Paulus fortæller her om en af de værste situationer at være i: “Da vi kom til Makedonien, fandt vi ingen ro, men var i alle måder trængt: udefra af strid, indefra af frygt” (2 Kor 7,5). Fyldt af uro. Det udefra er bare så stærkt, at man bliver væltet indeni. Frygten der raser rundt. Alligevel oplevede Paulus, at Gud var der og trøstede ham i situationen: “Jeg er fuld af fortrøstning, overvældet af glæde midt i al vores trængsel” (vers 4). Det er ret stærkt – han var ligefrem overvældet af glæde. Øjensynlig af en anden glæde end det, som skete i Makedonien. Han siger: “Men Gud, der trøster de…

Livet er så stærkt – og så skrøbeligt på en gang. Lige så langt som et enkelt øjeblik til tider kan føles – lige så hurtigt flyver livet… Moses siger i sin bøn, Salme 90, noget om livet: “Vores leveår kan være halvfjers,eller firs, hvis kræfterne slår til,men al deres stolthed er elendighed og ulykke;hastigt går det, så flyver vi bort.”(Vers 10) Kort… så derfor er det vigtigt: “Lær os at holde tal på vore dage,så vi får visdom i hjertet.”(vers 12) Og den eneste visdom vi har brug for – er visdommen til at kende Gud – ja, til at modtage fra Gud… se her: “Mæt os om morgenen…

Når håb fylder et menneske, så får det udholdenhed til at stå igennem. Blikket løftes for noget, der kommer. Det, man står i, mister noget af sin magt – for håbet fortæller en, at det ikke bliver ved. Jesus har givet os løfter, som fylder os med håb. Og når vi modtager løfterne, så sker der noget med vores tro. Den vokser. Der kommer et samspil med Jesus, hvor vores tillid til ham bliver større. “Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses” (Hebr 11,1). En fast tillid – den rokkes ikke… Heller ikke selvom det er et håb om noget, som slet…

Næh, det er bestemt ikke særlig let at vente på noget. Nåh, jo… nogle ting, måske… men så er det måske mest fordi, man er optaget af noget andet i mellemtiden. Men mange ting er det utrolig svært at vente på… Også at Gud griber ind. Mine øjne faldt på denne sætning: “Lykkelig hver den, der venter på ham!” (Es 30,18). Og det fylder mig med forsikring om, at han er her, jeg er ikke glemt, min sag er i hans hænder, han tager sig af al ting, når tiden er inde giver han mig det, som jeg har brug for… og så er tiden klar… Jeg så, at jeg…

Jeg kan godt lide Guds udtryk for, at han genopretter og skaber muligheder for os, som vi ikke havde: “Gør mere plads i dit telt,spænd teltdugen ud,spar ikke på den!Gør bardunerne lange,og slå pløkkerne fast.For du skal brede dig mod syd og nord.”(Es 54,2-3) Tænk på det… hvor du ser begrænsninger – ser Gud muligheder.Føler du dig indespærret – Gud finder plads for dig. Gud vil, at du skal leve, blomstre, fylde i livet, være til velsignelse. Tak, Gud, jeg tager dit løfte med mig ind i denne dag… gør mit liv større… gør min flade for at række ud til andre større… lad velsignelserne, du giver mig brede sig…

Helt ærlig, Gud, det her kan jeg bare ikke overskue… Hvad er op eller ned, ud eller ind? Hvordan håndterer jeg det? Mit hoved kører på højtryk… og mine følelser ruller i stærke bølger… Tankerne kører i ring… Bølgerne er fulde af skræmthed… Dit ord, Gud… jeg ser på løftet i dit ord: “Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom,skal han bede om at få den af Gud,som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser,og så vil han få den.”(Jak 1,5) Her vil jeg stå, lige præcis her: I den bøn og på det løfte, Gud! Du, Gud, er min visdom… du ved en vej frem… Jesus, jeg stoler…

Ja… Min hjerne behøver ikke at forstå det, som min tro ved… sagde Preben Kok. Og det er netop sådan en Gud, jeg har brug for. En, der er mere. Ja, for hvis Gud bare var som et menneske… hvorfor skulle han så være min Gud? Hvis Gud bare var som mig, hvorfor skulle jeg så bøje mig for ham i pris og tilbedelse? Paulus blev sendt af Gud, “for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for Kristi kors ikke skal blive til tom tale” (1 Kor 1,17). Og videre: “For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er…