Jeg er i fasen, hvor jeg forbereder noget, jeg skal give videre på et seminar… og jeg er underligt tom indeni… En gang for mange måneder siden fandt jeg titlerne på oplæggene… og nu har jeg bare ikke det, som skal til, for at fylde dem… Jeg har funderet over det i nogle uger… og det hele opleves underligt fladt. Jeg mener: Det her, skal jo røre mennesker! Det skal være dybt. Det skal ikke bare være teori – det skal være praktisk, anvendeligt. Vi skal sammen mærke Gud… Han skal give os noget mere… Han skal! Ja, Gud skal. Og der – i min tomhed møder jeg ham, som…

Ønsker du dig Guds gerninger i dit liv? Og endnu mere forløsende er de på baggrund af egen fortvivlelse eller andres fordømmelse. Det var disciplene, som spurgte Jesus: “Hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?” (Joh 9,2). Ja, de tænkte sådan! Og nogle gange gør vi det også… i forskellige variationer gnaver tankerne sig ind i os: Har hun ikke også altid været så anspændt, mon det er derfor, at gigten har sat sig? Han har da altid været overvægtig, der er ikke noget at sige til, at hans krop ikke kan mere. Får man mon kræft, hvis man har mange psykiske ting, man…

Næh, sorg var ikke Guds vilje. Men jo længere tid vi lever i denne verden, jo mere sorg ser og oplever vi. Det kan komme rigtig tæt på. Vi møder døden. Ikke blot de gamle, men også unge. Tårerne triller. “Græd med de grædende” (Rom 12,15). Måske græder Gud med os… i hjertet i al fald. Var det Guds vilje, at han skulle dø, spørger vi måske… Guds vilje? … Gud var villig til at give afkald på rigtig meget af sin suveræne vilje, for at vi skulle få en fri vilje. Ja, for synd, sygdom, smerte og død var ikke Guds vilje… Men indenfor hans overordnede store vilje, så…

Jeg øver mig. Og nu, hvor jeg tænkte, at jeg ville dele lidt om det, fandt jeg lige denne opfordring fra Paulus til Timotheus: “Øv dig i gudsfrygt” (1 Tim 4,8). Ja, jeg øver mig i at give mine ting til Gud… At vise tillid til ham og inddrage ham i alt, hvad der sker i mit liv. Når tankerne med bekymring og uro kommer: Hvordan vil det nu gå med det? Klarer jeg det? Åh, det der bliver så svært. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere dette… Så øver jeg mig i at sige: Gud, du ved, hvordan min situation er… Du har lovet, at du vil være…

Jeg ved ikke, om du var med i går og læste om min begejstring for Guds skaberværk… Jeg havde valgt verset: “Lad dine tjenere få dit værk at se” (Sl 90,16). Mens jeg sad og kiggede på verset, fik jeg øje på et vers længere nede, som jeg også havde understreget: “Herren, vor Guds herlighed komme over os! Styrk vore hænders værk for os, ja, styrk vore hænders værk!” (vers 17). Jeg gribes af en jublende ydmyghed… skabt i Guds billede, Gud skaber – og han har også lagt evnen til at skabe i os – at vi kan være kreative og lave noget med vores hænder. Vi kan få…

Ja, sådan føltes det indeni, da jeg oplevede rørhøgen: Jubel, en smuk fugl, tænk, nu har vi set endnu en fugl, som Gud har skabt, identificeret den – nu ved vi, at det er en rørhøg! Vi er derude… kigger… ser noget i luften… bruger kikkerten – det er svært at se. Min mand får et billede. Vi zoomer ind. Kender den endnu ikke. Kigger i fuglebøgerne, når vi kommer hjem. Får billedet over på computeren. Kigger mere. Sammenligner med fuglebillederne – og der er den! Naturens bog er uendelig stor. Og jeg må bare sige, at begejstringen griber mig: Alt det, som det er muligt for mig at opdage.…

Gud ønsker virkelig at give dig visdom! Og Bibelen fortæller om visdommen fra Gud som det allerbedste, du kan ønske dig. “Tag imod min belæring frem for sølv,imod kundskab frem for udsøgt guld,for visdom er bedre end perler,ingen skatte kan måle sig med den.”(Ord 8,10-11) Og læg mærke til, at du får den – tag imod – står der. Men vi begynder allesammen et andet sted… uerfarne – og skal lære visdom. Jeg fascineres af denne poetiske beskrivelse: “Visdommen har bygget sit hus,tilhugget sine syv søjler.Hun har slagtet sit slagtekvæg,krydret sin vin og dækket sit bord.Hun har sendt sine piger udfor at udråbe oppe fra byens højder:‘Den uerfarne kan dreje…

Har du mistet til døden? Bliver der tyndet ud blandt de ældste, du kender? Har du set et barn dø? Er en andens liv revet smertefuldt ud af dit eget? Oplever du, at årene flyver af sted? Forsvinder ugerne hurtigere, end du kan nå at tælle dem? Ser du alderen og dødens mærker gnave i din egen krop? Det er så sandt, som Moses siger: “De er som græsset, der gror om morgenen; om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen er det vissent og tørt” (Sl 90,5-6). Han havde opdaget det… Og han havde mødt Gud – Gud som er forskellig fra mennesker, for “fra evighed til evighed er…

Paulus. Hardcore discipel. Fra brændende nidkær forfølger til passioneret overgivet tjener for Herren. Han havde prøvet det meste… “Jeg kender til at have ringe kår, og jeg kender til at have overflod…” (Fil 4,12), men også forfølgelse, tortur og fængsel havde han prøvet… Paulus – grebet af Kristus! “Jeg selv er grebet af kristus Jesus” (Fil 3,12). Han kan synes så stærk… stærk i sin selvstændighed, uafhængig af menneskelig støtte… … men han beskriver Timotheus så rørende: “I ved, hvordan Timotheus har stået sin prøve; som et barn, der hjælper sin far, har han sammen med mig tjent evangeliet” (Fil 2,22). Og han skriver til ham: “mit barn Timotheus,” “Og…