Ja, Gud rører dig gennem dine sanser. Gud er… så meget, så nærværende, så fredfyldt, han giver så meget, som overgår vores ord og tanker… Han bruger ordet for at tale til os… og han bruger vores andre sanser for at tale til os… Jeg fascineres af denne lille historie… Israels folk var i nød. De havde virkelig brug for Guds hjælp. Så sendte de bud til profeten Elisa, for at han skulle rådspørge Herren for dem. Og her kommer verset, som optager mig: Elisa siger: ” ‘Men få nu fat i en musiker.’ Det gjorde de så, og mens han spillede, kom Herrens kraft over Elisa.” (2 Kong 3,15).…

Jeg lå i min seng. Det var tid for en lille aftenandagt. Jeg havde ikke lyst til min lille andagtsbog denne aften, men noget fra Bibelen. Jeg trak en Bibel ud, som jeg ikke har læst i længe – Bibelen på hverdagsdansk. Snoren var placeret der, hvor jeg var kommet til: Anden Kongebog. Jeg stoppede op ved den indledende introduktion til bogen: “I dette drama af begivenheder af få gode og mange onde konger, af fredstid og krigstid, af fremgang og ødelæggelse, tegnes et billede af Gud som historiens Gud, der styrer de enkelte akter fra kulisserne, og som bruger sine modstandere til at fremme sine formål med sit folk.”…

Jeg stod der i solen, mærkede dens varme, mærkede den lune vind om mig. Jeg lukkede øjnene. Bad. Et svært møde var foran mig. Jeg havde brug for hans hjælp. Det var dejligt med solen… og vinden… Og tanken kom til mig: “Vinden blæser, hvorhen den vil,og du hører den suse,men du ved ikke, hvor den kommer fra,og hvor den farer hen.Sådan er det med enhver,som er født af Ånden.”(Joh 3,8) Som vinden. Sådan er det at være ledt af Ånden… Jeg behøvede ikke at forstå det hele. Heller ikke at kunne forklare det. Men jeg kunne have tillid til at de ting, som jeg havde lagt i Herrens hænder…

Ja, mange år havde de gået alene… men endelig dukkede den eneste ene op – og de fandt sammen. Elskede. Blomstrede. Mærkede kærligheden og lykken. Sikke en gave. Og sikke en gave da lille baby kom til verden… Endnu mere kærlighed. Glæde. Klukken. Jubel over det enkleste enkle. Smil over tumlen og fumlen. Lykke ind i det almindeligste. Sikke en gave. Men ikke en gave uden forpligtelser… Trætheden… Får jeg nu det hele til at hænge sammen… Bekymringerne før tingene kommer… Drænende… Åh… Åh, ja… Kæreste far… Tak for kærlighedens rige gaver… Tak at du giver… Giv mig også at være i trætheden… tag mine bekymringer… giv mig energi til…

Har du tænkt på det… at skyerne i dit liv beriger dit liv med skønhed? Det var her i løbet af sommeren, at jeg så det… Vi har været oppe mange gange og se solopgang ved Storebælt. Jeg elsker det. Hver gang. Det er så smukt. Og det er så forskelligt. Når det er skyfrit, kommer solen op – så enkelt og ligetil… bare den – flot og majestætisk… Men når der er lidt skyer… så kan himlen være helt ufattelig smuk… den sidste halve time før solen står op, så spreder de intense røde farver sig udover “det hele”… Ubegribelig flot! Og så var det, at jeg kom til…

Det var ordet, som jeg tænkte om Gud i det øjeblik! Historien var om edderkopper – og jeg blev pludselig klar over, at der er ca. 500 arter af edderkopper i Danmark og ca. 45.700 beskrevne arter i verden (https://da.wikipedia.org/wiki/Edderkopper). Det er godt nok mange! Og det var da, at jeg tænkte, at Gud var ekstravagant! Det kan godt være, at det ikke er det “rigtige” ord… men det var det, som jeg kunne komme på… Så mange slags edderkopper har han skabt… Ikke bare en slags. Eller 3 slags. Eller 3 slags per verdensdel. Men – ja, nærmest – uendelig mange… Edderkopper! Sådan et lille dyr… Jeg kan jo…

Gud vil give dig troen… han vil nære troen i dig… han vil være aktiv for at din tro kan vokse… Det, du kan gøre, er: Hold fast i troen. Paulus siger det sådan her til kolossenserne: “Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, hvis I da forbliver grundfæstede og faste i troen uden at lade jer rokke fra håbet i det evangelium, I har hørt, det som er blevet prædiket for al skabningen under himlen, og som jeg,…

Du, som ikke kender Gud. Du, som ikke tror på Gud. Du, som ikke har lyst til Gud. Du, som hader enhver tanke om tro eller om Gud… Du kan komme til at elske Gud! Troen kan blive det største i dit liv. Sødmen fra Jesus kan blive det skønneste, som du nogen sinde har oplevet… Det lyder for vildt! Men vi bevæger os helt ud til dem, som er allerlængst væk fra Gud: “Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død” (Kol 1,21-22). Og se… Gud har allerede gjort det! Ved Jesu død…

Vores begyndelse med Gud – den giver Gud os. Se her: “Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse” (Kol 1,12-14). Vi kom fra mørket. Åndeligt mørke. Vi kendte ikke Gud. Vi havde faktisk ingen mulighed for at række ud og finde Gud. Gud måtte udfri os. Og det gjorde han. Duelig – et gammelt ord måske – og så nyt alligevel – jeg hører det brugt i kombinationen: Livs-duelig. Og i verset ovenfor står…