til, at han kæmper for sig selv. At han vil sig selv – og ikke noget andet Kain bringer en offergave, som Gud ikke tager imod. “Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved” (1 Mos 4,6). Han skumler. Gud henvender sig til Kain med nogle spørgsmål: “Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.” (vers 7).…

Hvem kender ikke det… ord som ikke holder vand, uægte ord, ord der bare hænger i luften, ord der ikke bliver til mere, glatte ord, smigrende ord, falske ord, hule ord… Og nej… ordene om Jesus er ikke bare et opdigtet eventyr… det er ikke bare ord! Men… vi tager beretningerne om evangeliet ind igennem Bibelens ord… selv når Paulus skriver til Thessalonikerne “vort evangelium kom ikke til jer blot med ord, men også med kraft og med Helligånd og fuld vished” (1 Thess 1,5) – så er det i første omgang noget, vi læser. Er evangeliet kommet til dig med KRAFT, HELLIGÅND og FULD VISHED? Eller – hvad skal…

Vi stod stille i skoven. Ud til en åben eng, hvor havørnereden var ca. 25-30 m oppe i et grantræ på den modsatte side. Vi var lidt skjult af de store bøgetræer. Ikke at jeg er sikker på, hvor meget det betyder for havørnene. Ofte har vi dog fornemmelsen af, at forældrene flytter sig, når vi kommer. Sky fugle. Vores aftensmadpakker var netop spist. Og nu skulle nogle andre små spise. Egern. To styk. Som løb op og ned fra et flot bøgetræ. De havde gang i alle de bog, som lå i et tykt lag på jorden. De puslede rundt. Spiste. Løb op i træet igen. Ned. Op. Fra…

Vi var ude ved havørnereden. Længe havde vi bare siddet og kigget. Flyttet lidt fra den ene plads til den anden. Kigget på andet liv, som bare kom til os. Og der kom den. En elegant rovfugl som hang i luften – styrtdykkede – op igen – så satte den sig et eller andet sted – og så forfra. Flere gange. Det var en dejlig sommeraften. Lun. Solrig. Min mand stod med kamera. Jeg med kikkert. Vi fik nok detaljer med til, at vi kunne identificere den: En tårnfalk. En smuk fugl. Jeg googlede den – og mere information om Guds skønne skabning åbnede sig. Tårnfalkens ynglingsspise er mus. Og…

Jeg er gået lidt i gang med at fortælle om oplevelser med Guds store skønne bog: Naturen. Der er så meget… småt og stort. I mange år har jeg fulgt hjortene – og Gud og jeg har sammen haft noget særligt omkring hjortene. Jeg har bedt ham om at vise mig dem, hvis de var der. Og ofte har han gjort det… nogle gange, har jeg følt det som en særlig lille kommunikation mellem ham og mig. En kærlighedserklæring fra ham til mig. I dette forår har jeg set mus ude i naturen. Min mand havde snakket om musene i et stykke tid. Han hører dem pusle i løv og…

For mig har dette år været med meget intense naturoplevelser. Corona-isolationen fik sat skub i naturoplevelserne. Tid på det meste andet blev skåret ned eller væk – vi kunne ikke gå ud til alt muligt andet – men vi kunne heldigvis gå ud i naturen. Og samtidig var vi velsignet med mange dage med utrolig smukt vejr. Og når jeg ser, oplever og mærker naturen, så fascineres jeg. Det er Guds værk. Bibelen er min ene bog om Gud – naturen er den anden. Vi har fulgt en havørnerede. Ventet. Set forældrene flyve henover den. Set et lille hoved komme op. Og efterhånden en ganske stor ørneunge, som i disse…